8. marts 2021
Juventus - Porto: Alt er åbent før returkampen i Torino
Juventus - FC Porto | ||
Kampstart: Tirsdag d. 9. marts kl 21:00 TV: 3+ |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.42 | 4.70 | 6.90 |
Juventus vs FC Porto optakt
FC Porto vandt den første kamp på hjemmebane med 2-1, men det er stadig Juventus som er favoritter til at gå videre. Hos Oddset er der odda 1.55 på Juventus går videre mod odds 2.30 på Porto. Ser vi på historiske resultater i alle europæiske turneringer, har Juventus en statistisk chance på 50,1% for at gå videre. Det er altså - statistisk set - så åbent som det overhovedet kan blive.
Det er sjette gang FC Porto har lagt fra land med en 2-1 hjemmesejr i et europæisk dobbeltopgør gennem tiderne. I kun to af de fem tidligere tilfælde, gik de videre. Det var i 1986/87 i Mesterholdens Europa Cup-semifinalerne mod Dynamo Kiev (vandt returkampen 2-1), og i 2003/04 Champions League 1/8-finalerne mod Manchester United (spillede 1-1 i returkampen). Det var i øvrigt de to sæsoner, hvor FC Porto vandt Mesterholdens Europa Cup/Champions League.
Sidst FC Porto vandt en hjemmekamp med 2-1 i første kamp i et dobbeltopgør i Europa, var mod Arsenal i 2009/10 Champions Leagues 1/8-finaler. De tabte returkampen i London med 5-0.
Det er syvende gang i historien at Juventus har lagt fra land med et 1-2 nederlag på udebane i den første kamp. De første fire gange fik de vendt det til samlet sejr på hjemmebane, men de to seneste gange er de røget ud. Det var i 2004/05 Champions League kvartfinalen mod Liverpool (spillede 0-0 i returkampen) og i 2013/14 Europa League semifinalen mod Benfica (spillede 0-0 i returkampen).
Sidst Juventus fik vendt et 1-2 nederlag på udebane i første kamp til avancement var i 2002/03 Champions League semifinalerne mod Real Madrid. Her vandt Juventus returkampen med 3-1 på hjemmebane.
Juventus
Juventus har mere eller mindre gjort rent bord i Serie A siden nederlag til Porto i den første kamp. Tre sejre og en uafgjort er det blevet til siden da. De spillede 1-1 i Verona, men de har vundet tre hjemmekampe mod Crotone, Spezia og senest Lazio med en samlet målscore på 9-1 i de tre hjemmekampe (3-0, 3-0 og 3-1). Cristiano Ronaldo er noteret for tre mål i de tre hjemmesejre, og det samme er Alvaro Morata.
Juventus er nu ubesejret på hjemmebane i Torino siden før jul, og de har vundet ni af de sidste 10 kampe på eget græs. Det siger næsten sig selv, at FC Porto kommer på en hård opgave her, når de skal forsvare deres 2-1 føring fra første kamp.
FC Porto
FC Porto er ubesejret i 16 kampe i den portugisiske liga, hvor de er på andenpladsen - 10 point efter Sporting CP. De har også smidt en del point på det seneste, da fire af de seks seneste ligakampe er endt med kun ét point. De er altså ikke toppen af poppen i Portugal i denne sæson, og leverer nogle svingende præstationer fra uge til uge.
Siden sejren over Juventus har de slået Maritimo på udebane med 2-1, spillet 0-0 hjemme mod topholdet Sporting og er blevet slået ud af den hjemlige pokalturnering af Braga i semifinalen. Her havde Porto ellers sikret et godt udgangspunkt med 1-1 på udebane i den første kamp, men de tabte hjemmekampen med 2-3. Efter den skuffelse fik de oprejsning i denne weekend, hvor de slog Gil Vicente med 2-0 på udebane.
De kommer altså ind til kampen med en sejr, men de har generelt lukket lidt for mange mål ind på det seneste. Kun to clean sheets er det blevet til i de sidste otte kampe, og det er selvfølgelig en bekymring, når man skal op mod Juventus i Torino.
Spilforslag til Juventus - FC Porto odds
Juventus behøver kun vinde denne kamp med 1-0 for at gå videre, men de har scoret tre mål i hver af de sidste tre hjemmekampe, og i Serie A har de i snit lavet 2,2 mål pr. hjemmekamp i denne sæson. Til trods for en lunken start på sæsonen. De er i rigtig god form hjemme, og vi forventer de kommer på tavlen mindst to gange. Til gengæld kan Porto måske også slå fra sig i den anden ende. I weekendens sejr på 3-1 over Lazio kom Juventus også bagud, men fik vendt det med tre scoringer mod et formstærkt Lazio-mandskab som havde vundet syv af ni Serie A-kampe op til opgøret.
Vi tror Juventus kommer til at køre en samlet sejr i land, men det er ikke sikkert det bliver med et clean sheet. Måske ender den 2-1 til Juve, og kampen derfor må en tur i forlænget spilletid. Vores spilforslag bliver i hvert fald Juventus + O 2,5 mål til odds 2.15 hos Oddset, da vi tipper 2-1 eller 3-1 til Juventus som kampens resultat efter 90 minutter.