23. august 2022
Trabzonspor - FC København optakt: Holder FCK føringen i den tyrkiske heksekedel?
Onsdag d. 24. august skal FC København op mod Trabzonspor i Tyrkiet i den afgørende Champions League playoff-kamp. Se Trabzonspor vs FC København optakt med odds og spilforslag til kampen her!
FC København kommer på besøg i en tyrkisk heksekedel på Şenol Güneş Spor Kompleksi Akyazı Stadyumu i Trabzon, hvor der er plads til godt 40.000 tilskuere. Kulissen bliver med garanti hektisk, når de tyrkiske tilskuere vil forsøge at bære Karadeniz Fırtınası (Sorte Hav Stormen) frem til en samlet sejr over FC København.
FCK har heldigvis en 2-1 føring med i bagagen fra første kamp, men opgøret er stadig pivåbent, og spørgsmålet er, om FCK'erne kan holde hovederne kolde i den fjendtlige atmosfære som med garanti venter onsdag aften.
Skal man tro odds på Trabzonspor vs FC København hos Oddset, er FCK i hvert fald nu forholdsvis komfortable favoritter til at spille sig videre. Oddset giver odds 1.48 på FCK mod odds 2.45 på Trabzonspor som samlede vindere efter kampen i Tyrkiet.
FCK kommer ind til kampen med en 3-0 sejr i Lyngby fredag aften, mens Trabzonspor tabte 5-2 i Antalyaspor i den tyrkiske Super Lig i lørdags. Løverne har også meldt ud, at Mo Daramy er klar til spilletid i Tyrkiet, men om det bliver fra start, er dog et åbent spørgsmål.
Læs mere om Trabzonspor vs FC København i optakten forneden, hvor vi er klar med vores spilforslag til odds på Trabzonspor mod FCK.
Trabzonspor - FCK | ||
Kampstart: Onsdag d. 24. august kl 21:00 TV: 3+ / Viaplay Dommer: Danny Makkelie (Holland) |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
2.00 | 3.60 | 3.55 |
Spilforslag: Trabzonspor - FCK
Det var på mange måder et jævnbyrdigt opgør i Parken, hvor FCK dog var bedst til at skabe de store chancer i størstedelen af kampen. Det kunne også nemt have været en mere komfortabel føring til FCK ved pausen, hvis Haraldsson havde udnyttet en kæmpechance.
Nu venter der nok en lige så tæt kamp i Tyrkiet, hvor Trabzonspor selvfølgelig kommer til at nyde godt af at have deres fans i ryggen. Men Trabzon er også sat tilbage af skader til vigtige spillere. Først og fremmest mangler man i høj grad Edin Visca, som brækkede armen for små to uger siden. Det er noget af en kreatør, som Trabzon må se bort fra. I weekenden udgik så også målscoreren for Trabzon i Parken, Anastasios Bakasetas, med en skade. Om han er klar igen, vides ikke i skrivende stund.
FCK er bestemt ikke uden chancer mod Trabzon, og de skal selvfølgelig kun bruge et uafgjort resultat for at spille sig videre. Med den præstation FCK leverede i Parken og senest fredag i Lyngby, føler vi os overbeviste om, at FCK er på vej mod bedre tider. Men de tyrkiske mestre er normalt også et rigtig stærkt hjemmehold, og der venter ikke nogen nem opgave i Tyrkiet for FCK. Tværtimod.
Derfor forventer vi et helt lige opgør, hvor skarpheden på dagen bliver afgørende for hvem der spiller sig videre til det forjættede Champions League-land. Vi tror det ender med at blive FCK takket været et 1-1 resultat i Tyrkiet. Derfor spiller vi uafgjort til odds 3.60 hos Oddset.
