7. marts 2023
8/3: Spilforslag til Tottenham vs AC Milan og Bayern München vs PSG
Onsdag d. 15. februar venter der to interessante kampe i Champions League, når to billetter til kvartfinalerne skal uddeles. Se spilforslag til returopgør i de to 1/8-finaler mellem Tottenham og AC Milan samt Bayern München vs PSG.
Det bliver spænding for alle pengene når der skal findes to finalister mere til kvartfinaleren i Champions League onsdag aften. Her venter et møde mellem Bayern München og Paris Saint Germain, hvor tyskerne er oppe med 1-0 fra det første opgør og står med de bedste kort på hånden på Allianz Arena for at spille sig videre.
I London spilles der også fodbold når Tottenham skal forsøge at vende et 1-0 nederlag mod AC Milan. Englænderne har tabt deres seneste to kampe i Premier League, men er alligevel til at hente sejren hos bookmakerne. Kan de leve op til denne favoritværdighed?
Begge opgør har kick off kl. 21.00. Forneden er vi klar med spilforslag til Tottenham vs AC Milan samt Bayern München vs PSG. Spilforslagene er fundet hos bookmakeren bet365*.
Tottenham vs AC Milan
Tottenham
Tottenham kommer ind til dette opgør på bagkant af to nederlag i Premier League der definitivt har sendt dem ud i jagten på mesterskabet. Spurs har fastholdt deres 4. plads, men både Liverpool og Newcastle puster dem i nakken, hvorfor der venter en nervepirrende afslutning på sæsonen for Contes mandskab, der allerede onsdag aften kommer på en svær mission.
Med et 1-0 nederlag for tre uger siden på San Siro er det et engelsk mandskab der er under pres hvis billetten til kvartfinalen skal bookes. Selvom man i store perioder var det bedste mandskab i Italien, så blev man aldrig for alvor farlig og derfor var det heller ikke ufortjent at man måtte rejse hjem med et skuffende resultat.
Med til hjemmeholdets dårlige formkurve ligger at fire af de seneste seks kampe er spillet på udebane. Mens alle disse er tabt, så har man vundet over både West Ham (2-0) og Chelsea (2-0) hjemme på Tottenham Hotspur Stadium.
Samtidig kan man glæde sig over at have Conte tilbage på trænersædet efter at den italienske manager har været et smut i hjemlandet for at komme sig oven på sin operation. Om Contes tilstedeværelse kan give et løft skal blive spændende at se, men i hvert fald er det sikkert at Højbjerg er tilbage på banen efter at danskeren sad ude med karantæne i det første opgør, hvilket bør give Tottenham noget mere tilstedeværelse på midtbanen.
AC Milan
AC Milan var inden weekenden oppe på en sejrsstime på fire kampe uden at lukke mål ind, men denne blev brudt i en uinspirerende indsats mod Fiorentina, der fortjent hentede en 2-1 sejr og sendte milaneserne ned på en 5. plads i Serie A.
Et stort tilbageskridt for Simon Kjær og Co. der ellers så ud til at have fundet noget af niveauet fra sidste års mesterskabssæson igen. Interessant skal det derfor blive at se om det var en enlig svale i weekenden, eller vi ser dem tilbage på sejrssporet i London.
På papiret bør Milan have et hold der kan true Tottenham som er pisket til at komme frem på banen for at jagte en scoring der kan bringe balance i tingene. Det hører dog med til historien at Tottenham har holdt nullet i fire af deres seneste fem kampe, så umiddelbart ligner det ikke nogen nem opgave for I Rossoneri der også er udpeget som pæne underdogs hos bookmakerne. Kan man få lukket ned for Son og Kane i Tottenhams angreb må der dog vurderes at være gode chancer for succes.
Med det italienske mesterskab udenfor rækkevidde, og det faktum at Coppa Italia er et overstået kapitel for i år, er Pioli og Co. pisket til at gøre væsen af sig her i Champions League. De vinder næppe trofæet med de store ører i år, men de vil helt sikkert gerne give det et skud og med en 1-0 sejr i bagagen vil det undres hvis de ikke går all in på at avancere i returopgøret.
Spilforslag: Målfattig kamp på Tottenham Hotspur Stadium
Milans førstemålmand, Mike Maignan er tilbage i buret efter en skade der har holdt ham ude siden september, hvilket umiddelbart ligner en klar forstærkning hos milaneserne. Pioli kan glæde sig over at have alle mænd klar til opgøret i modsætning til Conte, der fortsat må undvære Rodrigo Bentancur, Hugo Lloris, Ryan Sessegnon og Yves Bissouma med skader, mens Eric Dier afsoner karantæne.
Det første opgør endte kun med en enkelt scoring og det er heller ikke vores forventning at det bliver nogen målfest i returopgøret. Gæsterne kommer formentlig med et defensivt udgangspunkt med 1-0 sejren fra første opgør in mente og vil i bedste italienske stil forsøge at forsvare den føring til slutfløjt. Spørgsmålet bliver om Tottenham kan få lukket op for gæsternes defensiv, med nul scoringer i de seneste to kampe er der ikke meget der tyder på det.
