West Ham vs Viborg

16. august 2022

West Ham - Viborg optakt: Visum-problemer hos Viborg før vigtig kamp i London

West Ham er Viborgs næste modstandere i Conference League kvalifikationen, og det bliver en svær opgave for viborgenserne. Se West Ham vs Viborg optakt, odds og spilforslag her!

Viborg har gjort det forrygende i deres første europæiske kampagne i 22 år. De Grønne har nemlig hentet fire sejre i deres første fire kampe mod FK Suduva og B36 Torshavn, men der venter nu en modstander fra en helt anden hylde i form af Premier League-mandskabet West Ham. 

Første opgør mod West Ham spilles i London, hvor Viborg ikke overraskende er store underdogs. Nu vil tiden vise, om formstærke Viborg kan drille West Ham på London Stadium. For The Hammers er Conference League nemlig ikke en stor prioritet, og de er startet skidt i Premier League med to nederlag i de første to kampe. Men David Moyes og Co. kommer selvfølgelig stadig til at gå efter deres plads i Conference League-gruppespillet. 

Chancen for en Viborg-overraskelse er dog ikke blevet bedre af, at Ibrahim Said og Alassana Jatta ikke må rejse med til England grundet visum-problemer. Mere herom i vores West Ham vs Viborg optakt forneden, hvor vi også ser på spilforslag til odds på kampen i London torsdag d. 18. august kl. 20.45.

Spil hos bet365*

West Ham - Viborg
Kampstart:
Torsdag d. 18. august kl 20:45
TV:
3+ / Viaplay
Dommer:
Marco Di Bello (Italien)
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.22 5.75 11.00
Spil hos bet365*

 

Odds: West Ham vs Viborg spilforslag

Moyes forventes at foretage ændringer i startopstillingen på bagkant af de to nederlag i de to første spillerunder i England. Men det forventes også, at stort set alle profilerne vil komme i spil fra start. Det virker oplagt for West Ham at gå efter at udnytte denne første kamp til at sikre et godt udgangspunkt med en storsejr, hvorefter man måske vil spare endnu flere spillere i returkampen i Viborg om en uge.

For det første har West Ham brug for en god præstation og en sejr, og for det andet vil et dårligt udgangspunkt her betyde, at de er tvunget til at stille i stærkeste opstilling i Viborg. Så mon ikke Moyes og Co. går efter at vinde denne kamp komfortabelt med en tre-fire mål, hvis muligt.

West Ham gør dog klogt i ikke at undervurdere Viborg. Selvfølgelig er der klasseforskel på de to klubbers mandskaber, hvilket siger sig selv, men Viborg har en godt sammentømret trup med et klart spilkoncept, og den slags er ikke altid let at nedbryde. Det så vi f.eks. også med Silkeborg i weekenden, hvor Viborg hentede en 2-0 sejr, og effektivt lukkede ned for Silkeborgs normalt rigtigt gode pasningsspil på Viborgs banehalvdel.

Selvfølgelig er der forskel på en Superliga-kamp hjemme mod Silkeborg, og et møde med West Ham på London Stadium, men sålænge bolden er rund, kan alting ske. Og jo længere tid Viborg kan holde West Ham fra fadet, jo mere frustrerede vil hjemmeholdets spillere måske blive. Det kan blive Viborgs chance.

Hvorom alting er, tror vi West Ham tager dette opgør gravalvorligt. Det gælder om at komme i Conference League, men det gælder i høj grad også om at få gang i målscoringen og få sæsonens første sejr. Derfor tror vi, at det ender med en kamp, hvor West Ham vil være mere eller mindre i total kontrol på bolden, og Viborg kommer til at forsvar sig med næb og klør. Det bør også ende i en West Ham-sejr, men for Viborgs chancer og spændingen i returkampen, håber vi selvfølgelig af Jacob Friis' mandskab slipper fra London med æren i behold.

Vi tror Viborg får svært ved at score mod West Ham. Ikke udelukkende pga. visum-problemerne med Ibrahim Said og Alassana Jatta, men også derfor. Viborg skal i hvert fald kende deres besøgelsestid foran West Ham-målet, hvis de skal på tavlen, for vi tror ikke de får mange chancer i kampen. 

Til gengæld tror vi at Viborg kommer til at forsvare sig hæderligt i alle 90 minutter plus det løse. Hvis man kan komme hjem med et hæderligt 1-0 eller 2-0 nederlag, vil man føle der er muligheder for noget i returopgøret i Viborg, hvor der i øvrigt venter et udsolgt stadion i Domkirkebyen.

Vi gætter på at The Hammers vinder kampen 2-0 eller 3-0. Derfor spiller vi West Ham + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 1.80 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

West Ham

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
19/7 Rangers - West Ham
Træningskamp
3-1
23/7 Luton - West Ham
Træningskamp
1-1
30/7 Lens - West Ham
Træningskamp
0-0
7/8 West Ham - Manchester City
1. runde | Premier League
0-2
14/8 Nottingham F. - West Ham
2. runde | Premier League
1-0

West Ham glippede kvalifikationen til Europa League i denne sæson på sidste spilledag i Premier League i sidste sæson, da The Hammers tabte til Brighton. Manager David Moyes var tydeligvis ikke tilfreds med det udfald, men Moyes og Co. kan dog glæde sig over, at det alligevel bliver til europæisk bold i denne sæson. Omend på en lavere hylde.

