9. marts 2022
PSV - FC København optakt: Kan FCK få et resultat med fra Eindhoven?
FC København besøger PSV Eindhoven i den første af to 1/8-finaler i Conference League torsdag d. 10. marts 2022. Se PSV vs FCK optakt, odds og spilforslag i optakten her!
PSV Einhoven tager mod FC København torsdag aften på Philips Stadion, og her venter der formentlig en svær kamp for de københavnske løver. PSV er store favoritter til at snuppe sejren i den første kamp, hvor der er hele odds 7.00 på FCK-sejr hos bet365.dk. Ser vi på odds på, hvem der kvalificerer sig til kvartfinalerne efter de to kampe, er der lige nu odds 1.33 på PSV mod odds 3.25 på FCK.
Der er ingen tvivl om, at hollænderne også skal være favoritter over to kampe, men FCK har før vist at de kan spille op med stærke hold ude i Europa. Kan Løverne alligevel diske op med et godt resultat på udebane i den første af to 1/8-finaler i Conference League, selv om oddsene er imod Superligaens tophold?
PSV - FC København | ||
Kampstart: Torsdag d. 10. marts kl. 21:00 TV / Stream TV2 Sport X / TV2 Play Dommer: Craig Pawson (England) Karantæner: Khouma Babacar (FCK) |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.50 | 4.20 | 7.00 |
Spil hos bet365* |
Odds: PSV vs FCK spilforslag
PSV kommer ind til FCK-kampen i god form som ubesejrede i de sidste otte kampe, hvoraf syv er vundet. De har scoret en del mål på det sidste, og har generelt mange offensive strenge at spille på i truppen.
Det samme kan ikke siges om FCK til dette opgør. Den eneste rendyrkede center forward i FCK's Europa-trup, Khouma Babacar, sidder nemlig ude med karantæne i de næste to kampe. FCK kommer derfor til Holland uden en rigtig boks-angriber, hvilket nok bliver en hæmsko.
Til gengæld må FCK forvente, at fokus skal være på det defensive uanset hvad. Det bliver nok via en jerndefensiv, og omstillinger til Biel, Bøving og Rooney, at et resultat skal køres i land. For når man så PSV tidligere på sæsonen mod FC Midtjylland, stod det klart at PSV havde et gear mere end toppen i den danske Superliga. Ulvene fra Herning skabte stort set ikke en chance over to kampe mod PSV, og selv om det ikke skal lægges FCK til last, må man alligevel gå ud fra, at også FCK kan få det svært her.
PSV vandt med 3-0 hjemme over FCM og 1-0 på MCH Arena, og måske venter der også lignende resultater her mod FCK.
Vi tror i hvert fald Løverne får det svært. Men selvom FCK kommer til Eindhoven uden en decideret angriber i truppen, tror vi alligevel Løverne kommer på måltavlen. PSV har nemlig lukket et mål ind i alle deres fem seneste kampe, og FCK er trods alt også i god form med tre clean sheet sejre i træk i Superligaen.
Vi tipper dog en 3-1 sejr til PSV til odds 19.00 hos bet365. Det spil findes netop nu under forbedrede odds på opgøret. Samtidig prøver vi med et spilforslag på PSV + Begge Hold Scorer til odds 3.40. Dermed er der altså gevinst, hvis PSV vinder kampen og FCK scorer.
PSV Eindhoven - FC København FC optakt
PSV og FC København har mødt hinanden en gang tidligere i Europa, nemlig i Europa League 2009/10 hvor FCK og PSV var i Gruppe K sammen. PSV vandt det første opgør i Eindhoven med 1-0, mens kampen i Parken endte 1-1. Jesper Grønkjær scorede FCK's mål i Parken på straffe.
PSV vandt i øvrigt gruppen foran FCK, men begge hold gik videre til 1/16-finalerne. Her tabte PSV på reglen om udebanemål til HSV (3-3 samlet), mens FCK tabte med 6-2 til Marseille efter to 3-1 nederlag ude og hjemme.
