Slavia Prag - FC Midtjylland

21. september 2020

Slavia Prag - FC Midtjylland optakt: FCM på svær opgave i Tjekkiet

FC Midtjylland møder Slavia Prag over to kampe i playoff-runden til Champions League-gruppespillet. Første kamp spilles tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Eden Arena i Prag, og der er returopgør på MCH Arena d. 30. september.

At der er returopgør i spil her i playoff-runden betyder selvfølgelig også, at reglen om udebanemål nu er i spil. Derfor gælder det primært om for FC Midtjylland, at sikre et godt udgangspunkt inden returkampen på Heden. Ulvene er altså ikke tvunget til at vinde kampen, som de f.eks. var det ude mod Ludogorets og hjemme mod Young Boys.

Reglen om udebanemål er altså i spil, men der vil til gengæld ikke blive brugt VAR før i gruppespillet i Champions League 2020/21. Slavia Prag vs FCM vises på 3+.

Optakt: Slavia Prag vs FC Midtjylland

Slavia Prag

Slavia Prag blev mestre i sidste sæson i Tjekkiet, hvor de sluttede ni point foran Viktoria Plzen og 25 point foran lokalrivalerne fra Sparta Prag på de efterfølgende pladser. Det var deres tredje mesterskab på fire sæsoner, og de er efterhånden ved at etablere sig som Tjekkiets stærkeste klubhold i nyere tid. Slavia Prag blev også det mest scorende hold i sidste sæson med 69 mål, men mere imponerende var de defensivt, hvor de kun tillod 12 scoringer imod sig i 35 kampe.

Det er også værd at bemærke, at Slavia Prag også deltog i Champions League gruppespillet i sidste sæson, hvor de var i en dræberpulje med Inter, Dortmund og Barcelona. Mange husker nok, at Slavia Prags defensiv også imponerede på Camp Nou mod Barca, hvorfra tjekkerne fik 0-0 med hjem fra. I gruppen fik de også 1-1 ude mod Inter i Milano, men de fire øvrige kampe alle blev tabt. Dog max. med to mål, og Slavia Prag var bestemt ingen nem modstander for de tre storklubber.

Slavia Prag er samtidigt en klub med masser af europæisk erfaring. De seneste tre sæsoner har de været med i et gruppespil, og fans af dansk fodbold husker måske også, at Slavia Prag mødte FC København i Europa League gruppespillet tilbage i 2018/19. Dengang blev det 0-0 i Parken og 1-0 til Slavia Prag i Tjekkiet. Foruden kampene mod FCK for to år siden, har Slavia Prag også mødt AaB i Europa tilbage i 2000/2001. Det var 1. runde af UEFA Cuppen, hvor AaB tabte med 3-0 i Prag og 0-2 i Aalborg. Slavia Prag har altså spillet fire kampe i Europa gennem tiderne mod danske hold, og det er endnu ikke lykkedes et dansk hold at score imod dem.

Ift. sidste sæson har Slavia Prag mest nævneværdigt sagt farvel til Tomas Soucek på den defensive midtbane. Han spillede en stor rolle i tjekkernes flotte sæson både i den tjekkiske liga og i Champions League gruppespillet, hvilket fik West Ham til at slå kløerne i ham i januar 2020 på en låneaftale med købsoption. Den har West Ham nu valgt at udnytte, og derfor er Soucek nu tabt for Prag. Til gengæld har de ellers formået at holde fast i størstedelen af truppen fra sidste sæson, heriblandt sidste sæsons ligatopscorer Petar Musa, og det er altså et stærkt tjekkisk mandskab, som FCM kommer op i mod.

I den nye sæson i Tjekkiet er Slavia Prag startet med tre sejre og en uafgjort i de første fire kampe. I fredags besejrede de Teplice med hele 5-1 på hjemmebane, og de har en samlet målscore på hele 15-2 efter fire spillerunder. Slavia Prag indtræder først i Europa i denne sæson her i playoff-runden, og de har altså i modsætning til FCM ikke været i kamp tidligere i kvalifikationen til gruppespillet

FC Midtjylland

FCM og Pione Sisto kom i gang i Superligaen i lørdagens hjemmekamp mod Lyngby, som blev vundet med 1-0 på et mål af Pione Sisto efter 14 minutters spil. Den hjemvendte profil lynede en afslutning i kassen fra kanten af feltet, og det blev kampens eneste scoring. Kampen mod Lyngby var ikke nogen voldsomt imponerende præstation af FCM, som vandt opgøret uden at spille sig helt ud. Lyngby formåede aldrig for alvor at teste FCMs forsvar, og derfor var 1-0 mere end rigeligt til at få sæsonens første Superliga-sejr i land.

Ser man på FCMs to sidste kampe - mod Young Boys og Lyngby - har det dog overall været rigtig godt. En samlet målscore på 4-0 vidner om, at Sviatchenko og Scholz har fået styr på forsvaret, og at FCM er på vej tilbage i topform.

I kampen mod Lyngby startede Brian Priske med Junior Brumado på toppen i stedet for Sory Kaba, mens også Awer Mabil fik lov at starte ude. Awer Mabil erstattede Anders Dreyer med 20 minutter igen på uret, hvor også Mikael Andersson kom ind i stedet for Pione Sisto. Junior Brumado blev pillet ud til fordel for Kaba med godt 10 minutter igen. Dermed blev der altså sparet lidt på kræfterne hos flere af de offensive profiler, og om det bliver Kaba/Brumado på toppen og Mabil/Dreyer på den ene kant er stadig et åbent spørgsmål. Se evt. startopstillingerne nederst her i optakten, når disse foreligger en time før kick off.

Spilforslag til Slavia Prag - FC Midtjylland odds

Skal man tro Youbets odds på Slavia Prag - FC Midtjylland, venter der en svær opgave for Ulvene i Tjekkiet. Lige nu er der odds 1.68 på Slavia Prag, 3.70 på uafgjort og odds 4.75 på FCM. Det er altså heller ikke nødvendigt for FCM at komme fra Prag med en sejr, da der venter et returopgør på den jyske hede otte dage senere. Det gælder dog stadig om at holde Slavia Prag fra at lave for mange mål, og samtidigt skal FCM helst selv på måltavlen mindst én gang og score et vigtigt udebanemål eller to. 

Vi forventer at se et FC Midtjylland mandskab med stort fokus på de defensive pligter, og uafgjort er bestemt et godkendt resultat for de danske mestre. Selv om Slavia Prag er et hold med masser af mål i støvlerne (3,75 mål scoret pr. snit i den tjekkiske liga indtil videre) tror vi, at FCM formår at holde dem fra fadet i det meste af opgøret. Samtidigt bør FCM også kunne true tjekkerne i den anden ende.

Vi tipper at kampen ender 1-1, og spilforslaget til Slavia Prag - FCM odds bliver derfor et kryds til odds 3.70 hos Youbet.

Spil hos Youbet*

Startopstillinger