Trabzonspor
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
30/7 | Trabzonspor - Sivasspor Tyrkisk Super Cup |
4-0 |
5/8 | Istanbulspor - Trabzonspor 1. spillerunde |
0-2 |
12/8 | Trabzonspor - Hatayspor 2. spillerunde |
1-0 |
16/8 | FCK - Trabzonspor Playoff | Champions League |
2-1 |
20/8 | Antalyaspor - Trabzonspor 3. spillerunde |
5-2 |
Siden den første kamp i Parken har Trabzonspor været på besøg hos Antalyaspor, hvor det blev til et rungende 2-5 nederlag. Inden man får den idé, at Trabzonspor måske stillede med en masse reserver, så var der faktisk kun tre nye mand i startopstillingen ift. kampen mod FCK i sidste uge.
På midtbanen havde cheftræner Abdullah Avci bænket Manolis Siopis og Abdulkadir Ömür fra start. Trabzonspors målscorer i Parken, midtbanespilleren Anastasios Bakasetas, startede til gengæld inde, men han udgik skadet kort før pausen. Den tredje spiller som var skiftet ift. FCK-kampen var Kouassy på højrekant. 31-årige Djaniny med 35 landskampe for Kap Verde i bagagen spillede i stedet, og Kouassy fik kun de sidste fem minutter i kampen.
I kampen mod Antalyaspor kom værterne foran 2-0, inden Trabzon slog tilbage. Først fik Enis Bardhi reduceret til 2-1 før pausen umiddelbart efter at være blevet skiftet ind, og Bardhi fik også udlignet til 2-2 med ca. 20 minutter igen på stadionuret.
Men da der manglede små 10 minutter tog Antalyaspor igen føringen og i tillægstiden scorede de yderligere to mål, da Trabzon efter alt at dømme smed håndklædet i ringen. I øvrigt scorede den tidligere SønderjyskE-angriber, Haji Wright, to af målene for Antalyaspor.
Dermed fik Trabzonspor altså ikke nogen god optakt til returkampen mod FCK.
FC København
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
31/7 | Viborg - FCK 3. spillerunde |
4-2 |
7/8 | FCK - Brøndby 4. spillerunde |
4-1 |
12/8 | FCK - Randers FC 5. spillerunde |
1-3 |
16/8 | FCK - Trabzonspor Playoff | Champions League |
2-1 |
19/8 | Lyngby - FCK 6. spillerunde |
0-3 |
Hos FCK var der en lille håndfuld ændringer i startopstillingen ift. sidste uges Trabzon-kamp, da Løverne slog Lyngby med 3-0 fredag aften. I forsvaret havde Peter Ankersen og Valdemar Lund fået plads i stedet for Kevin Diks og David Khocholava. På midtbanen var Carlos Zeca og Lukas Lerager bænket for at spare på kræfterne, og i offensiven havde Jess Thorup fundet plads til Isak Bergmann Johannesson og Mamoudou Karamoko. Det betød, at der blev rokeret på midtbanen, hvor Viktor Claesson bl.a. blev rykket ind centralt sammen med Rasmus Falk i noget der lignede en 4-2-3-1 formation.
Det fungerede glimrende for FCK, som tog føringen i kampen tidligt ved Viktor Claesson efter et kvarters spil. 1-0 føringen holdt til pausen, og FCK skulle kun bruge syv minutter på at udbygge føringen til 3-0 i starten af 2. halvleg. Først blev det 2-0 på et straffe ved Pep Biel, og tre minutter senere scorede Viktor Claesson sit andet mål i opgøret.
Den komfortable føring gav Thorup muligheden for at skifte flere spillere ud. Lukas Lerager, Paul Mukairu og Akinkunmi Amoo erstattede Isak Bergmann Johannesson, Viktor Claesson og Pep Biel efter 68 minutter. Tre minutter senere kom Zeca på banen i stedet for Falk og med et kvarter igen kom Elias Jelert ind i stedet for Victor Kristiansen.
Alt i alt en fremragende optakt for FCK, som både fik de tre point og holdt et clean sheet takket været flere gode aktioner af Mat Ryan mellem stængerne.
Ydermere har FCK i går (mandag, red.) meldt ud, at Daramy ser ud til at være klar til at spille i den vigtige udekamp i Tyrkiet onsdag aften. Spørgsmålet er kun, om Daramy er klar til at starte inde, eller om han vil blive brugt som en joker fra bænken på et tidspunkt i 2. halvleg.