FCK-holdet dengang blev ført an af cheftræner Ståle Solbakken, som i de to kampe mod PSV stillede til start med Johan Wiland i mål og Zdenek Pospech, Ulrik Laursen, Mikael Antonsson og Oscar Wendt i forsvaret. William Kvist, Hjalte Bo Nørregaard og Atiba Hutchinson startede på midtbanen i begge kampe, mens Jesper Grønkjær og Dame N'Doye udgjorde angrebet. I Holland startede Thomas Kristensen også inde, mens hans plads gik til Martin Vingaard i det omvendte opgør.
I dag er det nogle andre spillere, og træner, som skal gøre det for FCK. Og som vi vender tilbage til i optakten forneden, er det altså desværre ikke det stærkest mulige FCK-hold, som skal op mod PSV i de kommende to kampe.
PSV Eindhoven
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
20/2 | PSV - Heerenveen | 3-1 |
24/2 | Maccabi Tel Aviv - PSV | 1-1 |
27/2 | Sparta Rotterdam - PSV | 1-2 |
2/3 | Go Ahead Eagles - PSV | 1-2 |
6/3 | PSV - Heracles | 3-1 |
Ser man på PSV's sæson i Europa startede de i Champions League-kvalifikationen, hvor de først slog Galatasaray med 7-2 samlet, og derefter FC Midtjylland 4-0 samlet. I playoff-runden til gruppespillet måtte PSV se sig slået af Benfica efter 2-1 til portugiserne i Lissabon og 0-0 her i Eindhoven. Derfor stod den i stedet på Europa League-gruppespil, hvor de lidt skuffende kun fik en tredjeplads foran Sturm Graz men efter Monaco og Real Sociedad på de to topplaceringer i Gruppe B.
Tredjepladsen gav dog adgang til Conference League-playoff runden, hvor PSV besejrede Maccabi Tel Aviv for deres plads her i 1/8-finalerne mod FCK. Mere om kampene mod Maccabi Tel Aviv forneden.
PSV er p.t. på andenpladsen i Æresdivisionen i Holland, to point efter Ajax i toppen. PSV har ikke vundet et mesterskab i Holland siden 2017/18, men kunne have været tophold nu, hvis de havde taget point fra Ajax i de to klubbers indbyrdes topopgør d. 23. januar i Eindhoven. Her sejrede Ajax dog med 2-1. Samtidig tabte PSV også den efterfølgende hjemmekamp til AZ Alkmaar med 2-1. Var det blevet til 4-6 point i de to kampe, havde PSV altså været creme de la creme i hollandsk fodbold netop nu.
Siden de to nederlag har PSV spillet otte kampe, hvoraf syv er vundet og en er endt uafgjort. To af kampene i denne seneste stime var to opgør mod Maccabi Tel Aviv i playoff-runden til Conference Leagues 1/8-finaler. Her vandt PSV først 1-0 hjemme og spillede senere 1-1 i Israel. Det første opgør i Eindhoven dominerede PSV klart, og her stod Cody Gakpo for kampens eneste scoring allerede efter godt 10 minutters spil.
I returkampen i Israel var det en langt mere jævnbyrdig affære, men da Yorbe Vertessen sendte PSV i front 1-0 efter 85 minutter, betød det intet at Maccabi Tel Aviv fik udlignet til 1-1 i kampens døende minutter.
Siden kampen i Israel har PSV vundet deres tre kampe i Holland med 2-1 ude mod Sparta Rotterdam og 3-1 hjemme over Heracles i Æresdivisionen samt 2-1 i pokalsemifinalen mod Go Ahead Eagles.
Det er altså et formstærkt PSV-mandskab som tager mod FC København, og PSV har scoret hele 21 mål i deres otte seneste kampe. Det er dog værd at bemærke at PSV har sluppet ét mål ind i samtlige af deres fem seneste kampe på tværs af alle turneringer.
I spidsen for PSV står den 54-årige tyske cheftræner Roger Schmidt, som er i færd med sin sidste sæson i klubben. Schmidt råder over et stærkt mandskab med flere spændende unge offensive profiler, såsom Carlos Vinicius, Ritsu Doan, Cody Gakpo og Noni Madueke. I angrebet finder man også Eran Zahavi, den 34-årige israeler som forventes at starte inde på toppen i 4-2-3-1/4-3-3 formation mod FCK. På midtbanen er de også godt besat med bl.a. den 29-årige tysker Mario Götze og den defensive midtbanespiller Ibrahim Sangaré fra Elfenbenskysten.
