Brøndby IF vs FC Basel

2. august 2022

Brøndby - FC Basel optakt: Kan de blågule sikre et godt udgangspunkt?

Brøndby møder FC Basel på Vestegnen i den første af to opgør i 3. runde af Conference League-kvalifikationen torsdag d. 4. august kl. 20:30. Se Brøndby vs FC Basel optakt, odds og spilforslag i optakten her!

Brøndby har været i modvind i Superligaen i de seneste runder, og på papiret er FC Basel noget af en mundfuld for de blågule fra Vestegnen. Men FC Basel har bestemt ikke imponeret voldsomt under den nye cheftræner Alex Frei i de første fire kampe efter sommerferien. FC Basel slog f.eks. kun Crusaders fra Nordirland med 3-1 samlet over to kampe, og de to første kampe i Super League 2022/23 har kun givet to point med to gange 1-1. 

Umiddelbart bør der blive tale om et tæt opgør, hvor Brøndby hjemme på Vestegnen kan matche FC Basel. Måske kan det endda også blive til en dansk sejr, så Brøndby kan tage til St. Jakob Park i Basel med et godt udgangspunkt før returkampen i næste uge.

Hvis Brøndby slår FC Basel ud, skal de i næste runde op mod enten CSKA Sofia fra Bulgarien eller St. Patrick's fra Irland.

Spil hos Oddset*

Brøndby - FC Basel
Kampstart:
Torsdag d. 4. august kl. 20:30
TV / Stream
TV2 Sport X / TV2 Play
Dommer:
Filip Glova (Slovakiet)
Betting Partner: Oddset
1 X 2
2.80 3.30 2.60
Spil hos Oddset*

 

Odds: BIF vs Basel spilforslag

Brøndby har tabt de sidste to kampe i Superligaen til FCN og Silkeborg, men det er ikke fordi Brøndby er blevet spillet ud af brættet i de to kampe. De skaber faktisk udmærkede chancer, men manglen på en varm angriber, samt Maxsøs fravær i defensiven, har set ud til at være kostbar indtil videre.

Brøndby vandt dog med 4-0 over Pogon i den sidste Conference League-opgave her på Vestegnen, men også her var Brøndby i perioder i problemer. 9-0 i hjørne til Pogon ved pausen afslører i hvert fald Brøndbys problemer i 1. halvleg, selv om man kunne gå til pausen med 2-0. Men på eget græs er Brøndby normalt stærke og finder et ekstra gear, specielt på disse europæiske aftener. Vi har en klar forventning om, at Brøndby i en elektrisk kulisse på Brøndby Stadion har potentialet til at matche og spille lige op med FC Basel her. Men det kræver at Brøndby rammer en toppræstation på dagen.

Schweizerne har ikke fået en drømmestart på den nye sæson, hvor den nye cheftræner, Alex Frei, kun har fået tre uafgjorte og én sejr i sine fire første kampe med klubben. Men der er masser af kvalitet i FC Basel-truppen, som bl.a. har erfarne spillere i anfører Fabian Frei på midtbanen og Ungarns landsholdsangriber Adam Szalai i front.

Selv om det kun blev til 1-1 mod Servette og Winterthur i de to første ligakampe efter sommerferien, afslører statistikkerne at det nok burde have givet flere point. FC Basel sad tungt på boldbesiddelsen i deres to første Super League-kampe i sæsonen hhv. 63% og 65% i de to kampe, og de vandt også skudstatistikken komfortabelt i begge opgør. 

Derudover er der det samlede 3-1 resultat mod nordirske Crusaders, som ikke ser prangende ud på papiret. Men den første kamp blev vundet med 2-0 hjemme, selv om FC Basel blev reduceret til 10 mand efter en halv times spil. På udebane bragte Liam Miller FC Basel foran 1-0 i 1. halvleg og 3-0 samlet, så det betød ikke alverden, at Crusaders fik udlignet efter pausen. Avancementet var så godt som sikret på det tidspunkt.

Vi forventer altså at se et FC Basel-mandskab, som gerne vil være mest på bolden og dominere kampen. Brøndby viste mod Silkeborg sidst, at de kan gøre det svært for hold som gerne vil sætte hundredvis af korte pasninger sammen i kampene, så midlerne for at slå FC Basel bør være til stede. Men Brøndby viste også mod Silkeborg, at de har ekstremt svært ved at gøre sig gældende foran modstandernes mål, og at de stadigvæk er sårbare i bageste geled uden Maxsø. 

Derfor tror vi desværre at FC Basel kommer til at slå Brøndby torsdag aften, hvis Brøndbyerne ikke finder en nærmest hidtil uset (i denne sæson) skarphed frem i felterne. Manglende skarphed koster som regel på dette niveau, og vi tror FC Basel har mere at byde ind med - særligt i offensiven.

Derfor spiller vi med hovedet, og ikke med hjertet, når vi anbefaler et spil på FC Basel til odds 2.60 hos Oddset.

Spil hos Oddset*

 

Brøndby IF

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
17/7 Brøndby - AGF
1. runde | Superliga
1-0
21/7 Pogon S. - Brøndby
2. runde |Conference League
1-1
24/7 Brøndby - FC Nordsjælland
2. runde | Superliga
1-3
28/7 Brøndby - Pogon S.
2. runde | Conference League
4-0
31/7 Silkeborg - Brøndby
3. runde | Superliga
2-0

Brøndby er nu fem kampe inde i den nye sæson, og regnskabet siger nu to sejre, en uafgjort og to nederlag i disse fem opgør. De to seneste kampe i Superligaen har givet nul point, og Brøndbys offensive problemer har været til at få øje på. Klubben mangler i den grad en skarp angriber, som kan true modstandernes mål.

