15. februar 2023
Spilforslag til Club Brügge vs Benfica og Dortmund vs Chelsea
Ventetiden er slut og Champions League er i denne uge tilbage med de første 1/8-finaler. Onsdag d. 15. februar venter to kampe mellem Club Brügge og Benfica samt Dortmund vs Chelsea.
Tirsdag blev Champions League skudt i gang med to kampe efter turneringen har lagt stille siden afslutningen på grundspillet i begyndelsen af november. Allerede onsdag aften venter der to nye kampe på sin TV-skærm, når Club Brügge vs Benfica og Dortmund vs Chelsea kl. 21:00 spiller den første af to opgør om en plads til kvartfinalerne.
Forneden er vi klar med spilforslag til Club Brügge vs Benfica samt Dortmund vs Chelsea. Spilforslagene er fundet hos bookmakeren bet365*.
Club Brügge vs Benfica
En af sæsonens største Champions League overraskelser i form af belgiske Club Brügge får besøg af Benfica i den første af to Champions League 1/8-finaler mellem klubberne.
Club Brügge
Belgiske Club Brügge med danske Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen er fremme ved 1/8 finalerne i Champions League for første gang i klubbens historie. Her står man overfor en modstander man på papiret ikke bør være chanceløs imod. I hvert fald vurderes Benfica ikke til at være en af turneringens stærkeste mandskaber, hvis man ser på vinderodds hos bookmakerne.
Det er dog alligevel et belgisk mandskab der går ind til Champions League mødet som underdogs. I gruppespillet leverede man dog fint med den rolle, da man ikke var spået de store chancer for videre avancement fra Gruppe B med Porto, Leverkusen og Atletico Madrid. Tre sejre i de første tre kampe lagde grundstenene for det videre avancement, hvor man kun sluttede et point efter Porto.
Trods den flotte form i Champions League, så har det set værre ud i den belgiske Jupiler League, hvor holdet er dumpet ned på en 4. plads med ikke mindre end 20 point op til Genk på førstepladsen. Man står kun noteret for en sejr i de seneste 15 kampe på tværs af alle turneringer inkl. træningskampe, så det er ikke ligefrem et hjemmehold der kommer ind til opgøret med en god form. Det til trods for man har foretaget et trænerskifte, hvor Carl Hoefkens er blevet udskiftet til fordel for Scott Parker, der ikke har leveret de ønskede resultater endnu.
Benfica
Selvom det ikke i samme grad kan kategoriseres som en ligeså stor overraskelse at se Benfica fremme ved 1/8 finalerne i Champions League som Club Brügge, så var det alligevel det færreste, der havde tippet portugiserne til at ende øverst i Gruppe H foran både PSG og Juventus.
Der var dog ingen slinger i valsen for Benfica, der gik gennem gruppespillet uden et eneste nederlag med 14 point og en målscore på 16:7. I sidste sæson gik klubben hele vejen til kvartfinalerne, så det er efterhånden et hold, som man må regne med kan drille de fleste modstandere på en god dag.
I ligaen har Benfica blot tabt en enkelt gang i deres seneste 20 kampe, hvor man topper Liga Portugal med fem point ned til Porto. Kun syv point har portugiserne sat til i 20 kampe, så det er et hold der ikke er vant til at tabe mange fodboldkampe.
Gæsterne er blevet svækket i vinterens transfervindue med salget af Enzo Fernandez til Chelsea for et stort millionbeløb. Portugiserne bør dog alligevel have klassen til at slå et formsvagt Club Brügge mandskab over to kampe. Spørgsmålet er, om man allerede i første kamp er i stand til at hente en sejr, så arbejdsbetingelserne bliver nemmere til returopgøret på Estádio da Luz om tre uger.
Spilforslag: Benfica får et godt udgangspunkt på Jan Breydal Stadion
Club Brügge og Benfica har aldrig tidligere stået overfor hinanden, men portugisisk fodbold må regnes for at være en niveau over den belgiske liga. I hvert fald er det et Benfica mandskab, der har prøvet at stå i denne fase af turneringen tidligere modsat hjemmeholdet.
Andreas Skov Olsen er meldt tvivlsom efter danskeren har døjet med en skade der har holdt ham ude af de seneste to kampe. Et stort tab for belgiernes offensiv, der har haft svært ved at finde vej til netmaskerne. Udover Andreas Skov Olsen er Ferran Jutgla og Tajon Buchanan tvivlsomme.
Hos Benfica er ingen spillere på skadeslisten, hvorfor Roger Schmidt umiddelbart har råderet over samtlige spillere til opgøret. Gæsterne har ikke været i aktion siden i torsdags og har derfor haft god tid til at forberede sig til dette opgør, hvor de går ind til kampen som pæne favoritter hos bookmakerne.
Man så i gruppespillet at Club Brügge kan være en svær modstander at stå overfor. Ikke desto mindre har formkurven peget i den forkerte retning længe, hvor det modsatte har været tilfældet for Benfica.
