Manchester City vs Paris Saint Germain

3. maj 2021

Manchester City - PSG: Optakt og spilforslag til returkampen på Etihad

Manchester City fører med 2-1 efter første opgør i Paris, men gør de arbejdet færdigt hjemme på Etihad? Læs optakt til returkampen mellem Manchester City og PSG i Champions League-semifinalerne tirsdag d. 4. maj 2021.

Manchester City - PSG
Kampstart:
Tirsdag d. 4. maj kl 21.00
TV:
3+
Odds
Betting Partner: Bet365.dk
1 X 2
1.65 4.33 4.50
Kvalificerer sig
1.12 - 6.00
Spil hos bet365*

 

Manchester City vs PSG statistik og historie

Manchester City vandt den første kamp i Paris med 2-1 på mål af Kevin De Bruyne (64') og Riyad Mahrez (71') efter Marquinhos (15') havde givet PSG en 1-0 føring. PSG fik Idrissa Gueye udvist (77') og han er altså ikke med her i returkampen.

Baseret på historiske resultater i alle europæiske turneringer, har The Citizens nu 94% chance for at gå videre til Champions League-finalen. I de 419 tilfælde hvor et hold har tabt med 1-2 hjemme i det første opgør, er kun 26 lykkedes med at få vendt det på udebane til samlet sejr. Kun én af de 26 var i Champions League, og det var Ajax som slog Real Madrid med 4-1 på Bernabeu i 1/8-finalerne i 2018/19.

I øvrigt er engelske klubber gået videre alle 37 gange i historien, hvor de har vundet den første kamp på udebane med 2-1 i Europa. Franske klubber har syv gange gange den første kamp med 1-2 hjemme, og kun én gang er det lykkedes at gå videre: Lens mod Kaiserslautern i 1999/2000 UEFA Cup 3. runde.

Statistikkerne taler altså ikke just for et PSG comeback på Etihad tirsdag aften.

For flere statistikker og klubbernes historie i Europa anbefaler vi at genlæse optakten til PSG vs Manchester City her.

 

Manchester City optakt

Man City Form
(Sidste 5 kampe)
Chelsea - Manchester City (FA Cup) 1-0
Aston Villa - Manchester City 1-2
Manchester City - Tottenham (EFL Cup) 1-0
PSG - Manchester City 1-2
Crystal Palace - Manchester City 0-2

Af de 11 spillere som startede inde mod PSG i den første kamp, var kun tre med fra start, da Manchester City i weekenden tog endnu et skridt mod mesterskabet i England med en 2-0 sejr ude mod Crystal Palace.

Pep Guardiola brugte lejligheden - og det store forspring i Premier League-tabellen - til at hvile stort set hele startopstillingen, så der er friske ben hos hjemmeholdet. Kun keeper Ederson Moraes, backen Joao Cancelo og midtbanespilleren Rodri fik spilletid fra start mod Crystal Palace, og Guardiola benyttede også kun én udskiftning i kampen, nemlig Zinchenko som erstattede Fernandinho efter 67 minutter. Sidstnævnte kan i øvrigt fejre sin 36-års fødselsdag på dagen for dette returopgør mod PSG. 

Manchester City har efter alt at dømme alle mand klar til kampen. Sergio Aguero spillede hele kampen mod Palace i weekenden sammen med Gabriel Jesus i angrebet, og kom også på tavlen med målet til 1-0. Ferran Torres scorede det andet.

Alle forudsætninger er altså på plads ift. at spille sig videre til Champions League-finalen for første gang i klubbens historie. De har sikret sig et gyldent resultat i første kamp, men Manchester City er før kollapset på målstregen i Europa, og intet er selvfølgelig afgjort endnu. The Citizens har tabt tre kampe her i 2021, og to af de nederlag kom her på Etihad (0-2 vs Manchester United og 1-2 vs Leeds).

