1. november 2021
Malmö FF - Chelsea optakt: Jon Dahl Tomasson og Co. store underdogs
Tirsdag d. 2. november tager Jon Dahl Tomassons Malmö FF mod Chelsea i Champions League, og her ser svenskernes problemer i Gruppe H ud til at fortsætte. Se Malmö FF vs Chelsea optakt og spilforslag her!
Chelsea er nu på andenpladsen i Gruppe H med seks point, tre flere end Zenit på tredjepladsen og tre efter Juventus i toppen, mens Malmö FF er på nul point med en målscore på 0-11. Løbet ser ud til at være kørt for Jon Dahl Tomassons mandskab, medmindre de snart kommer på tavlen mod nogle point. Men kan de få point her mod Premier Leagues tophold, som ser virkelig stærke ud under Thomas Tuchels ledelse?
Chelsea er store favoritter mod Malmö FF, når de to mandskaber tørner sammen i 4. runde af Champions League-gruppespillet tirsdag kl. 18.45. Chelsea kan da også tage et stort skridt mod avancement fra gruppen, hvis de kan slå Malmö på Eleda Stadion, og The Blues slog også Di blåe med 4-0 på Stamford Bridge i London i det omvendte opgør i gruppen.
Lige nu er der odds 13.00 på Malmö, 7.00 på uafgjort og odds 1.20 på gæsterne fra Chelsea hos bookmakeren bet365. Læs vores spilforslag og optakt til Malmö vs Chelsea forneden.
Se også: Champions League kampprogram
Odds på Malmö FF vs Chelsea
Malmö FF - Chelsea FC UCL Gruppe H: 4. runde |
||
Kampstart: Tirsdag d. 2. november kl 18:45 TV: TV3 Max |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
13.00 | 7.00 | 1.20 |
Over/Under 2,5 mål | ||
1.50 | - | 2.62 |
Spil hos bet365* |
Malmö FF vs Chelsea: Spilforslag og optakt
Spilforslag:
- Chelsea + BHS (Nej): Odds 1.90 hos bet365*
Malmö FF topper lige nu Allsvenskan med 51 point, og ligger dermed til at genvinde mesterskabet, som de vandt forholdsvist overlegent i 2020 med 11 point ned til Elfsborg. Men det er en tæt guldkamp i år mellem fire hold; Malmö, Djurgården, Elfsborg og AIK. Di Blåe er kun ét point foran Djurgården og tre foran Elfsborg, og vinder AIK Stockholm den kamp de har til gode, er de også kun ét point efter Malmö.
I 26 Allsvenskan kampe er Malmö FF V15-U6-T5 med en 53-28 målscore, så det er ikke fordi de har kørt alt modstand over i den bedste svenske række. Men de er et solidt mandskab, som nu ikke har tabt i deres fire seneste ligakampe.
I forrige runde slog Malmö FF i øvrigt AIK Stockholm med 1-0 her på Eleda Stadion, og de fik fulgt op med en 3-2 sejr ude over 11. pladsen Sirius i den forgangne weekend. Her var Malmö dog på nippet til at smide point, da de var bagud 2-1 med et kvarter igen. To scoringer af Antonio-Mirko Colak (76', 93') gjorde dog, at Malmö fik de tre point med hjem, og de topper altså nu Allsvenskan med fire spillerunder igen.
Selv om Champions League selvfølgelig er noget helt særligt, og normalt ikke er en turnering som bliver nedprioriteret til fordel for nationale ligaer, må Malmö-mandskabet alligevel have et vis fokus på de kommende fire runder i Allsvenskan. Her venter IFK Göteborg, Häcken, Kalmar og Halmstad, og kan Di Blåe gøre rent bord her med fire sejre, vil det 25. mesterskab i klubbens historie - og det 8. mesterskab siden 1989 - være en realitet. Måske er de fire kampe i virkeligheden vigtigere end de tre CL-kampe mod Chelsea, Zenit og Juventus, for det ligner Malmös rolle i CL er tæt på udspillet efter at have tabt 0-4 til Chelsea, 0-4 til Zenit og 0-3 til Juventus i de tre første kampe.
Chelsea topper Premier League efter en sikker 3-0 sejr ude over Newcastle i weekenden. Reece James scorede to af Chelseas tre mål, og vittige Chelsea-fans har allerede omdøbt St. James' Park i Newcastle til St. Reece's Park.
Ser vi bort fra Carabao Cup-kampen mod Southampton, hvor Chelsea stillede med en masse reserver og spillede 1-1 samt vandt 5-4 efter straffekonkurrence, har Chelseas stærkeste elleve nu holdt clean sheet i de sidste fire kampe. De slog Brentford 1-0 ude, Norwich 7-0 hjemme, Malmö 4-0 hjemme og så 3-0 ude over Newcastle.
Thomas Tuchels mandskab ser ud til at være i rasende god form, og det ligner unægteligt en svær kamp for Malmö FF her. Vi tror Chelsea vinder med rent bur igen, og derfor prøver vi med et spil på favoritter + begge hold scorer (nej) til odds 1.90.