Senest blev det til et 2-0 nederlag i Silkeborg, hvor Brøndby ellers gjorde tingene besværlige for Kent Nielsens SIF-mandskab. Men igen må man sige, at Brøndby ikke fik nok ud af deres gode perioder i kampen, og manglen på en spydspids i angrebet var igen til at få øje på.

Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, satte selv følgende ord på de blågules mangel på en angriber efter nederlaget i Silkeborg:

"Jeg synes, at vi mangler noget ekstra fremme på banen. Det kan både være en offensiv midtbanespiller, der kan hjælpe med at kreere, men det kan også være en angriber. Det har jeg tidligere sagt, og det vil jeg gerne holde fast i.

- Vi skal kigge på at få noget ekstra kvalitet ind til de forreste pladser, og det tror jeg ikke, at der er nogen, der er uenige i. Det kigger vi på, men det er vigtigt, at vi finder det rigtige, og at tingene og pengene passer sammen".

Om Niels Frederiksens ønsker går i opfyldelse, inden transfervinduet smækker i, må tiden vise. Ryger Brøndby ud af Europa her mod Basel, vil man måske i mindre grad føle sig tvunget til at handle ind. Men skulle man nå til Conference League-gruppespillet, må det være tydeligt for enhver, at Brøndbys trup mangler bredde og kvalitet til at kunne spille med i flere turneringer på samme tid.

I denne uge har der verseret rygter om, at Brøndby er i færd med at hente den 31-årige angriber Sebastian Andersson i FC Köln. Handlen er i skrivende stund ikke officiel, men det forventes Brøndby betaler ca. 10 mio. kr for den erfarne angriber. Andersson har scoret otte mål i de seneste to sæsoner, og mangler angiveligt kun at bestå lægetjekket, før han officielt præsenteres på Vestegnen.

Brøndbys Blas Riveros kan i øvrigt se frem til et møde med sin gamle arbejdsgiver i FC Basel, som han optrådte for fra 2016-2020.

Se Superliga Odds hos Oddset*

 

FC Basel

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
12/7 FC Basel - Strasbourg
Træningskamp
0-0
16/7 FC Winterthur - FC Basel
1. runde | Super League
1-1
21/7 FC Basel - Crusaders
2. runde | Conference League
2-0
24/7 FC Basel - Servette FC
2. runde | Super League
1-1
28/7 Crusaders - FC Basel
2. runde | Conference League
1-1

I alt er det blevet til 20 mesterskaber i Schweiz for FC Basel, som vandt ni af disse mesterskaber fra 2007/08 til 2016/17.

Det er altså en af sværvægterne i schweizisk fodbold, som venter forude på Brøndby. Men det er en håndfuld år siden de sidst sad på tronen i Alpelandet. FC Basel måtte i sidste sæson nøjes med en andenplads i den schweiziske Super League, hvor de sluttede 14 point efter mestrene fra FC Zürich.

FC Basel-truppen indeholder masser af kvalitet, og bunderfarne profiler som anfører Fabian Frei på den defensive midtbane, og den ungarske landsholdsangriber Adam Szalai i front. I alt tæller truppen i skrivende stund seks landsholdsspillere fra diverse landshold, men generelt er det holdet som er stjernen i FC Basel.

Klubben har den 43-årige Alexander Frei som cheftræner. Han startede i jobbet d. 1. juli i år, og foretrækker normalt en 4-2-3-1 formation.

Alex Frei er født i Basel, så det er en lokal helt, der står ved roret i klubben i dag. Frei spillede angriber da han selv var aktiv fodboldspiller for FC Basel og en række andre schweiziske klubber. Senere var Frei også forbi Stade Rennais i Frankrig og Borussia Dortmund mod slutningen af karrieren.

De sidste fire år som spiller blev tilbragt i netop FC Basel, som hentede ham hjem fra Dortmund, og her rundede han karrieren af med 72 mål i 103 kampe for FC Basel. I alt blev det til 437 klubkampe og 213 mål i karrieren, ligesom han også repræsenterede Schweiz 84 gange og scorede 42 mål på A-landsholdet.

Da fodboldstøvlerne blev lagt på hylden, gik Alex Frei trænervejen, og har tidligere været både U15-, U18- og U21-manager i FC Basel. Han forlod klubben i 2020 for at blive cheftræner i først FC Wil 1900 og senere FC Winterthur. Hos sidstnævnte stod han i spidsen for holdet i 18 kampe og havde et pointsnit på 2.00 pr. kamp.

Under Alex Frei har FC Basel kun spillet fire kampe; to i Super League og to i kvalifikationen til Conference League. Det er hidtil blevet til to uafgjorte i Super League, hvor Basel har spillet 1-1 mod FC Winterthur og 1-1 mod Servette FC. I Conference League sejrede Basel med 3-1 samlet over Crusaders fra Nordirland efter 2-0 hjemme på St. Jakob Park og 1-1 på Seaview i Belfast.

En lidt lunken start på tilværelsen som cheftræner for Alex Frei, men forventningerne til at Frei kan bringe nye trofæer til klubben, er fortsat store hos FC Basel og klubbens fans. Ryger Basel ud til Brøndby, vil det dog være en skuffelse for den ambitiøse klub, og det vil give ridser i lakken hos den nye cheftræner.

Opdatering:

Da FC Basel drog mod Danmark onsdag, valgte cheftræner Alex Frei at lade holdets store forsvarsprofil Andy Pelmard blive hjemme i Basel. Det er en klar fordel for Brøndby, da Andy Pelmard normalt er fast mand i startopstillingen, og vel nok klubbens vigtigste forsvarsspiller.

Til gengæld har FC Basel deres nye stjerneangriber Andi Zeriqi med til Danmark, som de hentede på en lejeaftale tirsdag hos Brighton.

Se Superliga Odds hos Oddset*