20. juli 2021
FC København - Torpedo Zhodino optakt: Conference League kvalifikation
FC København tager mod Torpedo Zhodino fra Belarus i 2. runde af Conference League kvalifikationen torsdag d. 22. juli kl. 19.00 i Parken. Se FCK vs Torpedo Zhodino optakt her, hvor vi ser nærmere på de belarusiske modstandere og spilforslag til odds på FCK mod Torpedo Zhodino.
FCK skal for anden gang i historien op mod et hold fra Hviderusland - eller Belarus som det hedder i dag - i en europæisk turnering. Første gang vandt FCK over BATE Borisov med 3-2 samlet efter 0-0 ude og 3-2 i Parken tilbage i 2010 i kvalifikationen til Champions League. Denne gang er det mindre glamourøst, når der står Conference League kvalifikation på programmet mod Torpedo-BelAZ Zhodino, som torsdagens modstandere hedder. BelAZ i navnet stammer fra en bilfabrik, som er klubbens hovedsponsor.
FC København er selvfølgelig store favoritter, og ser man på de to trupværdier hos transfermarkt.com er det da heller ikke nogen tilsnigelse at gøre Løverne til forhåndsfavoritter. Torpedo Zhodinos trup har en anslået værdi på 4.73 mio. euro, hvor FCKs er vurderet til næsten 40 mio. euro.
Hvis FCK går videre venter vinderen af Lokomotiv Plovdiv (Bulgarien) / Slovácko (Tjekkiet). De kampe spilles som udgangspunkt d. 5. og 12. august, hvor FCK i så fald skal starte på udebane.
I denne FC København vs Torpedo Zhodino optakt ser vi nærmere på de belarusiske modstandere, og kommer med vores spilforslag til odds på FCK mod Torpedo Zhodino.
FC København - Torpedo Zhodino optakt
Odds på FCK - Torpedo Zhodino
FC København - Torpedo Zhodino Conference League Kvalifikation 2. runde |
||
Kampstart: Torsdag d. 22. juli kl 19:00 Spillested: Parken, København TV & Livestream: TV2 Sport X |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
1.25 | 5.70 | 12.00 |
Over/Under 2,5 mål | ||
1.57 | - | 2.30 |
Spil hos Oddset* |
FC København - Torpedo Zhodino spilforslag
FCK skal op mod en europæisk urutineret modstander i form af Torpedo Zhodino, for klubben har kun spillet europæisk tre gange før. Senest var i 2016/17, hvor de nåede til 3. kvalrunde i Europa League og røg ud til Rapid Wien efter at have slået Debrecen fra Ungarn i 2. runde.
Torpedo er midtvejs i deres sæson, som løber fra forår til vinter, så de er allerede i kampform. Men Torpedo har gang i en dårlig sæson, hvor de ligger til en den tungere ende af feltet midtvejs i den belarusiske liga, så det er ikke et hold i topform som gæster Parken.
FCK har kun spillet én kamp af betydning efter sommerferien, og det gik ikke just prangende med 2-2 mod AaB i Parken. Men hvorom alting er, så skal FCK være favoritter her, og det er de selvfølgelig også til odds 1.25. Vi tror også det ender med en sikker sejr til FCK i omegnen af 2-0 eller 3-0.
Derfor spiller vi FCK vinder 1. halvleg til odds 1.67 samt FCK -1 mål handicap til odds 1.72. Begge odds på FCK vs Torpedo er fundet hos Oddset.
FC København optakt
FC København fik ikke just nogen drømmestart på sæsonen, da det kun blev til 2-2 i Parken mod AaB i sæsonpremieren. Kamil Wilczek og Mohamed Daramy viste målnæserne frem, men det var ikke en kamp hvor FCK viste storspillet frem. Det er måske lidt tidligt at ringe med alarmklokkerne efter 1. spillerunde, men umiddelbart lignede FCK meget det samme hold, som smed mange dumme point i sidste sæson.
FCK gav debut til tre nye mand i form af Kamil Grabara, Kevin Diks og David Khocholava, og den nye polske målmand kom ikke godt fra start hos FCK, da han så direkte fejlplaceret ud ved AaBs scoring til 1-0. Kevin Diks havde også en halvdårlig clearing som prisgav Carlos Zeca i situationen, og dermed var de to tidligere AGF'ere på uheldig vis mere eller mindre impliceret i de to AaB-scoringer.
Der var dog tegning til noget fornuftigt fra FC København, men det ser stadig ud til at halte en smule defensivt. Det var også FCKs helt store problem i sidste sæson, hvor de lukkede hele 53 mål ind og mod slutningen af sæsonen var holdet med flest scoringer imod sammen med AC Horsens. Det blev lidt bedre for FCK'erne mod slutningen på sæsonen, hvor hullerne blev bedre lukket, men baseret på AaB-kampen i søndags, ser det ud til der stadig er noget at arbejde på med defensiven for Jess Thorup og staben.
