FC København logo

26. juli 2021

Torpedo Zhodino - FC København optakt: Conference League kvalifikation

Torpedo Zhodino tager mod FC København i returkampen i 2. runde af Conference League kvalifikationen, og det er et dobbeltopgør som synes afgjort før kampen i Hviderusland. Læs optakt til Torpedo Zhodino vs FC København, hvor vi ser på mulige startopstillinger og spilforslag til odds på kampen.

FCK fører 4-1 fra første kamp i Parken, og skal blot gøre arbejdet færdigt på udebane mod Torpedo Zhodino. I det første opgør var hviderusserne et godt stykke under FCKs niveau, men Løverne skal alligevel passe på med at undervurdere værterne. FCK har også haft deres problemer i de første to Superliga-kampe i sæsonen, og kan nok godt bruge lidt oprejsning i form af en sejr i sæsonens første udekamp.

Læs mere om Torpedo Zhodino vs FC København i optakten forneden, hvor vi ser på mulige startopstillinger samt spilforslag til odds på Torpedo Zhodino mod FCK.

Spil hos Oddset*

Torpedo Zhodino - FC København optakt

 

Odds på Torpedo Zhodino - FC København

Torpedo Zhodino - FCK
Conference League kval
2. runde
Kampstart:
Torsdag d. 29. juli kl 19:00
TV:
6'eren
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
6.70 5.10 1.40
Over/Under 2,5 mål
1.50 - 2.40
Spil hos Oddset*

 

Spilforslag til Torpedo Zhodino - FC København odds

FC København tog en sikker 4-1 sejr i det første opgør mod Torpedo Zhodino, hvor FCK var foran med 4-0 indtil kort før tid. Gæsternes Fabricio Oya fik dog sparket et frispark i kassen bag Grabara, da bolden blev rettet af i muren og snød den polske keeper i FCK-målet.

Det var en kamp hvor FCK dominerede fra start til slut, og hvor Torpedo Zhodino aldrig rigtig havde en chance for at overraske i Parken. Men det var dog en første halvleg, hvor FCK'erne havde svært ved at nedbryde den hviderussiske defensiv. Men efter Rasmus Falk tørrede en håndfuld modstandere og sparkede bolden i kassen til 1-0, stod der FCK på det hele og det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Nu skal FCK forsøge at gentage bedriften på udebane. De behøver selvfølgelig ikke vinde kampen for at gå videre. Faktisk skal de bare undgå et nederlag på tre mål eller flere. Men faktum er, at FCK har fået en sløj start på Superliga-sæsonen, og har brug for at få tanket noget selvtillid med en sejr og noget velfungerende spil.

Vi tror FCK'erne kommer til at gå friskt til værks, og de bør også kontrollere opgøret på udebane, selv om Jess Thorup måske prøver et par normale reserver af fra start. Hvis hviderusserne vil drømme om at gå videre, kræver det en storsejr, så de er nødt til at blæse til angreb fra start. Det bør give masser af muligheder til FCK'erne i den anden ende. Når (!) FCK først er kommet foran, bør gassen gå helt af ballonen hos hjemmeholdet, og FCK kan køre en sikker sejr i land.

Vi spiller FCK til at vinde kampen og føre ved halvleg. FCK/FCK på halvleg/fuldtid til odds 2.05 hos Oddset, bliver vores spilforslag til odds på kampen.

Spil hos Oddset*

 

Torpedo Zhodino optakt

Torpedo Zhodino har ikke været i kamp siden besøget i Parken, da deres ligakamp søndag mod Slavia Mozyr er blevet udsat. Der er derfor ikke så meget nyt at berette om vores hviderussiske venner.

De er stadig placeret i den tunge ende af tabellen på en 11. plads med en målscore på 16-24 efter 16 kampe. På hjemmebane er de i denne sæson 3-2-3 med en 10-10 målscore, mens de på udebane har en målscore på 6-14.

Det er altså et hold, som gør sig bedst på hjemmebane, men det er ikke noget prangende mandskab, FCK skal op mod torsdag aften. Kun to af de sidste ni ligakampe har Torpedo vundet, og det var over de to bundhold i rækken FC Smorgon og Sputnik Rechitsa. Sidstnævnte blev i øvrigt tre uger efter nederlaget til Torpedo Zhodino opløst som fodboldklub, da klubben manglede penge til lønninger og udgifter. Derfor er Sputnik Rechitsa taberdømt med 3-0 i de resterende kampe i sæsonen.

 

FC København optakt

FCK spillede deres tredje hjemmekamp i træk, da det i weekenden blev til 0-0 hjemme mod Silkeborg. Det var en dårlig præstation fra FCK'erne, og det var faktisk Silkeborg, som havde fortjent sejren mest. Uafgjort var alt i alt et fair resultat, og det er selvfølgelig bekymrende for FCK-lejren, at man ikke formåede at dominere et oprykkerhold på hjemmebane. Der er investeret mange millioner kroner i den nuværende FCK-trup, og der bør være markant forskel på FC København og Silkeborg. Men det var der ikke.

Det fremkaldte mange pibekoncerter undervejs i kampen, og dele af publikum tog sig også den frihed at råbe på Ståle Solbakken. Sædet begynder så småt at blive varmere under Jess Thorup, og spørgsmålet er, hvor meget mere snor han får af FCK ledelsen. Thorup holder i hvert fald stædigt fast i samme spilsystem som i sidste sæson, og det ser umiddelbart ikke ud til at fungere.

FCK forventes langt fra at være færdige i dette transfervindue. Jonas Wind, Mohamed Daramy og Victor Nelsson kan måske blive solgt inden vinduet lukker i d. 1. september, og en lang række andre spillere er tydeligvis blevet vejet og fundet for lette. Grytebust, Oviedo, Bengtsson og Bartolec er blandt dem, som Peter "PC" Christiansen nok gerne vil skibe videre i systemet, og der skal også hentes nye spillere den anden vej.

Som spillet har været i de første to kampe i Superligaen, ser FCK'erne da også ud til at kunne bruge forstærkninger. Rygterne går på, at Mathias "Zanka" Jørgensen måske underskriver en kontrakt med FC København indenfor få dage.

Nu gælder det dog - rent sportsligt - i første omgang om at spille sig sikkert videre mod et europæisk gruppespil.

 

Startopstillinger: Torpedo Zhodino vs FC København

Her ses vores forventede startopstillinger i Torpedo Zhodino - FC København torsdag d. 29. juli 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.

De endelige startopstillinger i Torpedo Zhodino vs FC København bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Torpedo Zhodino
(Forventet)
FC København
(Forventet)
Vladimir Bushma Kamil Grabara
Igor Burko Kevin Diks
Dmitry Yashin Davit Khocholava
Alan Aussi Marios Oikonomou
Vitali Ustinov Victor Kristiansen
Yuri Pavlyukovets Lukas Lerager
Ernest Astakhov Carlos Zeca
Pavel Kliannio Rasmus Falk
Anatoli Makarov Pep Biel
Yurii Habovda Kamil Wilczek
Dmitri Antilevski Mohamed Daramy

Spil hos Oddset*