25. marts 2021
Topscorer Odds: Hvem scorer flest mål i Champions League 2020/2021
I denne artikel ser vi på Champions League topscorer odds, som de ser ud hos Danske Spils Oddset torsdag d. 25. marts efter 1/8-finalerne. Vi anbefaler som altid et besøg hos Oddset for at se alle opdaterede odds på Champions Leagues topscorer og andre Champions League-markeder hos bookmakeren, herunder Champions League vinder odds og specials.
Hvem bliver Champions League topscorer i sæsonen 2020/21? I sidste sæson løb Robert Lewandowski fra Bayern München med hæderen, da han bankede ikke færre end 15 mål ind i Champions League på vej mod finalen, hvor han dog ikke kom på tavlen i Bayerns 1-0 sejr over PSG. I år er Lewandowski kun noteret for tre CL-scoringer inden 1/8-finalerne.
I front på topscorerlisten finder vi lige nu, før kvartfinalerne, Erling Haaland fra Dortmund. Haaland scorede seks mål for Dortmund i gruppespillet, og yderligere fire af Dortmunds fem mål i 1/8-finalerne mod Sevilla. Dermed er den norske målsluger oppe på 10 Champions League mål i denne sæson, og det er mindst fire mål flere end alle andre spillere i turneringen. Erling Haaland til odds 1.40 hos Oddset er derfor ikke overraskende storfavorit til at blive Champions League topscorer inden starten på kvartfinalerne. I kvartfinalerne skal Dortmund op mod Manchester City, hvor de sort/gule tyskere får brug for Haalands målnæse, hvis de skal spille sig videre til semifinalerne. Spørgsmålet er derfor også, om andre spillere kan nå at overhale Haaland i toppen af topscorerlisten, hvis han ikke får scoret i de to kampe mod Manchester City, og Dortmund ryger ud.
Ser vi på de næststørste favoritter i øjeblikket, er det sidste sæsons topscorer Robert Lewandowski til odds 9.00 som er det bedste bud. Samme odds 9.00 fås på Kylian Mbappé fra PSG. Lewandowski har dog kun scoret halvt så mange mål som Haaland, nemlig fem styks, mens Mbappé er noteret for seks mål. Også PSGs Neymar vurderes at være med i kampen om topscorer-titel, dog som en stor outsider, da der er odds 14.00 på Neymar. Brasilianeren har, ligesom Mbappé, fundet vejen til netmaskerne i Champions League seks gange indtil videre.
Vi ved dog allerede nu, at enten Lewandowski eller Mbappé og Neymar er færdige efter kvartfinalerne. Bayern München skal nemlig møde PSG, og derfor ryger mindst én af Haalands største konkurrenter ud af turneringen inden semifinalerne.
Andre semi-realistiske udfordrere til Champions League topscorer-titlen er selvfølgelig Chelseas Olivier Giroud til odds 22.00. Franskmanden har også lavet seks kasser, og Chelsea skal op mod Porto i kvartfinalerne, hvor de bestemt har en chance for at spille sig videre.
Også Liverpools Mohamed Salah til odds 21.00 er med i debatten med sine fem træffere i CL, og det samme er Real Madrids erfarne måltyv Karim Benzema til odds 25.00. Herefter stiger oddsene til mindst odds 100.00 på folk som Diogo Jota, Timo Werner, Sadio Mané og Ferran Torres m.fl.
Champions League Topscorer Odds 2020/21
Herunder ses udvalgte odds på Champions Leagues topscorer i sæsonen 2020/21, som de ser ud netop nu hos Danske Spils Oddset. I tabellen fremgår også hvor mange mål spillerne har scoret i Champions League pr. 25. marts 2021.
Hvem bliver CL topscorer i 2020/21? | ||
Spiller (Klub) | Mål | Odds |
Erling Haaland (Dortmund) | 10 | 1.40 |
Robert Lewandowski (Bayern München) | 5 | 9.00 |
Kylian Mbappe (PSG) | 6 | 9.00 |
Neymar (PSG) | 6 | 14.00 |
Mohamed Salah (Liverpool) | 5 | 21.00 |
Oliver Giroud (Chelsea) | 6 | 22.00 |
Karim Benzema (Real Madrid) | 5 | 25.00 |
Diogo Jota (Liverpool) | 4 | 100.00 |
Der tages forbehold for fejl i antallet af mål spillerne har scoret i tabellen. Endvidere er odds genstand for ændringer. Se odds på flere spillere hos Oddset. |