Inter vs Borussia Dortmund

21. oktober 2019

Inter - Dortmund: Nerazzurri jagter tre afgørende point på San Siro

Inter tager imod Dortmund i Gruppe F i Champions League onsdag d. 23/10-2019 kl. 21.00. Læs optakt til Inter - Borussia Dortmund med statistik og spilforslag til kampen.

Inter og Borussia Dortmund kæmper onsdag aften om vigtige point i Champions League Gruppe F. Her kæmper de to hold mod Barcelona og Slavia Prag om at spille sig videre til forårets knock-out kampe. Inter har fået en svær start og er tvunget til at hente point her, men er der værdi i et spil på en italiensk hjemmesejr? Nederst kommer vi med vores spilforslag til kampen der skydes i gang kl. 21:00 og kan følges direkte på TV3 Sport eller ViaPlay. 

Inter - Dortmund statistik

  • Det er tredje gang i historien, at Inter og Dortmund mødes i europæisk sammenhæng. De to hold har tidligere stået overfor hinanden i Champions Cup semifinalen i 1963/64 og UEFA Cup kvartfinalerne i 1993/94. Begge gange har Inter stået som samlet vindere. 
  • Inter har tabt fire ud af deres seneste fem kampe mod tyske modstandere i Champions League (V1-U0-T4). Eneste sejr faldt mod Bayern München tilbage i 2010. 
  • Dortmund har vundet to ud af deres seneste fem kampe mod italienske modstandere på udebane (V2-U0-T3). 
  • Inter kan tangere deres længste stime uden sejr i i de første tre kampe i et Champions League gruppespil. Det skete senest i 2009/10 sæsonen, hvor de senere endte med at vinde trofæet. 
  • Inter er uden sejr i deres seneste seks kampe i Champions League (V0-U3-T3). 
  • På hjemmebane er Inter ubesejret i deres seneste fem Champions League kampe (V2-U3-T0). 
  • Inter har ikke holdt nullet i deres seneste 13 Champions League kampe. Kun AS Roma (19, 2010-2015) har ikke holdt nullet i flere kampe af italienske klubber. 
  • Borussia Dortmund har holdet nullet i deres første to kampe. De kan dermed tangere deres rekord fra sidste Champions League sæson, hvor de holdte nullet i de første tre kampe.
  • Dortmund har kun lukket et mål ind i første halvleg i deres seneste 10 Champions League kampe. 
  • Gæsterne har ikke scoret i fem ud af deres seneste syv kampe i Champions League.  

Inter 

Inter har fået en fantastisk start på Serie A sæsonen, hvor det er blevet til syv sejre i otte kampe. Senest i weekenden, hvor klubben vandt med 4-3 over Sassuolo. Dermed hænger Inter fast som førsteudfordrer til Juventus på førstepladsen, der står noteret for et point flere end Inter. 

De flotte resultater i den hjemlige turnering ser dog ud til at have kostet for Inter i Champions League, hvor det kun er blevet til et point i de første to kampe. Efter 1-1 hjemme mod Slavia Prag i første runde lignede det længe at Inter vil hente point mod Barcelona på Camp Nou. En sen scoring af Luis Suarez gjorde dog, at Inter gik tomhændet fra kampen og nu er presset inden hjemmekampen mod Dortmund. Her skal der point på kontoen for Nerazzurri, hvis ikke de skal se Dortmund og Barcelona trække fra på de øverste pladser.

Hjemme på San Siro har Inter været stærkt kørende i denne sæson, hvor de er kommet på måltavlen i alle fem opgør. Med et par solide sommerindkøb heriblandt Alexis Sanchez og Romelu Lukaku fra Premier League, virker Inter i år stærkere end længe set. Derfor kan der med rette være optimisme at spore hos hjemmeholdets fans, selvom de har haltet efter i Champions League. 

Hjemmeholdet må angiveligt undvære Alexis Sanchez og Sensi, som sidder ude med skader. 

Borussia Dortmund

Mens det halter efter for hjemmeholdet, ser det bedre ud for gæsterne, der med en sejr over Inter onsdag aften kan spille sig et stort skridt tættere på et videre avancement fra Gruppe F. Dortmund spillede 0-0 mod Barcelona i første runde og hentede senest en 2-0 sejr over tjekkiske Slavia Prag. Dermed står de med de bedste kort på hånden overfor Inter inden de kommende to indbyrdes møder. 

Dortmund hentede på ny en sejr i weekenden, da det blev til en 1-0 sejr hjemme på Signal Iduna Park mod topholdet fra Mönchengladbach. Dermed står gæsterne noteret for kun et nederlag i deres seneste 10 kampe, hvis man kigger på tværs af alle turneringer. En flot statistik, som gør at man som neutral fodboldfan godt kan se frem til opgøret mellem Inter og Dortmund, som bliver et møde mellem to formstærke mandskaber. 

Gæsterne kan heller ikke se sig fri for skader, da Lucien Favre må se bort fra Paco Alcacer som døjer med en skade.  

Spilforslag til Inter - Dortmund

Inter kommer ind til opgøret med syv sejre i deres seneste 10 kampe, hvor det kun er blevet til pointtab mod Barcelona, Juventus og Slavia Prag. Spørgsmålet er dog, om presset kommer til at spille ind på hjemmeholdets spillere, som i højere grad end gæsterne er tvunget til at gå efter sejren her. Inter vil være tæt på at have udspillet deres rolle i gruppen allerede efter tre runder, hvis det bliver til et nederlag onsdag aften. 

Dortmund har set stærke ud i denne sæson, hvor de kun har tabt en kamp på tværs af alle turneringer. Vi forventer at BVB kan spille lige op med Inter her, selvom de er underdogs. Inter er presset til at hente en sejr, men Dortmund har holdt nullet i deres første to kampe, så det bliver ikke nemt Contes mandskab at spille sig igennem til scoringer.

Derfor forsøger vi os med et spilforslag på at kampen ender uafgjort til odds 3.60 hos Leovegas. Gæsterne har spillet fire af deres seneste seks kampe uafgjort, og det ligner heller ikke et usandsynligt resultat, når man ser på de to holds formkurver, der lægger op til at det bliver en tæt affære på San Siro i Milan onsdag aften. 

Spil hos Leovegas