Der er ellers, iflg. Thorup, blevet arbejdet stenhårdt henover sommeren på netop at forbedre defensiven:
"Det er jo pisse træls, og nu starter snakken igen med, at vi ikke har forbedret os en skid defensivt. Men vi har jo hentet forstærkninger ind, og vi kæmper røven ud af bukserne for at få styr på det", sagde FCKs cheftræner efter AaB-kampen og satte følgende ord på gæsternes udligning:
"Når vi laver sådan nogle fejl, så kan vi øve fra nu af og til juleaften, og det vil stadig ikke blive bedre".
Spørgsmålet er om FCK kan holde et clean sheet denne gang mod undertippede Torpedo Zhodino.
Torpedo Zhodino optakt
Torpedo Zhodino har hjemme i byen Zhodino, som er en by med 65.000 indbyggere, hvilket er omtrent ligeså mange som i jyske byer som Randers, Esbjerg og Kolding. De er altså en provinsklub i Belarus, godt en times kørsel fra Minsk, og deres hjemmebane, Stadion Torpedo Belaz, huser kun 6500 tilskuere. Det er dog tilsvarende ca. 10% af byens indbyggertal, men der dukker som regel kun ca. 1000 tilskuere op til klubbens hjemmekampe.
Trods det faktum, at klubben har 60 år på bagen, vandt man først i 2016 klubens første og eneste titel i Belarus, da de slog BATE Borisov i pokalfinalen efter straffekonkurrence. Det er dog en sandhed med modifikationer, for frem til Sovjetunionens fald i 1991 vandt Torpedo Zhodino den hviderussiske afdeling af sovjetisk fodbold fire gange: i 1970, 1971, 1980 og 1981.
I sidste sæson blev de nr. tre i Vysheyshaya Liga, hvilket er klubbens bedste placering nogensinde efter Hviderusland blev en selvstændig nation i 1991. Den nationale liga i Belarus er ikke en vi som danskere hører meget til i dagligdagen, men da Corona-virussen lukkede hele fodboldeuropa ned i sidste sæson, blev der pludselig interesse for den belarusiske liga hos mange odds-spillere. I Belarus fortsatte man nemlig med at spille fodbold, og derfor var kampene i Vysheyshaya Liga i en periode noget af det eneste man kunne oddse på hos bookmakerne.
I Belarus startede sæsonen 2021 tilbage i marts, og den slutter først i slutningen af november. Torpedo Zhodino har altså spillet fodbold henover hele sommeren, og i Vysheyshaya Liga 2021 er man nu klar til 17. spillerunde. Torpedo ligger ikke just godt til, da de p.t. er på en 10. plads i den 16-hold store tabel, men de har dog 11 point ned til nedrykningspladserne. Det trækker op til deres dårligste placering siden 2012, hvor de kun klarede frisag i nedrykningsplayoffs.
I deres seks seneste kampe i ligaen har de kun vundet én, mens fire er tabt. De tabte senest i weekenden med 1-2 hjemme til Dinamo Minsk. Her var Torpedo ellers foran 1-0 indtil et kvarter før tid, men de brændte straffe undervejs i kampen, og smed pointene væk to minutter inde i overtiden. Det samme skete runden inden, hvor Torpedo havde en 1-0 føring over bundholdet Neman Grodno som ligeledes udlignede to minuter inde i overtiden.
Det er altså ikke noget stort hold, som FCK skal op imod. De har dog en erfaren træner i 60-årige Yuri Puntus, som førte BATE Borisov til deres to første mesterskaber tilbage i 1999 og 2002. Siden har han bl.a. også været landstræner for Hviderusland.
Læs mere om Torpedo Zhodino på FC Københavns hjemmeside her.
Startopstillinger: FC København vs Torpedo Zhodino
Her ses vores forventede startopstillinger i FCK - Torpedo Zhodino torsdag d. 22. juli 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.
De endelige startopstillinger i FC København vs Torpedo bliver bekræftet ca. en time før kampstart.
FCK (Forventet) |
Torpedo Zhodino (Forventet) |
Kamil Grabara | Vladimir Bushma |
Peter Ankersen | Igor Burko |
David Khocholava | Dmitri Yashin |
Nicolai Boilesen | Maksim Bordachev |
Victor Kristiansen | Vitali Ustinov |
Lukas Lerager | Yury Pavlyikovets |
Carlos Zeca | Yuriy Gabovda |
Rasmus Falk | Alan Aussi |
Mohamed Daramy | Shakrom Samiev |
Pep Biel | Pavel Klenye |
Kamil Wilczek | Dmitry Antilevskiy |