Manchester City mod Lyon

13. august 2020

Manchester City - Lyon: The Citizens kæmpe favoritter i Champions League kvartfinale

Lørdag aften spilles den sidste af i alt fire kvartfinaler i Champions League, når Manchester City står overfor Lyon på Estádio José Alvalade i Lissabon. Her skal vi have fundet frem til, hvem der kommer til at møde enten Barcelona eller Bayern München i semifinalerne. 

På papiret er Manchester City store favoritter til at snuppe sejren. Det kommer sig i særdeleshed til udtryk med oddsene hos bookmakerne. Hos Danske Spil er der lige nu odds 1.23 på en Manchester City sejr, mens en Lyon sejr er oppe at give 11.00 gange pengene igen. Uafgjort kan spilles til odds 6.70. Tror man Lyon kan levere overraskelsen og gå videre, er der odds 7.00, mens oddset er nede i 1.09 på Manchester City. 

Der er derfor levnet mange chancer for at franskmændene kan gøre kunststykket efter fra sidste runde, hvor de noget overraskende slog Juventus ud af turneringen. 

Kan Manchester City spille sig i deres kun anden semifinale i historien, eller kan Lyon stikke en ny kæp i hjulet på en af favoritterne? Vi er klar med optakt, og spilforslag til Manchester City vs Lyon herunder. Der er kick off lørdag d. 15. august kl. 21.00 og kampen kan ses direkte på TV3+ og streames på ViaPlay. 

Spil hos Oddset*

Optakt: Manchester City - Lyon 

Lyon imponerede i seneste runde, da de slog Cristiano Ronaldo og Juventus ud af turneringen efter reglen om udebanemål. Dermed er franskmændene fremme ved kvartfinalerne for første gang siden 2009/10 sæsonen. 11 gange tidligere har Lyon stået i knock-out fasen i Champions League, men holdet har stadig deres første finaleplads til gode. Nu er de kun to kampe fra dette, men lørdagens modstander fra Manchester City er ikke hvilken som helst modstander. 

Guardiolas mandskab er blandt bookmakernes største favoritter til at løbe med titlen i denne sæson, hvilket ikke er så underligt igen efter den samlede 4-2 sejr over Real Madrid i 1/8 finalerne. Her var kynismen en af de vigtige aspekter for City, der ellers er en af de ting, som holdet har manglet i tidligere europæiske optrædener. Kun en gang tidligere har holdet nået frem til semifinalerne i Champions League, og med tanke på deres dominans de seneste sæsoner i Premier League, er det ikke nogen imponerende præstation. 

Manchester City og Lyon stod også overfor hinanden tilbage i 2018/19 sæsonen i gruppespillet af Champions League. Her vandt franskmændene med 2-1 på Etihad Stadium, mens opgøret i Frankrig endte 2-2. Tre af Lyons fire mål blev sat ind af Maxwel Cornet, der fortsat er at finde i Lyon truppen. Han er derfor en spiller, som Manchester City skal forsøge og holde et ekstra vågent øje med, hvis de vil spille sig videre til semifinalerne. 

De to kampe er de eneste indbyrdes møder mellem de to klubber. Derfor har the Citizen også fortsat deres første sejr til gode over Lyon. Det er tredje gang i klubbens historie, at de står overfor et fransk mandskab i knock-out fasen. Tilbage i 2015/16 sæsonen stod de overfor PSG i kvartfinalerne af Champions League, hvor de vandt med samlet 3-2. Året efter måtte City se sig slået på reglen om udebanemål til Monaco i 1/16 finalerne efter to hæsblæsende kampe, der endte samlet 6-6. 

Se også: Kampprogram for de resterende kampe i Europa League og Champions League

Spilforslag: Manchester City buldrer afsted 

Manchester City har ikke haft problemer med at finde vej til netmaskerne i Premier League, selvom de har stået overfor modstandere der har stået lavt. 21 mål scorede City i de sidste fem Premier League kampe, og får offensiven først fat, kan det blive en lang aften for Lyon defensiven. Vi forsøger os med et spilforslag på, at Manchester City scorer over 2,5 mål til odds 2.08 hos Oddset.

Et spil der bør have gode chancer for at gå hjem, hvis Lyon skal frem og presse på for en scoring. I modsætning til mange andre hold, har City ikke for vane med at presse, når de først kommer foran. Derfor ser vi også gode chancer for at de kan komme på tavlen mindst tre gange mod Lyon.  

Spilforslaget til Manchester City vs Lyon samt mange flere til de andre kvartfinaler kampe i Champions League kan findes under Dagens Spilforslag. 

Spil hos Oddset*