15. marts 2022
Juventus - Villarreal optakt: Den Gamle Dame mod Den Gule Ubåd
Juventus og Villarreal mødes i returopgøret i Champions League 1/8-finalerne onsdag d. 16. marts kl. 21:00. Se Juventus vs Villarreal optakt, odds og spilforslag i optakten her!
Den første 1/8-finale mellem Juventus og Villarreal sluttede 1-1 i Spanien, og dermed er der lagt op til et åbent returopgør, hvor Juve dog er favoritter til at gå videre til kvartfinalerne. Ser vi på Juventus vs Villarreal odds hos bet365.dk, er der lige nu odds 1.44 på Juventus mod odds 2.62 på Villarreal til at gå videre til næste runde.
Juventus har også vundet deres fire kampe i Italien siden den omvendte kamp i Spanien, mens Villarreal har vundet to hjemme og tabt én ude. Umiddelbart ser Juventus mest formstærke ud i øjeblikket, men kan Den Gamle Dame fra Torino indfri forventningerne, og spille sig videre til kvartfinalerne i Champions League hjemme på Allianz Stadium i den nordlige del af Støvlelandet?
Juventus - Villarreal | ||
Kampstart: Onsdag d. 16. marts kl. 21:00 TV / Stream TV3 Sport / Viaplay Dommer: Szymon Marciniak (Polen) Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.95 | 3.40 | 4.20 |
Spil hos bet365* |
Odds: Juventus - Villarreal spilforslag
Vores første spilforslag til odds på Juventus vs Villarreal bliver Under 10 hjørnespark til odds 2.20 hos bet365.dk. Den første kamp var nemlig en hjørnesparksfattig affære, da Villarreal kun tilkæmpede sig fire hjørnespark, og Juventus ikke havde et eneste. Juventus havde også nul hjørnespark i weekendens 3-1 sejr over Sampdoria, og i fire ud af Juves fem seneste kampe har der været under 10 hjørnespark. I det femte tilfælde var der præcist 10 hjørnespark (i 3-2 sejren ude over Empoli).
Som vores andet spilforslag til odds på Juve vs Villarreal går vi med en hjemmesejr til odds 1.95. Juventus har fået fire sejre i træk siden den omvendte kamp, og er generelt stærke på eget græs, hvor Den Gamle Dame kun har lukket ni mål ind i 14 Serie A-hjemmekampe. Villarreal har kun fået tre sejre i 13 udekampe i La Liga i denne sæson, og de tabte også deres seneste udekamp med 1-0 i Osasuna.
Det taler imod spilforslaget, at Villarreal har vundet deres to seneste udekampe i Champions League med 4-1 mod Young Boys og 3-2 mod Atalanta her i Italien. Så spørgsmålet er, om Juventus kan holde et clean sheet. Der er dog løbet en del vand under broen siden de førnævnte udekampe hos Villarreal, og de kommer også ind til dette opgør med flere skader og tvivlsomme spillere. Bl.a. er angriberne Paco Alcacer og Gerard Moreno meldt ude/tvivlsomme.
Men selv hvis Villarreal scorer et mål, ser Juves offensiv ud til at være ganske godt kørende. Alvaro Morata scorede bl.a. to mål i weekendens 3-1 sejr, og han stod også for kampens enlige mål, da Juve i sidste hjemmekamp slog Spezia med 1-0. Juventus' målscorer fra det omvendte opgør i Spanien, Dusan Vlahovic, har også vist målnæsen frem med to mål i en 3-2 sejr ude over Empoli. Sidstnævnte blev i øvrigt sparet fra start i weekenden, hvor han først kom ind efter 65 minutter.
Juventus vs Villarreal optakt
Det omvendte opgør på Estadio de la Ceramica i Villarreal sluttede som bekendt 1-1, efter Dusan Vlahovic gav Juventus en føring allerede i første spilleminut, og Dani Parejo udlignede efter 66 minutter i anden halvleg.
Det var det første møde mellem klubberne i en kamp af betydning i Europa nogensinde, og derfor er der altså ingen der har et statistisk overtag før returopgøret i Torino.