Tottenhams seneste fem kampe er endt med højest to scoringer, mens det samme er tilfældet for Milan i fem af deres seneste seks kampe. Af den grund virker odds 1.84 hos bet365 flot betalt på der kommer under 2,5 mål i kampen.
Bayern München vs PSG
Bayern München
Mens PSG jagter klubbens første Champions League trofæ i historien, håber Bayern München på at blive kronet mestre af Europa for syvende gang gennem tiderne. En målsætning de er kommet et skridt tættere på med 1-0 sejren på Parc des Princes i det første opgør. Her spilles tyskerne en klog kamp, hvor man i store dele af opgøret var det dominerende hold ved at holde på bolden og få holdt både Neymar, Messi og Mbappe væk fra de store chancer.
Bayern München kan glæde sig over ikke at skulle holde øje med Neymar i returopgøret da brasilianeren sidder ude med en ankelskade der holder ham ude af resten af sæsonen. Til gengæld har man næppe glemt hvordan det gik for sig på Allianz Arena sidst tilbage i 2021, hvor PSG var på besøg og hvor franskmændende hentede en 3-2 sejr, der var med til at sende dem videre til semifinalerne.
Nu siger kalenderen 2023 og her har Bayern München indtil videre hentet seks sejre i 10 kampe. I Bundesligaen ligger man på førstepladsen á point med Dortmund. Selvom det kan lyde paradoksalt med en førsteplads, så er man næppe helt tilfredse med den tætte stilling, hvor man er i fare for at glippe mesterskabet for første gang i 11 år.
På trods af den tætte stilling, så er der næppe nogen tvivl om at Nagelsmann og Bayern prioriterer Champions League højt. Derfor er det også vores forventning at de kommer til at give alt her for at gøre arbejdet fra det første opgør færdig.
Paris Saint Germain
PSG's stenrige ejere håber på, at 2023 bliver året, hvor de omsider kan kalde sig indehavere af en Champions League-titel for første gang i klubbens historie. Setuppet bør være på plads med masser af stjernestøv i truppen i form af Messi, Mbappé, Neymar og flere til, men mandskabet fra Paris har for vane at skuffe, når tingene spidser til. I hvert fald har klubben i fire af de seneste sæsoner allerede røget ud i 1/8 finalerne!
Rammerne ser også ud til at 2023 igen kan blive et år hvor tingene smuldrer for den ambitiøse klub. Med fraværet af Neymar i resten af sæsonen er ansvaret lagt i hænderne på Mbappé og Messi, der kommer til at få defineret deres sæson ud fra hvordan det kommer til at gå i Champions League.
Selvom tingene ser positivt ud i Ligue 1 hvor man efter 26 spillerunder er placeret øverst med et forspring på otte point ned til Marseille, så er det helt store mål i den franske hovedstad Champions League trofæet. Her ser det mere end svært ud med nederlaget fra første kamp in mente. Man kan dog trøste sig med den føromtalte 3-2 sejr i klubbernes seneste møde her på banen, hvor Messi endnu ikke var kommet til klubben og hvor Mbappé noterede sig for to scoringer.
De to verdensstjerner kom begge på tavlen i weekendens 4-2 sejr over Nantes. Det ligner derfor at Christophe Galtiers tropper er klar til at tage kampen op i München og med afskaffelsen af reglen om udebanemål kan ét mål vise sig at være til at få vendt tingene på hovedet.
Spilforslag: Målrig affære Allianz Arena
Forventningerne var store til det første opgør hvor det dog i lidt af en fodboldskuffelse med en låst kamp, hvor Bayern München i store dele af opgøret kontrollerede sagerne ved at holde på bolden mens PSG ikke kunne få sat deres verdensstjerner op til chancer.
Kylian Mbappé startede ude i det første opgør, men det er rimeligt at forvente den franske superstjerne starter inde i angrebet sammen med Messi på Allianz Arena. Til gengæld mangler gæsterne som nævnt Neymar, ligesom Renato Sanches og Presnel Kimpembe også er på skadeslisten.
Hos Bayern München mangler Manuel Neuer, Lucas Hernandez og Noussair Mazraoui. Banjamin Pavard må også se kampen fra tribunerne da franskmanden afsoner karantæne.
Der er meget på spil for begge mandskaber, hvor det vil være en stor katastrofe allerede at ryge ud i 1/8 finalerne. Vi har en klar forventning om at begge klubber griber kampen offensivt an og det er svært at forestile sig det igen skulle gå hen og blive en taktisk affære.
De seneste tre indbyrdes møder på tysk grund har budt på ikke færre end 13 scoringer, derfor går vores anbefaling på at der kommer mindst tre mål i løbet af opgøret.
For at spice oddset spiller vi en trio på byg-væddemål funktionen med følgende spilvalg: O2 mål + BHS (Ja) + O2 kort til odds 1.86 hos bet365.