Leicester City vs AS Roma optakt

26. april 2022

Leicester - AS Roma optakt: Semifinale i Conference League

Leicester og AS Roma tørner sammen i den første semifinale i Europa Conference League torsdag d. 28. april 2022 kl. 21:00 på King Power Stadium. Se Leicester vs AS Roma optakt, odds og spilforslag her!

Europa Conference League er gået ind i sin afgørende fase, hvor feltet af kandidater til at vinde den nyoprettede turnering er snævret ind til fire hold. To af disse er Leicester og AS Roma, der står overfor hinanden i semifinalen. På papiret en tæt affære, hvis man skal tro bookmakernes odds. 

Bet365 tilbyder odds 2.25 på en Leicester sejr, odds 3.25 på uafgjort og odds 3.40 på en AS Roma sejr. I forhold til det samlede avancement over to kampe er oddset 1.80 på Leicester og 1.95 på romerne. Kan Kasper Schmeichel og The Foxes spille sig i klubbens første europæiske finale, eller bliver Jose Mourinho og Roma en for stor mundfuld? Se vores spilforslag til Leicester vs Roma i optakten forneden. 

Spil hos bet365*

Leicester - AS Roma
Kampstart:
Torsdag d. 28. april kl. 21:00
TV / Stream
TV2 Play
Karantæne:
Ingen
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.25  3.25 3.40
Spil hos bet365*

 

Optakt: Leicester vs AS Roma

Herunder ses formen for Leicester og AS Roma i deres seneste fem kampe:

Dato Kamp Resultat
Leicester form
10/4 Leicester - Crystal Palace 2-1
14/4 PSV - Leicester 1-2
17/4 Newcastle - Leicester 2-1
20/4 Everton - Leicester 1-1
23/4 Leicester - Aston Villa 0-0
Roma form
7/4 FK Bodø/Glimt - Roma 2-1
10/4 Roma - Salernitana 2-1
14/4 Roma - FK Bodø/Glimt 4-0
18/4 Napoli - Roma 1-1
22/4 Inter - Roma 3-1

Torsdagens semifinale mellem Leicester og AS Roma bliver det første indbyrdes møde mellem de to klubber i europæisk sammenhæng. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest Leicesters manglende europæiske erfaring, da klubben kun tre gange tidligere har kvalificeret sig til et gruppespil på den internationale scene. 

The Foxes har været en skuffelse i Premier League denne sæson, hvor de pt. indtager en 10. plads efter 32 spillerunder uden reelle muligheder for at spille sig op i Top 7, der giver adgang til den europæiske sæson i næste sæson. I Europa League og efterfølgende Conference League har klubben dog leveret flot, hvor man i play-off først har elimineret Randers og efterfølgende Rennes samt PSV. 

I kvartfinalerne var man ellers på hælene efter 0-0 i det første opgør på King Power Stadium og en efterfølgende hurtig PSV scoring i returopgøret. Trods 1-0 nede fik Leicester vendt et truende nederlag og exit til sejr og videre avancement, med to scoringer i kampens sidste kvarter af James Maddison og Ricardo Pereira. En sejr, der som tidligere nævnt betyder at Leicester kan se frem til at stå i deres første europæiske semifinale. 

Mens Leicester har begrænsede meritter i Europa, så forholder det sig anderledes hos Roma. Gæsterne står overfor deres femte europæiske semifinale i klubbens historie. Den seneste for kun et år siden, hvor man stod overfor Manchester United i Europa League. Det endte med at blive en målfest over to kampe, da The Red Devils vandt med samlet 8-5.

I denne sæson har Giallorossi fundet vej blandt de sidste fire ved at slå Vitesse og norske Bodø/Glimt ud af turneringen. Med alt ære og respekt for de to hold, så ligner Leicester dog den første rigtig store udfordring for Mourinho og Co, der pt. indtager en 5. plads i Serie A. 

Er man i tvivl om kampens betydning hos de to managers, så har begge gjort det klar op til kampen, at fokus er 100% på at spille sig i finalen. Brendan Rodgers tøver sågar ikke med at kalde det afgørende for sæsonen: "Hvis vi når top 10 i Premier League og en finale i en europæisk turnering, vil det være en af mine bedste sæsoner som manager" sagde den nordirske manager til UEFA op til opgøret. 

Brendan Rodgers har tidligere i turneringen tyet til reservespillerne, men så tæt på en europæisk finale er det vores forventning, at det bliver stærkest mulige opstilling som hjemmeholdet kommer ind til opgøret med. Det indebærer bl.a. Jamie Vardy, der er blevet sin skade kvit igen. Derimod må hjemmeholdet se bort fra Wilfried Ndidi, Ryan Bertrand, og Boubakary Soumare, der alle fortsat er meldt skadet i skrivende stund.

Hos Mourinho og Co. er Bryan Cristante eneste spiller på skadeslisten. 

 

Odds: Leicester vs AS Roma spilforslag

Begge klubber kommer ind til torsdagens kamp med en række skuffende resultater i bagagen. Således kommer Leicester uden sejr i deres seneste tre kampe i Premier League, hvor man i weekenden ikke spillede nogen stor kamp mod Aston Villa. Den sluttede 0-0. Hos AS Roma forspildte man den sidste chance for en top fire placering med et 3-1 nederlag til Inter, der betyder at man må vinke farvel til drømmene om Champions League i den kommende sæson. 

Det har været kendetegnet for både Leicester og Roma, at topniveauet har været højt, men omvendt har bundniveauet også været meget lavt. Derfor kan opgøret i vores øjne nemt tippe begge veje, hvor det afgørende bliver, hvem der rammer dagen. Vi har dog en klar forventning om at begge hold kommer til at spille med håndbremsen trukket i det første opgør med tanke på returopgøret i Rom i næste uge.

Med tanke på Jose Mourinho og hans tidligere opstillinger i europæiske udekampe, skal vi næppe forvente noget brag af et festfyrværkeri på King Power Stadium i form af sprudlende offensiv fodbold fra gæsterne. Vi tror det ender målfattigt og anbefaler et spilforslag på under 2,5 mål til odds 1.88 hos bet365. 

Spil hos bet365*