Borussia Dortmund vs Slavia Prag

9. december 2019

Dortmund - Slavia Prag: BVB jagter andenpladsen, mens tjekkerne er færdige

Dortmund kan kun gå videre fra Champions League-gruppen, hvis Inter sætter point til hjemme mod Barcelona. Dortmund skal og vil selvfølgelig forfølge chancen til det sidste, for med en sejr over Slavia Prag, og max ét point til Inter, er tyskerne videre på andenpladsen i gruppen.

Se stillingen i gruppen her:

Hold Mål P
Barcelona 7-3 11
Inter 9-7 7
Dortmund 6-7 7
Slavia Prag 3-8 2

Optakt: Dortmund vs Slavia Prag

Dortmund kommer ind til dette opgør med to sejre i træk i Bundesligaen, hvor det ellers ikke er gået helt efter planen for BVB i denne sæson. Dortmund er kun på tredjepladsen, og har sat point til i halvdelen af deres kampe indtil videre i sæsonen. I de to seneste er det dog blevet til 1-2 på en svær udebane mod Hertha Berlin, og senest en forrygende 5-0 sejr hjemme over Fortune Düsseldorf. Selvtilliden må altså være god forud for dette opgør mod Slavia Prag, som til gengæld ikke har mere at spille for i årets Champions League.

Slavia Prag fører den tjekkiske liga, hvor man endnu ikke har tabt, og fører med 14 point ned til de nærmeste forfølgere fra Viktoria Plzen. Men med kun to point for de første fem kampe i Champions League, ligger det helt fast, at Slavias europæiske eventyr for 2019/20-sæsonen slutter tirsdag aften i Dortmund. Det betyder dog ikke, at tjekkerne bare lægger sig ned uden kamp, og Dortmund kommer formentlig til at skulle arbejde for deres tre point.

Den omvendte kamp mellem Slavia og Dortmund i Prag blev vundet af gæsterne med 0-2. Julian Brandt lagde op til begge Achraf Hakimis mål i kampen. Det var det første møde mellem klubberne i en europæisk turnering, og Slavia har derfor aldrig slået Dortmund i en kamp af betydning. Faktisk har Slavia sjældent slået tyske hold, når de har mødt dem i Europa, for kun ét ud af de sidste 10 opgør mod tyske modstandere har Slavia vundet (V1-U3-T6). Det var en 1-0 hjemmesejr over Dortmunds rivaler fra Schalke 04 tilbage i 1998/99 i 1. runde af UEFA Cuppen. Det resultat sikrede i øvrigt 1-1 over to kampe, og Slavia gik videre med 5-4 i straffekonkurrence.

Dortmund har kun mødt tjekkisk modstand én gang i Champions League-historien, nemlig i 1997/98, hvor BVB slog Sparta Prag med 4-1 hjemme og 0-3 ude i gruppespillet..

Spilforslag: Dortmund vinder stort

Dortmund vandt den omvendte kamp i Tjekkiet i anden spillerunde af gruppespillet, mens Slavia Prag stadig havde alt at spille for. Nu har tjekkerne ikke mere at komme efter, udover hæder, ære og den økonomiske bonus der er for klubben i at hente point i en Champions League-kamp. 

Dortmund ser ud til at være kommet op i gear i deres to seneste kampe, og vi tror Dortmund kommer buldrende her for at snuppe alle tre point. Det er som nævnt kravet for at gå videre, og samtidig skal Inter sætte point til mod Barcelona. Eller... ét point er nok, men så SKAL Inter tabe til Barcelona, så Dortmund gør klogt i at sikre alle tre point, i tilfælde af at Inter og Barcelona spiller uafgjort i Milano.

Tyskerne er store favoritter til odds 1.27 hos Youbet, mens der er odds 6.05 på uafgjort og 12.75 på Slavia Prag. Medmindre man kan lide et "sikkert spil" på Dortmund-sejr til odds 1.27, er der derfor mere værdi i at kigge på en handicap-sejr til tyskerne, som vi dog også tror de hiver i land. Første spilforslag bliver derfor Dortmund -1,5 mål AH til odds 1.85, og derudover prøver vi et spil på at Dortmund vinder med præcist 3 mål til odds 5.25 (f.eks 3-0, 4-1, 5-2 etc.).

Spil hos Youbet

Se Dagens Spilforslag