Dortmund vs Real Madrid

1. juni 2024

Dortmund vs Real Madrid optakt: Champions League finale 2024

Den længe ventede Champions League-finale mellem Borussia Dortmund og Real Madrid finder sted lørdag den 1. juni 2024. Begge hold har kæmpet sig gennem turneringen og står nu over for hinanden i en kamp, der lover intens spænding og dramatik.

Dortmund var sidst i Champions League finalen i 2012/13, hvor finalen pudsigt nok også blev spillet på Wembley i London. Dengang tabte Dortmund i den rent tyske finale til Bayern München med 2-1. Siden da har Real Madrid været i Champions League finalen hele fem gange og vundet dem alle. Der er ingen tvivl om, at Real Madrid er kongerne af Champions League, og at Dortmund får deres sag for, når de skal forsøge at undgå endnu et Champions League finale-nederlag på Wembley.

Spil hos bet365*

Dortmund - Real Madrid

Kampstart:
Lørdag d. 1. juni kl. 21:00
TV / Stream
3+ / Viaplay
Stadion:
Wembley, London
Dommer:
Slavko Vincic
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: bet365
1 X 2
5.25 4.20 1.61
Spil hos bet365*

 

Dortmund

Borussia Dortmund har gennem hele denne Champions League-sæson vist sig som et af de mest formidabelt spillende hold. Til gengæld har det haltet hjemme i Bundesligaen, hvor Dortmund sluttede sæsonen på en skuffende femteplads.

For Dortmund bliver mødet med Real Madrid klubbens tredje Champions League finale. Første finale var i 1997, hvor Dortmund slog Juventus med 3-1 i München. Til gengæld tabte Dortmund til Bayern München med 2-1 her på Wembley i BVB's anden Champions League finale for 11 år siden.

Træner Edin Terzic har måttet lede sine Dortmund-spillere på en svær vej til finalen. I puljespillet tog de en imponerende førsteplads med 11 point i en benhård gruppe foran PSG, AC Milan og Newcastle. I knockout fasen har BVB besejret PSV i 1/8-finalerne, Atletico Madrid i kvartfinalerne og igen fået skovlen under PSG i semifinalerne med to 1-0 sejre ude og hjemme. 

Selv om Dortmund er underdogs mod Real Madrid, har tyskernes præstationer i denne sæson i Europa vist, at man bestemt ikke skal undervurdere Terzic' mandskab.

Ramy Bensebaini og Julien Duranville er meldt ude med skader, og Mateu Morey Bauza er ude med sygdom.

 

Real Madrid

Champions League-finaler er man vant til i Real Madrid. Som den mest vindende klub i turneringens historie med hele 14 titler, er Los Blancos kendt for deres evne til at præstere, når det virkelig gælder. Siden Dortmund sidst var i finalen i 2013 har Real Madrid stået her fem gange og vundet dem alle. Den spanske kongeklubs historie i turneringen taler sit eget sprog, og viser hvorfor Real Madrid fortjent kaldes Kongerne af Europa.

Under ledelse af Carlo Ancelotti, der har stor erfaring og tidligere succes i Champions League, går Real Madrid ind til denne finale med en enorm selvtillid og et klart mål om at tilføje endnu en titel til deres imponerende samling. En samling som i denne sæson allerede er blevet udvidet med klubbens 36. spanske mesterskab samt den spanske Super Cup.

Real Madrids vej til finalen startede med en mere overkommelig gruppe end Dortmunds. Her var Real Madrid oppe mod Napoli, Braga og Union Berlin, og her blev det også til seks sejre og 18 ud af 18 mulige point. Til gengæld spidsede modstanden til i knockout-fasen, hvor Real Madrid måtte forbi RB Leipzig, Manchester City og Bayern München på vejen til finalen.

David Alaba og Aurelien Tchouameni er ude med skader, og Andriy Lunin har efter alt at dømme meldt sig selv ude af finalen på de sociale medier grundet sygdom.

 

Dortmund vs Real Madrid spilforslag

I alt er der lagt op til en uforglemmelig Champions League-finale mellem Borussia Dortmund og Real Madrid. Begge hold har deres egne styrker og unikke historier, og det bliver spændende at se, hvem der trækker det længste strå på den store aften.

Dortmund har vist de kan tage fusen på nogle af de største og vi forventer også at kampen kan blive tættere end mange tror. Det beviste Inter også i sidste sæson, hvor de bød Manchester City op til dans i finalen og velnok også var det bedste hold i kampen. Kan Dortmund gentage noget lignende i år? 

Vi byder ind på at kampen ender uafgjort efter 90 minutter, hvorefter alt kan ske i den forlængede. Derfor spiller vi uafgjort til odds 4.30 (forbedrede odds) hos bet365.dk.

Spil hos bet365*