Mulig startopstilling: Ederson - Zinchenko, Dias, Stones, Walker - Gündogan, Rodri, Silva - Foden, De Bruyne, Mahrez

 

Paris Saint Germain optakt

PSG Form
(Sidste 5 kampe)
PSG - Saint-Etienne 3-2
PSG - Angers (Coupe de France) 5-0
Metz - PSG 1-3
PSG - Manchester City 1-2
PSG - Lens 2-1

Kylian Mbappé var tvivlsom til den første kamp med en mindre skade, som han pådrog sig i Ligue 1-kampen forinden ude mod Metz. Han var med i hele kampen hjemme mod City, men han var efter alt at dømme ikke på toppen. I hvert fald var han en skygge af sig selv, og kom slet ikke frem til noget nævneværdigt. Mbappé blev også sparet i weekendens 2-1 sejr hjemme over Lens, til trods for at PSG ikke just kan tillade sig at spare spillere i guldkampen i Frankrig. PSG er nemlig ét point efter Lille i toppen af tabellen, og der resterer nu kun tre spillerunder.

Der blev dog sparet spillere hos PSG også. Kun fem af de 11 som startede inde mod City var med igen fra start, da Florenzi, Bakker, Paredes, Di Maria, Verratti og Mbappé var valgt fra. Til gengæld spillede Neymar næsten hele kampen, og Verratti kom også på banen efter en times spil.

Neymar scorede målet til 1-0 efter godt en halv time, og Marquinhos kunne øge PSGs føring efter 59 minutter. To minutter senere fik Lens reduceret, og derefter var det en hård kamp for PSG. Paris-mandskabet ragede også hele fire gule kort til sig i det sidste kvarter af kampen, og den samlede skudstatistik i kampen endte kun 12-11 til PSG.

PSGs fem seneste nederlag er alle kommet på Parc des Princes i Paris. Til gengæld har de ikke tabt på udebane siden januar. De har vundet alle deres 10 seneste udekampe siden det seneste nederlag, og det omfatter også sejre på svære udebaner mod FC Barcelona, Lyon og Bayern München.

Spørgsmålet er nu, om PSG kan tilføje endnu en stor skalp til deres samling af flotte udesejre i 2021. De skal frem og score mindst to mål på Etihad, hvis de skal have chancen for at gå videre. På spørgsmålet om, hvorvidt Mbappé når at blive klar til kampen tirsdag aften, svarede Mauricio Pochettino til Canal+:

"Jeg er optimistisk. Vi tror, at han bliver klar. Vi må se, hvordan det udvikler sig. Vi vil afgøre det op til kampen."

Skulle Mbappé ikke blive klar, bliver det med stor sandsynlighed Mauro Icardi som udgør spydspids i PSG-angrebet. PSGs Abdou Diallo bliver i øvrigt 25 år gammel på dagen for dette opgør, men om han får spilletid må tiden vise.

Mulig startopstilling: Navas - Florenzi, Marquinhos, Kimpembe, Bakker - Herrera, Paredes - Di Maria, Verratti, Neymar - Mbappé

 

Spilforslag til odds på Man City vs PSG

PSG tabte ganske vist den første kamp hjemme mod Man City, men ser man på kampen i sin helhed, var de faktisk ganske fint med. De førte fortjent ved pausen, og der skulle to lidt "heldige" mål til at få Man City på sejrskurs. Det første mål af De Bruyne var nok mest et indlæg, som fik lov at sejle hele vejen igennem forsvaret og overrumplede Navas, og Riyad Mahrez' frispark gik på nærmest magisk vis gennem et mikroskopisk hul i muren.

Vi vil bestemt ikke dømme PSG ude på forhånd. Det er selvfølgelig en streg i regningen, at Kylian Mbappé døjer med en skade i øjeblikket, og selv om han skulle blive klar til kampen, er han formentlig ikke 100%. Det taler selvfølgelig imod PSGs chancer for avancement. Men vi må forvente et offensivt PSG-mandskab, som kommer til at angribe i jagten på de to mål, som potentielt kan sende dem videre. Og med folk som Di Maria, Verratti og Neymar til at lave ravage i City-forsvaret, kan PSG bestemt sagtens lave et par mål, uanset om Mbappé eller Icardi ligger oppe foran.

Manchester City har selvfølgelig også været i prangende form i lang tid, men da Dortmund gæstede Etihad i kvartfinalerne, bød de Man City fint op til dans. Man City tabte også for nyligt med 1-2 hjemme til Leeds, og de er altså ikke  uovervindelige på eget græs.

Vi tror der venter et målrigt opgør, hvor begge hold kommer på tavlen. Vores spilforslag bliver Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer til odds 1.83 hos bet365. Samtidig forsøger vi med PSG kvalificerer sig til odds 6.00.

Spil hos bet365*