Men ser man på statistikken i den første kamp, var det Villarreal som sad mest på bolden med 59% boldbesiddelse. De vandt også skudstatistikken med 9-7 i forsøg på mål, hvoraf Villarreal havde tre indenfor rammen mod Juves kun to. Der forventes naturligvis et andet kampbillede her på Allianz Stadium, når Juventus har fordelen af hjemmebanen.
Der bliver dog ikke fuld tryk på kedlerne på tribunerne, for i Italien har man også på denne side af nytår opereret med tilskuerrestriktioner ifm. Corona-virussen. Det forventes at maksimalt 50% af tilskuerkapaciteten på stadion vil komme i brug mod Villarreal. Juventus' hjemmebane har normalt plads til i alt ca. 41.200 tilskuere, når der er helt fyldt, og der forventes ca. 20.000 på lægterne onsdag aften.
Juventus
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
22/2 | Villarreal - Juventus | 1-1 |
26/2 | Empoli - Juventus | 2-3 |
2/3 | Fiorentina - Juventus | 0-1 |
6/3 | Juventus - Spezia | 1-0 |
12/3 | Sampdoria - Juventus | 1-3 |
Kun 32 sekunder skulle der gå, før den 22-årige serbiske angriber, Dusan Vlahovic, bragte Juventus foran i det første opgør. Dermed skulle han kun bruge godt et halvt minut på at score i sin Champions League-debut. En fantastisk debut for den unge serber, som måske kommer til at lægge flere mål til sin CL-statistik her onsdag aften i returkampen.
Juventus var stærkt skadesplaget til det første opgør, og de formåede heller ikke at holde fast i føringen. Ydermere måtte de indkassere endnu to skader på midtbanen i Villarreal, da Weston McKennie brækkede anklen og Denis Zakaria fik en lyskeskade.
Juventus har foruden McKennie og Zakaria også Leonardo Bonucci, Federico Chiesa og Kaio Jorge på listen over skadede spillere til returopgøret.
Til gengæld var Alex Sandro og Mattia De Sciglio begge fit nok til at komme ind fra bænken i weekendens sejr over Sampdoria, og Juve-træner Allegri er også optimistisk på vegne af Paulo Dybala og Giorgio Chiellini som også har bøvlet med skader på det sidste.
Villarreal
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
19/2 | Granada - Villarreal | 1-4 |
22/2 | Villarreal - Juventus | 1-1 |
27/2 | Villarreal - Espanyol | 5-1 |
5/3 | Osasuna - Villarreal | 1-0 |
12/3 | Villarreal - Celta Vigo | 1-0 |
Villarreals cheftræner, Unai Emery, må indse, at Den Gule Ubåd er underdogs her i Torino, og de to seneste kampe har heller ikke været prangende.
Efter Juve-kampen smadrede de Espanyol med 5-1, men det blev afløst af et skuffende 1-0 nederlag ude til Osasuna og en spinkel 1-0 sejr med hiv og sving hjemme over Celta Vigo. Her scorede Villarreals målscorer fra 1-1 kampen mod Juventus, Dani Parejo, kampens eneste mål for Villarreal.
Spørgsmålet er dog, om Villarreal kan overraske her. De har nået kvartfinalerne i Champions League to gange før, senest i 2008/09, men de kommer til Italien med en række skadesproblemer, og samtidig har de ikke været gode på udebane hele sæsonen i La Liga. 13 udekampe har budt på tre sejre, fem uafgjorte og fem nederlag.
Til gengæld har Den Gule Ubåd så vundet to udekampe i træk i Champions League, hvor de slog Young Boys med 4-1 og Atalanta 3-2 i de to sidste udekampe i gruppespillet. Villarreal vil altså have gode minder fra deres seneste besøg på italiensk jord.
Langtidsskadede Ruben Pena forventes stadig at være ude, og det samme gør hans forsvarskollega Alberto Moreno som sad over med en skade i weekendens 1-0 sejr. Oppe foran er Villarreal sandsynligvis også uden de to skadede angribere Paco Alcacer og Gerard Moreno, som henholdsvis har siddet ude med skader i de sidste fire og seks kampe.
Gerard Moreno kan måske nå at blive klar, men han forbliver et spørgsmålstegn i skrivende stund. Det samme er også Etienne Capoue og Juan Foyth, som dog forventes at være klar til kampen.