19. december 2024
Rapid Wien - FC København optakt: Får Løverne en plads i Top 8?
FC København er sikret videre avancement i Conference League som en del af Top 24, men skal de spille sig i Top 8, skal der som minimum tre point på bordet i Wien. Hjemmeholdet jagter dog også selv Top 8, og er markant tættere på målet end københavnerne.
Rapid Wien - FCK | ||
Kampstart: Torsdag d. 19. december kl. 21:00 TV: Disney + |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
2.70 | 3.30 | 2.55 |
Spil hos bet365* |
Rapid Wien
Rapid WIen var engang østrigsk fodbolds flagskib, men har de sidste snart 20 år været reduceret til typisk at spille anden- eller tredje violin bag Red Bull Salzburg. Rapid Wien er stadig den mest vindende klub i Østrig gennem tiderne med 32 mesterskaber, men de har ikke vundet titlen siden 2007/08 i den østrigske Bundesliga, og de gør det næppe i denne sæson heller.
Godt nok er RB Salzburg i gang med en skidt sæson, som giver plads til andre hold, men det er Sturm Graz der lige nu topper Bundesligaen med otte point flere end Rapid Wien på tredjepladsen.
De sidste fem hjemlige kampe har budt på én sejr, tre uafgjorte og et nederlag, og på tværs af både Bundesliga og Europa, har Rapid Wien ikke vundet i de sidste fem kampe. Det er altså et hold med en lidt nedadgående formkurve.
De lagde godt fra land her i Conference League, hvori de er landet efter en fejlslagen Europa League-kvalifikation i sommers, hvor de tabte i playoffs til Braga. De åbnede Conference League med tre sejre over Basaksehir, Noah og Petrocub, som bestemt ikke er frygtindgydende modstandere. Men siden fik man kun 1-1 hjemme mod Shamrock Rovers, og senest tabte Rapid Wien ude til Omonia med 3-1.
I alt står de med 10 point og er på 9. pladsen i tabellen, og de har stadig chancen for en plads i Top 8. Det vil kræve en sejr her over FC København.
Rapid Wien kommer i øvrigt også ind til denne kamp på baggrund af en forfærdelig trist historie. Holdets 35-årige angriber, Guido Burgstaller, blev nemlig for få dage siden overfaldet i Wien af en uidentificeret mand, som har resulteret i at Burgstaller nu er ude med et kraniebrud.
FC København
FC København er sikret videre avancement efter sidste rundes 2-0 sejr over Hearts i Parken, men skal de sidde over i playoff-runden på den anden side af nytår, skal de have tre point her. Samtidig skal de håbe på, at andre resultater går deres vej.
Københavnerne kommer ind til opgøret uden nederlag i de sidste 14 kampe, og de sidste seks er ydermere vundet. Senest blev det til en lettere uimponerende 1-0 sejr hjemme over Kolding i Parken, men det var også et opgør, som FCK'erne vel reelt bare skulle have overstået efter en 3-1 sejr i Kolding i første pokalkvartfinale.
Igen var det altså ikke en strålende FCK-indsats vi bevidnede, men som vi ofte har skrevet her på Oddsforum, har vi set et FCK-hold som gradvist er blevet bedre og bedre henover efteråret.
Løverne lukker altså også 2024 ned som tophold i Superligaen, semifinalister i pokalen og med sikret adgang til knockout-kampene i Conference League. Nu er spørgsmålet kun, om FCK kan sidde over i playoff-runden. Med otte point lever håbet om en Top 8-placering nemlig kun med en svag puls, men det skal selvfølgelig jagtes til det sidste.
Rapid Wien vs FCK spilforslag
Rapid Wien kommer ind til kampen med en nedadgående formkurve, og der er bestemt muligheder her for FCK'erne. Men det er to hold, som vil føle de har chancen for at få tre point, og som også begge kan spille frit, velvidende at man som minimum er sikret videre avancement.
Derfor vil det være skuffende, hvis vi ikke ser to hold der slipper håndbremsen og går all in på de tre point. Risikoen er selvfølgelig til stede for, at kampen kommer til at bære præg af, at begge hold er videre og nok glæder sig til at gå på vinterferie efter kampen. Måske skal den bare overstås? Vi håber og tror dog på, at begge vil slutte året godt af med en sejr, og samtidig jagte tre point som kan give avancement i Top 8. Ikke en ubetydelig gulerod, trods alt.
Derfor håber - og tror - vi på en målrig affære i årets sidste kamp for begge hold. Vi spiller Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer til odds 2.20, og skyder på en 2-1 sejr til FCK.