Vores anbefaling går derfor på en Benfica sejr til odds 1.84 hos bet365.
Dortmund vs Chelsea
Formstærke Dortmund tager imod formsvage Chelsea på Signal Iduna Park i den første af to 1/8-finaler.
Dortmund
Det har set godt ud for Schwarzgelben i 2023, hvor man indtil videre har gjort rent bord med otte sejre i otte kampe på tværs af Bundesligaen, pokalturneringen og to træningskampe. Ikke just en dårlig optakt til mødet mod Chelsea, hvor oddsene på en hjemmesejr også fra omkring 3.00 til 2.40 henover de seneste uger.
Den flotte stime betyder at Dortmund kun er tre point efter Bayern München i Bundesligaen. Derfor er man stadig i spil til pokalen, og spørgsmålet er om Edin Terzic vælger at holde fokus på ligaen eller truppen også er bred nok til at man vil jagte klubbens første Champions League trofæ siden 1997.
Dortmund sluttede som 2'er i Gruppe G efter Manchester City og foran FC København og Sevilla. Selvom det til tider var et vaklende Dortmund mandskab der spillede i gruppespillet, så viste man sig alligevel at være stærkere end både københavnerne og det spanske mandskab, hvorfor der ikke kan siges noget til at klubben nu er iblandt de sidste 16 klubber i turneringen. Samtidig virker Dortmund kun til at være blevet stærkere siden i efteråret, så det skal blive interesant at se, om de kan byde Chelsea op til dans, selvom englænderne over to kampe er favoritter til at gå videre.
Chelsea
Mens 2023 har været en stor succes for hjemmeholdet, så gælder det næsten modsatte for Chelsea, der i otte kampe kun står noteret for én sejr (V1-U4-T3). Selvom Graham Potter og Chelsea har oprustet truppen kraftigt i vinterens transfervindue, så lader resultaterne indtil videre vente på sig, efter man har spillet de seneste to kampe uafgjort mod Fulham og West Ham.
The Blues er aktuelt på en 10. plads i Premier League og vejen til europæisk fodbold i den kommende sæson synes derfor lang efter man også er røget ud af FA Cuppen. Derfor virker det ikke utænkeligt, at London klubben kommer til at satse på Champions League, hvor man trods alt bør gå med intentioner om at kunne slå et hold som Dortmund henover to kampe.
Efterårets Champions League kampagne var flot med 13 point i Gruppe E, men modstanderne i form af AC Milan, Salzburg og Dinamo Zagreb efterlader et spørgsmål om The Blues kan drille de helt store hold i forårets knock-out fase. Præstationerne i Premier League efterlader ikke ligefrem et indtryk af, at Chelsea skal være iblandt favoritter til at løbe med trofæet, selvom truppen er spækket med profiler og man vandt turneringen for bare to år siden (2021).
Spilforslag: Målrig affære på Signal Iduna Park
Dortmund er skånet for en lang skadesliste, hvor Mateu Morey og Youssoufa Moukoko er eneste spillere på listen. Det samme er ikke tilfældet hos gæsterne, der næsten kunne stille en start 11'ere med skadede spillere.
I målet er Edouard Mendy ude med en skade, mens Wesley Fofana og Benoit Badiashile mangler i forsvaret. På midtbanen på Potter undvære N’Golo Kanté, Mateo Kovacic og Denis Zakaria, mens Raheem Sterling, Cristian Pulisic og Armando Broja mangler i angrebet. Pierre-Emerick Aubameyang er ikke registreret til foråret Champions League kampe, hvorfor han med garanti heller ikke kommer i aktion.
Dortmund og Chelsea har aldrig tidligere stået overfor hinanden i Champions League. Det skal derfor blive interessant at se styrkeforholdet mellem de to klubber, der bedømt ud fra bookmakernes odds på opgøret bør være jævnbyrdig.
Tirsdagens to Champions League kampe bød kun sammenlagt på to mål, men der bør alligevel være gode chancer for at vi kan få mål at se på Signal Iduna Park onsdag aften. Hjemmeholdet har scoret 17 mål i deres eneste seks kampe og skal frem at jagte en sejr inden returopgøret på Stamford Bridge.
Chelsea har på den anden side nogle i bl.a. nyindkøbte Mudryk, der kan komme til at gøre ondt på tyskerne i omstillinger. Samtidig kom Joao Felix på tavlen i weekendens møde mod West Ham, hvorfor der også bør holdes et ekstra vågent øje med portugiseren.
Oddset er steget på over spillet op til kampstart og virker nu at være i et område hvor den er spilbar. Vi anbefaler Over 2,5 mål til odds 1.99 hos bet365 til mødet mellem Borussia Dortmund og Chelsea onsdag aften i det første af to møder i 1/8 finalerne af Champions League.