Ved at nå til semifinalerne i Europa League i sidste sæson, er The Hammers nemlig klar til playoff-runden til Conference League i år, hvor West Ham United meget vel kan blive historiens andet hold til at vinde turneringen. West Ham bør i hvert fald ses som en af favoritterne, hvis de når til gruppespillet, og vel at mærke tager turneringen seriøst. Det bør de gøre, for der er ingen garantier for at kvalificere sig til Europa i næste sæson via Premier League, så en sejr i Conference League vil foruden nyt sølvtøj i trofæskabet, også betyde (som minimum) en billet til næste års Europa League. Champions League vil selvfølgelig også være en mulighed, hvis West Ham kan tage en top 4-placering i Premier League.

Men først skal West Ham altså besejre Viborg og spille sig i gruppespillet. Det vil også være tiltrængt selvtillid for The Hammers med en hjemmesejr her, da de er kommet skidt fra land med to nederlag til Manchester City og Nottingham Forest i Premier League. To kampe uden West Ham-scoringer er bestemt ikke en godkendt start på sæsonen, men det hører med til historien, at West Ham gjorde stort set alt rigtigt hjemme mod Manchester City uden dog at komme på tavlen.

West Ham kan i den grad godt brug en succesoplevelse med en masse mål på kontoen, og det kan komme til at gå udover Viborg. Man må i hvert fald forvente et West Ham-mandskab i noget nær stærkeste opstilling, og som er sultne efter en sejr. Men West Ham har tidligere snublet i kvalifikationsrunderne i Europa League, hvor de i 2015/16 og 2016/17 tabte til rumænske Astra Giurgiu to sæsoner i træk.

Spil hos bet365*

Viborg FF

Seneste fem kampe
Dato Kamp Resultat
31/7 Viborg - FCK
3. runde | Superliga
4-2
3/8 Viborg - B36 Torshavn
3. runde | Conference League
3-0
6/8 FCN - Viborg
4. runde | Superliga
1-0
9/8 B36 - Torshavn - Viborg
3. runde | Conference League
1-2
14/8 Viborg - Silkeborg
5. runde | Superliga
2-0

Viborg har været rigtig fint kørende i den nye sæson, hvor der er hentet flere gode sejre i Superligaen samt gjort rent mod med fire sejre mod FK Suduva og B36 Torshavn i Europa. Det er måske på hjemmebane, at Viborg har været bedst, med sejre over FCK og Silkeborg på eget græs. Men også på udebane har de leveret fine præstationer, med undtagelse af nederlaget til AGF i Aarhus, hvor Viborg bar præg af "jetlag" fra udekampen mod Suduva.

Nu bliver Viborg så testet på noget nær allerøverste hylde, når de skal en tur til London Stadium torsdag aften. Desværre for klubben er der problemer med visum til Ibrahim Said og Alassana Jatta, som ikke kan få adgang til England. 

Årsagen er, at Brexit har gjort det svært for ikke-EU-borgere at komme ind i landet. Både Said og Jatta bør opfylde kravene med fast opholdstilladelse og arbejde indenfor EU, men behandlingsprocessen for en ansøgning er omkring fire uger, og her har Viborg altså været for sent ude med en ansøgning.

"Vi er ekstremt ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at få visum til de to spillere. Vi har forsøgt alt, og både været i tæt kontakt med DBU, UEFA, de to ambassader og en anden udenlandsk klub, som har stået i en lignende situation, men det har desværre vist sig at være umuligt, da der er flere ugers behandlingstid og kampen først blev endeligt fastlagt for en uge siden.", sagde sportsdirektør Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside og fortsatte:

"Det er meget ærgerligt rent sportsligt, da begge spillere ville have fået en rolle i kampen, men endnu mere ærgerligt rent menneskeligt, at de to går glip af den store oplevelse".

Hvordan Jacob Friis vælger at blande kortene må tiden vise. Cheftræneren forventer i hvert fald under alle omstændigheder en kæmpe udfordring i London:

"Ja, det bliver jo nok ikke en walkover. Der venter en stor og spændende opgave mod ikke blot et Premier League-hold, men også et hold, der for få måneder siden spillede sig i Europa League-semifinalen, og desuden klarede sig godt i Premier League i sidste sæson. Det er indiskutabelt en vanvittigt svær opgave, der står foran os, men vi glæder os helt vildt", sagde Jacob Friis til klubbens hjemmeside og fortsatte:

"Vores tilgang til kampen bliver den samme som altid, men selvfølgelig uden at være naive. Der er helt åbenlyst nogle individuelle kvaliteter på holdene, som vil være til forskel, men vores måde at forberede os og gribe kampen an på vil være den samme. West Ham kommer sikkert til at udføre tingene med større saft og kraft end vi er vant til, så vi skal selvfølgelig være skarpe, og er klar over, at der venter os en kæmpe opgave".

Hvordan Viborg løser denne udfordring bliver vi klogere på torsdag aften, og kampen vises heldigvis i dansk TV hos 3+.

Spil hos bet365*