24. august 2022
Viborg - West Ham optakt: Premier League-besøg på Energi Viborg Arena
Viborg får besøg af Premier Leagues bundprop West Ham United i returopgøret i Conference League Playoffs torsdag d. 25. august kl. 19:00. Se Viborg vs West Ham optakt og spilforslag her!
Viborg gik uimponeret til værks i London i sidste uge, da De Grønne tabte 3-1 til West Ham i det første af to opgør om en plads i Conference League-gruppespillet. Det var dog også et West Ham-mandskab med flere reserver i startopstillingen, men det skal ikke tage noget fra Viborgs glimrende indsats over 90 minutter.
To måls nederlaget betyder dog alligevel, at Viborg får svært ved at avancere til gruppespillet. Men man skal aldrig sige aldrig. Måske kommer West Ham igen med flere reserver, og The Hammers har i øvrigt også fået en rædderlig sæsonstart i Premier League med tre nederlag i de tre første kampe. Kan Viborg få en 1-0 føring hjemme på Energi Viborg Arena, bliver det pludselig spændende igen.
Der er dog ingen tvivl om, at West Ham nu er gigantiske favoritter til at gå videre. Hos Oddset er der odds 14.50 på Viborg til at avancere til gruppespillet, mens det slet ikke er muligt at spille på West Ham-avancement hos bookmakeren. Til gengæld er Viborg slet ikke så store underdogs ift. at vinde de 90 minutter i returkampen. Her er der odds 3.95 på Viborg mod odds 1.85 på West Ham, og en sejr til Jacob Friis' tropper vil som minimum skaffe vigtige koefficientpoint til Danmark.
Viborg - West Ham | ||
Kampstart: Torsdag d. 25. august kl. 19:00 TV / Stream 3+ / Viaplay Dommer: Harald Lechner (Østrig) Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
3.95 | 3.60 | 1.85 |
Spil hos Oddset* |
Viborg vs West Ham spilforslag
Man må lette på hatten over viborgensernes tilgang til det første opgør på London Stadium, hvor De Grønne gik frisk til opgaven og forsøgte at presse West Ham højt på banen. Det gav til dels også pote i form af en hæderlig indsats, hvor West Ham blev budt op til dans, men det blev dog ikke et super brugbart resultat.
Det var et opgør i London som tydeligvis havde tærret på kræfterne hos Viborg. I hvert fald var det et noget anderledes energiforladt Viborg-mandskab, som i weekenden tabte 1-0 i Randers. Det var tæt på en kopi af da Viborg tabte 3-1 i Aarhus, og få dage forinden havde været på udebane mod FK Suduva. Viborg lider måske lidt i Superliga-regi pga. disse europæiske uger med midtuge-kampe og rejseaktiviteter. Men omvendt ser eventyret altså også ud til at slutte nu og for denne gang, hvis ikke Viborg leverer et lille mirakel mod West Ham torsdag aften.
Er chancen så til stede for dét? Bestemt. West Ham stillede med flere reserver i den første kamp, og det forventes at David Moyes gør det samme i Viborg, hvor man trods alt har sikret sig et gunstigt forspring på to mål i de første 90 minutter. West Ham er også et hold i en form for krise, for efter tre kampe hjemme i England er West Ham sidst i Premier League med nul point og nul scorede mål. Det hører med til historien, at West Ham i 2. spillerunde tabte til Nottingham Forest, hvor West Ham gjorde alt rigtigt, men misbrugte et hav af chancer. Bl.a. et Declan Rice-straffespark. Den kamp burde have kastet tre point af sig, men sådan gik det ikke. Og i weekenden tabte West Ham så igen skuffende med 0-2 hjemme mod Brighton i en skidt præstation fra The Hammers.
David Moyes mandskab kunne godt bruge noget selvtillid, men spørgsmålet er, om de får det her i Viborg. Vi tror de kommer med en del reserver, og blot skal have arbejdet overstået. Derfor kan de måske blive overrasket en smule af Viborg, som med sikkerhed kommer til at give den 110% i jagten på et comeback. En sejr til Viborg, uanset om det er nok til samlet avancement, vil være en kanon måde for Viborg at runde et flot Europa-eventyr af med. Så vi tror Viborg kommer til at matche West Ham på mange parametre. Selvfølgelig har West Ham den ekstra klasse, hvis de stiller i noget nær stærkeste opstilling, men det tvivler vi på de gør. Der venter en vigtig kamp mod Aston Villa allerede i weekenden, som man nok gerne vil have friske profiler til.
Umiddelbart tror vi på en tæt kamp, hvor Viborg med hjemmebanen i ryggen, kommer til at dø med støvlerne på. Vi tror dog ikke Viborg får en sejr, men et uafgjort resultat kan ligge i kortene for De Grønne. West Ham har trods alt ikke noget incitament for at jagte en sejr. Sat lidt på spidsen, skal gæsterne blot have de 90 minutter til at gå. Derfor tror vi Viborg har chancen for at få et ganske fint uafgjort resultat med. Vi spiller krydset til odds 3.60 hos Oddset, og skyder på kampen ender 1-1.