8. december 2021
AZ Alkmaar - Randers FC spilforslag: Afgørelsens time for Hestene i Europa
AZ Alkmaar og Randers FC mødes i sjette runde i Conference League torsdag d. 9. december kl. 18:45, hvor det er afgørelsens time for Hestene. Se AZ Alkmaar vs Randers FC spilforslag og optakt her!
AZ Alkmaar er sikre på at snuppe førstepladsen i Conference Leagues Gruppe D, mens Randers skal kæmpe for at holde fast i andenpladsen. Randers kan selv afgøre det med en sejr i Holland, men hvis Hestene ikke vinder, skal de håbe på at Jablonec ikke slår CFR Cluj på udebane i Rumænien. Det opgør ligger måske mest til Jablonec, for Cluj har ikke noget at spille for med kun ét point i bunden af gruppen.
Taber Randers til Alkmaar, mens Jablonec spiller uafgjort i Rumænien, vil de to hold begge være på syv point. Samtidig har Randers og Jablonec indbyrdes spillet lige op med to 2-2 kampe.
Skulle de to hold begge slutte på syv point, er det derfor først deres samlede målscore i alle gruppekampene, som afgør placeringen. Her er Randers lige nu +1, mens Jablonec er +/-0. Skulle de to ende med samme samlede målscore, bliver det afgørende hvem der har scoret flest mål i alt. Her er Randers lige nu på ni scoringer mod Jablonecs seks.
Et andet - måske lettere usandsynligt - scenarie er, at Randers taber med 0-1 til Alkmaar og Cluj og Jablonec spiller 3-3. Dermed vil begge hold have en 9-9 målscore, og så bliver det afgørende hvem der har scoret flest mål på udebane i gruppespillet. Det vil i så fald være Jablonec. Derfor vil et 1-2 nederlag til Randers i Holland være bedre end 0-1, for dermed har Randers scoret flere mål med en 10-10 målscore, end Jablonecs med 9-9 i målscore.
Flere scenarier kan altså udspille sig torsdag, men som nævnt kan Randers selvfølgelig afgøre det hele selv med en sejr.
Stillingen i Conference League Gruppe D:
1. AZ Alkmaar - 11 point (7-3)
2. Randers FC - 7 point (9-8)
3. Jablonec - 6 point (6-6)
4. CFR Cluj - 1 point (2-7)
AZ Alkmaar - Randers FC spilforslag
Spilforslag:
- Uafgjort: Odds 3.70 @ bet365*
Randers kan glæde sig over, at AZ Alkmaar allerede er videre fra gruppen som gruppevindere, og at der er lagt op til at flere profiler bliver sparet mod Hestene. AZ Alkmaar er p.t. nr. 8 i Æresdivisionen, og kæmper for at spille sig ind i Top 7, hvorfra man har mulighed for at kvalificere sig til Europa igen i næste sæson. På søndag har Alkmaar en svær udekamp mod Ajax i Amsterdam, og det er nærliggende at tro, at det betyder at flere profiler får lov at sidde over her.
Alkmaar fik en rigtig skidt start på sæsonen, hvilket er den primære årsag til at de ligger så langt nede i tabellen. Men det har set bedre ud i de seneste måneder, og de kommer ind til dette opgør med kun to nederlag i de sidste 14 kampe (V9-U3-T2) på tværs af alle turneringer. Det er et godt mandskab, som Randers skal op mod, men Kronjyderne er bestemt ikke chanceløse. Specielt ikke hvis Alkmaar skruer ned for gassen i den - for dem - mere eller mindre betydningsløse kamp.
Randers har dog ramt en formnedgang her i december. De tabte til Brøndby i sidste spillerunde med 1-0 på Vestegnen, og i pokalen mod OB senest blev det til et 2-0 nederlag på eget græs. Her havde Randers bestemt chancerne til at komme på tavlen, men generelt var de langt fra deres topniveau i det opgør.
Formnedgangen kommer altså på et skidt tidspunkt, lige før finalen på gruppespillet i Conference League. Men Randers har en fortræffelig evne til at trække sig op på topniveauet, når det for alvor gælder. Og det gør det her.
Det store minus for Thomas Thomasberg er, at karantæneramte Stephen Odey sidder ude. Heldigvis er Alhaji Kamara kommet i gang igen, og Marvin Egho er måske også klar til at byde ind i angrebet. Egho var dog helt ude af truppen mod OB sidst, og det samme var Björn Kopplin. Egho var dog på bænken, da Randers mødte Brøndby i sidste spillerunde.
Derudover er der tvivl om Nicolai-Brock Madsen, Simon Graves og så er Joel Kabongo formentlig også stadig skadet.
Hvordan det spænder af for Randers, må tiden vise. Umiddelbart skulle man tro, at Randers har fine chancer mod et hold, som ikke har noget at spille for. Men som vi også så med Ajax i Champions League tirsdag aften, så plejer hollandske klubber altså at spille frisk til, selv om der på papiret ikke er noget at spille for. Ajax slog som eksempel Sporting, der dog heller ikke havde noget på spil, med 4-2.
Vi tror også Alkmaar kommer til at levere en professionel indsats her. Men det bliver nok også med flere reserver på banen, så Randers bør kunne matche dem. Vi tror dog Kronjyderne må nøjes med uafgjort i et jævnbyrdigt opgør, og dermed må Hestene sætte deres lid til, at Jablonec ikke vinder i Rumænien. Vi skyder på 1-1 som kampens resultat, og spiller uafgjort til et flot odds 3.70 hos bet365.