14. marts 2023
Spilforslag til Manchester City vs RB Leipzig & FC Porto vs Inter
Champions League er tilbage og tirsdag d. 14. marts venter to kampe mellem Manchester City vs RB Leipzig og FC Porto vs Inter i returopgørene til 1/8 finalerne.
De sidste fire hold til kvartfinalerne af årets Champions League skal findes tirsdag og onsdag i denne uge, hvor de første to allerede skal findes i aften i opgørene mellem Manchester City vs RB Leipzig og FC Porto vs Inter.
Der venter to interessante opgør, hvor alting fortsat er åbent efter det endte 1-1 mellem Manchester City og RB Leipzig i det første møde, mens FC Porto hjemme i Portugal skal forsøge at vende et 1-0 nederlag fra mødet på San Siro.
Begge opgør har kick off kl. 21.00 og kan følges på hhv. TV3+ og TV3 Sport.
Forneden er vi klar med spilforslag til Manchester City vs RB Leipzig og FC Porto vs Inter. Spilforslagene er fundet hos bookmakeren bet365*.
Manchester City vs RB Leipzig
Yussuf Poulsen og RB Leipzig kommer på en vanskelig opgave, når de møder Pep Guardiola og Manchester City på Etihad Stadium tirsdag aften.
Manchester City
De Lyseblå kæmper fortsat om tre titler i indeværende sæson, hvor både Premier League, Champions League og FA Cuppen er turneringer man er med i. Mens det ser vanskeligt ud med Premier League trofæet efter at Arsenal har udbygget føringen til fem point, så ligner Champions League trofæet den store målsætning for Erling Haaland og resten af Manchester City mandskabet. Der er heller ingen tvivl om, at trofæet med de store ører har den største prioritet hos Pep Guardiola, der endnu ikke har vundet titlen med den engelske klub, selvom han har været på trænersædet siden 2016.
Efter 1-1 i det første møde er ingenting afgjort i ottendedelsfinalerne, hvor man formentlig havde håbet på et bedre udgangspunkt i Tyskland. Det ændrer dog ikke på, at Manchester City fortsat er gigantiske favoritter til at gå videre. I skrivende stund tilbyder Bet365 odds 1.17 på videre avancement til englænderne, mens oddset er 5.00 til RB Leipzig.
I weekenden fik man hentet en 1-0 sejr over Crystal Palace på en scoring af Erling Haaland. Selvtilliden bør derfor være i orden inden tirsdagens møde, hvor man kan se tilbage på en skræmmende god statistik hjemme på Etihad Stadium, når der spilles Champions League. I 23 kampe er det således blevet til 21 sejre, mens det to gange er endt uafgjort. Skulle man ikke lykkes med at spille sig videre, vil det også være første gang siden 2017, at man forlader turneringen før kvartfinalerne.
Manchester City forventes at have Kevin De Bruyne og Kyle Walker tilbage i startopstillingen efter de to sad ude det meste af opgøret i weekenden. Pep Guardiola kan derfor glæde sig over at have alle mand klar til kamp.
RB Leipzig
Tyske Leipzig er næppe utilfredse med hvordan kampbilledet forløb sig i det omvendte opgør på tysk territorium, hvor Yussuf Poulsen og Co. fik vendt 0-1 til 1-1 på en stærk anden halvleg. Derfor kan man rejse til England med troen på at man levere en overraskelse og sende forhåndsfavoritterne ud af turneringen med en sejr i enten ordinær eller forlænget spilletid.
Gæsterne rejser til England med en flot sejr i bagagen, efter man i weekenden vandt med hele 3-0 over Mönchengladbach. Dermed er man fortsat med i kampen om medaljer i Bundesligaen, hvor man ligger side om side med Union Berlin og Freiburg på 45 point i kampen om tredjepladsen. Kun Bayern München og Dortmund virker i den sammenhæng til at være stukket fra med hhv. 52 og 50 point.
RB Leipzig er hårdt ramt af skader, hvor man fortsat er uden Peter Gulacsi, ligesom Xavier Schlager også er meldt ude. Det samme er topscorer Nkunku, der ellers noterede sig for tre scoringer i det seneste møde mod Manchester City på Etihad Stadium. Derfor ligner det umiddelbart et hårdt slag for gæsterne, der dog fik vist i weekenden at de har andre offensive spillere, der kan finde vej til netmaskerne.
Spilforslag: Manchester Citys skræmmende statistik på Etihad Stadium fortsætter
Der var mål og underholdning for alle pengene sidst de to hold tørnede sammen her på banen i 2021. Dengang sluttede det hele med en 6-3 sejr til Manchester City efter en hæsblæsende affære, hvor Leipzig tre gange i løbet af opgøret fik reduceret en to-måls føring til de lyseblå.
