18. marts 2021
Fredag trækkes lod til kvartfinalerne i Champions League 2020/21
Tre engelske, to tyske, et fransk, et spansk og et portugisisk hold er med i bowlen, når der fredag d. 19. marts 2021 trækkes lod til kvartfinalerne i Champions League 2021 i House of European Football i Nyon, Schweiz. Kvartfinalerne i Champions League spilles d. 6./7. april med returkampe d. 13./14. april.
Lodtrækningen kan ses direkte med live streaming på UEFA.com fra kl. 12:00 dansk tid. Der vil ikke være seedings eller landebeskyttelse i lodtrækningen, og derfor kan alle hold trække hinanden i morgen.
Se Champions League kampprogram her
Hold i CL kvartfinalerne 2020/21:
Bayern München (Tyskland)
Borussia Dortmund (Tyskland)
Chelsea (England)
Liverpool (England)
Manchester City (England)
Paris Saint-Germain (Frankrig)
Porto (Portugal)
Real Madrid (Spanien)
Lige nu er Manchester City og Bayern München stadig de største favoritter til at vinde Champions League i år, og det bliver spændende at se, om de kan undgå at trække hinanden allerede her i kvartfinalerne. Samtidigt bliver det også interessant at se, om de to af tre engelske hold kan undgå at trække hinanden.
De største underdogs lige nu er Porto til odds 45.00. Porto har ellers vundet Mesterholdenes Europa Cup/Champions League to gange tidligere i historien. Første gang i 1987, hvor de slog Bayern München 2-1 i finalen i Wien, og senest i 2004 med en 3-0 sejr over Monaco i Gelsenkirchen. I år har de også allerede vippet Juventus ud af turneringen, så man skal måske ikke afskrive de portugisiske mestre på forhånd.
Herunder ses odds på Champions Leagues vindere i denne sæson, som de ser ud før lodtrækningen til kvartfinalerne. Oddsene er fundet hos Danske Spils Oddset torsdag d. 18. marts.
Hvem vinder CL 2020/21? | |
Klub | Odds |
Manchester City | 3.25 |
Bayern München | 4.00 |
PSG | 6.50 |
Liverpool | 8.00 |
Chelsea | 9.00 |
Real Madrid | 12.00 |
Dortmund | 18.00 |
Porto | 45.00 |