Alt i alt har PSV en stærk trup som er vurderes til 153 mio Euro på transfermarkt.com. Det er små 100 mio. Euro mere end FCK's trup, og som de fleste nok ved, er FCK's trup knap så meget værd til denne kamp, da de reelt er uden center forwards i kamptruppen. Mere herom forneden.
FC København
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
10/2 | FCK - Zenit | 1-1 3-4* |
11/2 | Breidablik - FCK | 3-4 |
20/2 | FCK - OB | 2-0 |
27/2 | Viborg - FCK | 0-2 |
4/3 | FCK - Randers FC | 3-0 |
* Kampen sluttede 1-1, hvorefter Zenit vandt i straffe |
FC København er startet foråret som lyn og torden med tre sejre og tre clean sheets i Superligaen. Forårspremieren mod OB var ikke noget at råbe hurra for, de tre point til trods, men der var tydelig fremgang at spore i 2-0 sejren i Viborg. Mod Randers spillede FCK så forårets klart bedste kamp, som blev vundet overbevisende med 3-0. Dermed skulle både form og selvtillid være på plads inden turen til Eindhoven.
FCK er dog stærkt hæmmet i dette opgør, da en administrativ blunder betyder, at klubben fuldstændigt har overset at Khouma Babacar sidder over med karantæne i de næste to europæiske kampe. Det betyder, at han ikke er med her mod PSV, og det var helt klart forventningen hos Jess Thorup og Co. i den sportslige stab.
Man har nemlig udeladet at registrere vinterens fire øvrige offensive indkøb i Europa-truppen. Dermed er heller ikke Nicolai Jørgensen, Paul Makairu, Mamodou Karamoko eller Akinkunmi Amoo med i truppen til kampene mod PSV.
FCK's problemer i truppen bliver heller ikke bedre af, at Carlos Zeca stadig ikke er klar. Og samtidig kom der tidligere på ugen en tragisk nyhed fra krigen i Ukraine. Den georgiske forsvarsspiller David Khocholava er nemlig blevet ramt af en personlig tragedie, da hans svigerfar er blevet dræbt i krigen.
Khocholava har forståeligt nok været meget påvirket af krigen i Ukraine, siden den brød ud, hvorfor han også har siddet på bænken for FCK i de seneste kampe. Khocholava kom ind sidst mod Randers, men i dagene efter kom meldingen om hans svigerfars tragiske død i Ukraine, og Khocholava er desværre ikke med i truppen til PSV-kampen.
Hvordan Jess Thorup vælger at løse problemet med manglen på center forwards i truppen må tiden vise. Et bud er nok, at Pep Biel får lov at starte på toppen i Eindhoven med William Bøving og Rooney Bardghji på kanterne. Den centrale midtbane udgøres formentlig af Lukas Lerager, Rasmus Falk og Jens Stage, mens forsvaret formentlig bliver det samme som har holdt nullet i de tre seneste kampe: Ankersen, Vavro, Boilesen og Victor Kristiansen.
Jess Thorup har udtaget to unge angribere i form af 16-årige Noah Donovan Sahsah og 17-årige Emil Højlund til truppen mod PSV.
Her ses FCK's trup til kampen i Eindhoven:
1 Kamil Grabara
2 Kevin Diks
3 Denis Vavro
6 Jens Stage
8 Ísak Bergmann Jóhannesson
12 Lukas Lerager
16 Pep Biel
18 Andri Fannar Baldursson
19 Bryan Oviedo
20 Nicolai Boilesen
21 Kalle Johnsson
22 Peter Ankersen
24 William Bøving
26 Marios Oikonomou
31 Johan Guadagno
33 Rasmus Falk
34 Victor Kristiansen
38 Elias Jelert
39 Daniel Haarbo
40 Roony Bardghji
45 Emil Højlund
46 Noah Donovan Sahsah