Real Madrid vs Galatasaray

5. november 2019

Real Madrid - Galatasaray: Astronomiske odds på de tyrkiske gæster

Real Madrid tager i mod Galatasaray i Champions Leagues Gruppe A onsdag d. 6/11-2019 kl. 21.00. Se optakt til Real Madrid - Galatasaray med statistik og spilforslag til odds på kampen.

Der venter TV-seerne på 3+ et brag af et opgør mellem Real Madrid og Galatasaray onsdag aften kl. 21.00, når det går løs på Bernabeu i den spanske hovedstad. Tre gange tidligere har Real Madrid taget imod Galatasaray her på banen, og tyrkerne har kun scoret ét mål i de tre kampe. Men måske bliver det et tættere opgør denne gang, hvilket vi gisner om i vores spilforslag til kampen.

Ser man på odds på Real Madrid vs Galatasaray er spanierne dog storfavoritter. Hos Youbet er der odds 1.20 på Real Madrid, 7.50 på uafgjort og odds 16.50 på Galatasaray, så der er lagt op til en sikker hjemmesejr. Måske går det også sådan, men Real Madrid vandt trods alt kun den omvendte kamp med 0-1 i Istanbul for små to uger siden. Læs mere om kampen i optakten forneden.

Spil hos Youbet

Real Madrid vs Galatasaray statistik

  • Real Madrid vandt den omvendte kamp i Istanbul mod Galatasaray med 0-1 på et mål af Toni Kroos (18.).
  • Real Madrid har mødt Galatasaray i alt otte gange i Europa og har vundet fem og tabt tre. Kun Bayern München (11), Juventus (9), Inter (7), AC Milan (6), Ajax (5) og Anderlecht (4) har vundet flere kampe mod Real Madrid i Europa.
  • Real Madrid har vundet alle tre tidligere hjemmekampe mod Galatasaray med en samlet målscore på 10-1 (3-0, 3-0 og 4-1). Umut Bulut scorede Gala's eneste mål på Bernabeu i 2013/14 Champions League.
  • Første gang Real Madrid mødte Galatasaray i Europa var i UEFA Super Cup i Monaco d. 25. august 2000. Her vandt Galatasaray med 2-1 efter Golden Goal. Mario Jardel (41. str., 103.) blev den store helt for tyrkerne med to mål, mens Raul (79. str.) scorede for spanierne.

Alle kampene mellem Real Madrid og Galatasaray i Europa:

  • Galatasaray - Real Madrid 2-1 - Super Cup 2000/2001 (25. Aug 2000)
  • Galatasaray - Real Madrid 3-2 - CL 2000/2001 (3. Apr 2001)
  • Real Madrid - Galatasaray 3-0 - CL 2000/2001 (18. Apr 2001)
  • Real Madrid - Galatasaray 3-0 - CL 2012/2013 (3. Apr 2013)
  • Galatasaray - Real Madrid 3-2 - CL 2012/2013 (9. Apr 2013)
  • Galatasaray - Real Madrid 1-6 - CL 2013/2014 (17. Sep 2013) 
  • Real Madrid - Galatasaray 4-1 - CL 2013/2014 (27. Nov 2013)
  • Galatasaray - Real Madrid 0-1 - CL 2019/2020 (22. Okt 2019

Optakt: Real Madrid vs Galatasaray

Santiago Bernabeu i Madrid
Santiago Bernabeu - Real Madrids legendariske hjemmebane (foto: shutterstock.com)

Zinedine Zidane og Real Madrid er på andenpladsen i La Liga, á point med Barcelona og Real Sociedad. Barca og Real har dog spillet en kamp færre end Real Sociedad, men også Atletico Madrid Sevilla og sågar Granada byder ind i kampen om topplaceringen i La Liga netop nu. Det er en vanvittig spændende sæson i Spanien indtil videre, og det skyldes at både Real Madrid og Barcelona har smidt utraditionelt mange point i sæsonstarten. 

Real Madrid har dog kun tabt én kamp, men det er også blevet til fire uafgjorte og "kun" seks sejre i de første 11 runder, og det er tydeligt at Zidane kæmper med at få Real Madrid-holdet til at levere på topniveau. Det er også blevet illustreret i Champions League indtil videre, hvor Real fik klask af PSG i åbningskampen med 3-0 i Paris, og sidenhen befandt sig nede med 0-2 hjemme mod Club Brügge inden man fik skrabet 2-2 og ét point til sig. Godt nok vandt Real Madrid senest med 0-1 ude over Galatasaray, men tyrkerne havde masser af chancer i det opgør, og kunne nemt have taget point fra Real Madrid hjemme i Istanbul.

Nu venter så en vigtig hjemmekamp for Real mod Gala, for Kongeklubben har altså kun fire point efter tre kampe, og er i farezonen for at blive passeret af Club Brügge. Belgierne har dog fornøjelsen af PSG, som kan spille sig videre med en sejr, så det bliver formentlig ikke til point for Club Brügge i denne runde. Dermed kan Real Madrid altså tage et stort skridt mod 1/8-finalerne ved at slå Galataray, for så vil man med stor sandsynlighed være fem point foran Club Brügge med kun seks point tilbage at spille om.

Har Galatasaray så en chance her på Bernabeu? Tre gange tidligere har Gala besøgt den spanske hovedstad og mødt Real, og alle tre gange har spanierne vundet sikkert med tre mål flere end gæsterne. Det bliver nok næppe denne gang at Galatasaray får hentet deres første sejr her, for de har haft det svært på udebane hele sæsonen hjemme i Tyrkiet. Kun én udesejr i de første fem kampe er medvirkende til, at Gala ligger på en 7. plads i den tyrkiske Süper Lig. "Cim Bom Bom" har altså ikke gang i nogen stor sæson indtil videre, og så er det svært at forestille sig, at de skal kunne slå Real Madrid på udebane.

Spilforslag: Real Madrid vinder med ét mål til odds 4.15

Selv om Real Madrid historisk set har et godt tag på Galatasaray på hjemmebane, tror vi det ender med en tættere affære denne gang. I det omvendte opgør i Istanbul vandt Real Madrid kun med ét mål, og Galatasaray havde bestemt chancerne til at kunne have taget fusen på Madrid. Omvendt kunne Real også have vundet større, og Eden Hazard ramte bl.a. overliggeren med et forsøg på et tomt Galatasaray-mål efter at have rundet Muslera i tyrkernes mål.

Real Madrid er storfavoritter til odds 1.20, men det odds synes vi er alt for lavt, når man ser på Real Madrids præstationer i denne sæson indtil videre. 2-2 kampen senest hjemme mod Club Brügge vidnede om, at Real Madrid er sårbare selv på eget græs, og vi tror de kommer til at kæmpe hårdt for sejren her. Vi ser god værdi i en Real-sejr med præcist ét mål, for Youbet giver nemlig et fint odds 4.15 på uafgjort (R.M. -1), og det bliver vores spilforslag til kampen mellem Real og Galatasaray.

Spil hos Youbet