Gæsternes omstillinger kan helt sikkert komme til at gøre ondt på Manchester City, hvis de ikke er opmærksomme på dødbolde og kontraer. Det ændrer dog ikke på, at de går ind til opgøret som store favoritter og med en hjemmebanestatistik uden nederlag i 25 Champions League kampe samt en skadesfri trup, så forventer vi også de gør arbejdet færdigt.
Vi satser på en underholdene affære ligesom det normalt har for vane at blive, når holdene står overfor hinanden. Derfor tipper vi Manchester City + O2 mål til odds 1.90 hos bet365.
FC Porto vs Inter
Inter fik sig det bedste udgangspunkt med en 1-0 sejr i første møde, men ingenting er fortsat afgjort, hvor der venter italienerne en heksekedel på Estadio do Dragao
FC Porto
FC Porto var kun få minutter fra at få et glimrende udgangspunkt med fra det første møde på San Siro for tre små tre uger siden. En sen scoring af Romelu Lukaku sikrede dog italienerne en 1-0 sejr, der betyder at hjemmeholdet nu skal frem og jagte en sejr foran et udsolgt stadion, hvor der forventes 50.000 tilskuere til stede.
Det er et hjemmehold der kommer med selvtilliden i orden ind til opgøret efter to sejre i træk i den hjemlige liga. I weekenden hentede man en 3-2 sejr over Estoril, der betyder at man holder fast i andenpladsen. Med otte point op til Benfica virker mesterskabet dog urealistisk for et Porto mandskab der må undvære Otavio i tirsdagens møde, efter at midtbanespilleren fik rødt i det første opgør. På papiret en stor svækkelse for hjemmeholdet i offensiven, men med seks scoringer i de sidste to kampe må troen på at man kan score mod Inter stadig være god.
Det er ikke kun Otavio der er meldt ude for hjemmeholdet. Også Joao Marcelo, Joao Mario, Meixedo og Evanilson er meldt ude med skader. Flere af dem har dog siddet ude længe og er derfor ikke nye skader.
Inter
Det var lige ved og næsten for Inter i sidste sæson, hvor de sluttede to point efter AC Milan i kampen om scudettoen. Det samme var tilfældet i Champions League gruppespillet, hvor Inzaghis mandskab dog ikke kunne stille det store op mod Bayern München. Til gengæld sluttede man fire point foran FC Barcelona og sendte dermed Xavis tropper ned i Europa League.
I denne sæsons Serie A har Inter også store problemer med at holde sig inde i topstriden. Så sent som i weekenden led man et nederlag til Spezia på 2-1, mens det kun er 14 dage siden man også tabte til Bologna. To nederlag der har kostet dyrt, hvor både Roma, Milan og Lazio nu er indenfor en afstand på tre point og for alvor truer Inter i kampen om sølvmedaljerne.
Begge nederlag er faldet på udebane, hvilket bør bekymre Inzaghi en smule. Til gengæld kan han formentlig glæde sig over, at Porto ikke bare vil forsøge at stille sig dybt på grund af situationen efter det første møde, der kan give italienerne noget plads på hjemmeholdets banehalvdel.
Ligesom Porto har Inter også skader i truppen til et par centrale spillere. Skriniar der spillede det første opgør er meldt tvivlsom, mens Joaquin Correa også er meldt ude. Det samme er Robin Gosens og Dalbert, der dog ikke har spillet den store rolle i sæsonen.
Spilforslag: Intens affære venter på Estadio Do Dragao
Det første opgør på San Siro bød på fire gule kort og et rødt kort til Otavio i anden halvleg. Det er ikke vores forventning at det kommer til at gå mindre stille for sig i returopgøret, hvor det fortsat er åbent hvem der skal booke billet til kvartfinalen.
Vi forestiller os et opgør hvor den sydenlandske temperament sagtens kan komme i spil hos begge mandskaber, hvis ikke et af holdene er stukket afgørende fra i løbet af kampen. Godt nok skal opgøres dømmes af den erfarne Szymon Marciniak, der bl.a. passede fløjten til VM finalen mellem Frankrig og Argentina og som ikke er kendt for at uddele alt for mange gule kort, men vi tror alligevel det kan blive svært for den polske dommer at holde kortene i lommen her.
Szymon Marciniak dømte også Porto i efterårets Champions League kamp mod Atletico Madrid, der bød på seks kort. Vi tipper derfor over 5,5 kort til odds 2.00 hos bet365.