David De Gea i aktion for Manchester United

9. januar 2023

10/1: Manchester United vs Charlton og Newcastle vs Leicester i League Cup

Tirsdag d. 10. januar tages der hul på årets kvartfinaler i den engelske League Cup, også kendt som EFL Cup eller Carabao Cup. Tirsdag aften byder på hhv. Manchester United vs Charlton og Newcastle vs Leicester. Onsdag runder Nottingham Forest vs Wolverhampton og Southampton vs Manchester City kvartfinalerne af.

Kvartfinalerne i League Cup i England står for døren, og her er der to spændende kampe på plakaten tirsdag aften, hvor Manchester United tager mod Charlton på Old Trafford og Newcastle byder Leicester velkommen på St. James' Park.

I EFL Cuppens kvartfinaler gælder det, at hvis kampene ender uafgjort efter ordinær spilletid, afgøres løjerne i straffekonkurrence uden forlænget spilletid. 

Vi ser nærmere på spilforslag til odds på tirsdagens to EFL Cup-kvartfinaler i Dagens Spilforslag forneden.

 

Manchester United vs Charlton

TV: 3+
Tid: 21.00

Manchester United har alletiders mulighed for at spille sig tættere på et trofæ med en plads i semifinalerne i League Cup i England. League One-mandskabet Charlton skal blot ekspederes ud af turneringen hjemme på Old Trafford, og det virker som en overkommelig opgave mod The Addicks som frister en tilværelse som nr. 12, midt i tabellen, i den tredjebedste række.

Manchester United spadserede også videre til FA Cuppens 4. runde fredag aften med en 3-1 sejr over Everton, som kom i hus uden de store kvaler. David de Gea (i billedet, red.) gjorde sig dog uheldigt bemærket med et gigantisk drop, som undervejs fik Everton på 1-1 i opgøret. 

Charlton kommer også ind til kampen med en sejr i bagagen, da The Addicks slog Lincoln City med 2-1 i League One i deres seneste kamp. 

Manchester United har vundet League Cup fem gange tidligere, senest i 2017, men det var også deres eneste finaleoptræden i denne turnering siden 2010. I 2020 og 2021 røg de ud to år i træk til lokalrivalerne fra City i semifinalerne, og de er også to gange blevet slået ud i kvartfinalerne af lavere rangerende mandskaber. Men med Erik ten Hag ved roret ligner United igen et mandskab som kommer til at byde ind om trofæerne i England, og de kan udbygge deres sejrsstime til seks kampe i træk på tværs af alle turneringer med en sejr her over Charlton.

Samtidig har United vundet deres sidste otte kampe hjemme på Old Trafford, og har scoret 21 mål i alt i de otte sejre. Det ligner altså en svær opgave for Charlton, som dog nok får lidt bedre kort på hånden, hvis United, som Premier League-mandskaberne har for vane, stiller med en del reserver fra start.

Bruno Fernandes misser i hvert fald kampen med karantæne, da han allerede har set gult to gange i turneringen indtil videre. Han var måske alligevel blevet sparet, men portugiserens fravær efterlader ten Hag med lidt problemer på midten, hvor Donny van de Beek også er ude med den knæskade han fik mod Bournemouth for nyligt.

Jadon Sancho er også ude, og det samme er Axel Tuanzebe. Til gengæld kan låne-spilleren Jack Butland fra Crystal Palace kan derimod være oppe for debut her, da han ikke har spillet for The Eagles i League Cuppen i denne sæson.

Med ovennævnte fravær, og det faktum at Manchester City venter for United i næste Premier League-opgave, kan vi meget vel få et kraftigt reduceret United-mandskab at se fra start. Vi forventer mange reserver i spil, og der kan blive spilletid til folk som Fred, Anthony Elanga og Alejandro Garnacho fra start.

Det betyder dog også, at de spillere som får chancen fra start hos The Red Devils får chancen for at imponere Erik ten Hag med gode præstationer, og reserver eller ej, er United selvfølgelig store favoritter her mod Charlton. Hos bet365 er der også kun odds 1.12 på United, 10.00 på uafgjort og astronomiske odds 15.00 på Charlton, så bookmakerne forventer at ten Hags tropper mere eller mindre kommer til at spadsere sejren hjem.

Charlton vil selvfølgelig nok komme defensivt ud til kampen, og forsøge at afgøre det hele med et par giftige omstillinger - eller trække kampen ud i straffekonkurrence, som altså falder allerede efter 90 minutter plus det løse, såfremt stillingen stadig er uafgjort.

Her er det værd at nævne, at Charlton er videre til denne kvartfinale via 0-0 mod Brighton i 4. runde, hvor Charlton efterfølgende sejrede i straffekonkurrence. Vi kan godt se Charlton gentage bedriften og hive et uafgjort resultat i land mod et reservespækket United-hold, og det udløser altså et flot odds 10.00.

Det er selvfølgelig et longshot, for United kan også meget vel komme tidligt på tavlen, og så bliver det en helt anden kamp. Men jo længere tid Charlton kan holde nullet, jo mere blod får de på tænderne, og der er ingen tvivl om, at de anser opgøret her på Old Trafford som en kæmpe oplevelse, hvor de vil dø med støvlerne på. Det kan blive en mundfuld for United-reserverne.

Det er et spilforslag tiltænkt de oddsere, som elsker at backe en underdog og gå efter et højt odds, og hvis man hører til den kategori, synes vi altså odds 10.00 på uafgjort er værd at skyde efter i dette opgør.

Tror man derimod på en stensikker United-sejr, kan vi afsløre at der lige nu er odds 1.90 på United -2 mål handicap. Her skal United altså vinde med mindst tre mål mere end Charlton, før der er gevinst. United -1 mål handicap giver kun odds 1.36. Derfor synes vi ikke der er den store værdi i et handicap-spil på et sandsynligvis reservespækket United-hold, da vi ser større chancer for et overraskende kryds, end at United kører Charlton ud af banen med en storsejr. 

Spil hos bet365*

 

Newcastle vs Leicester

TV: TV3 Max
Tid: 21.00

The Magpies fra Newcastle har gang i en formidabel sæson under Eddie Howes ledelse, og er lige nu nr. 3 i Premier League. Til gengæld røg de skuffende ud af FA Cuppen med et nederlag til Sheffield Wednesday i weekenden, og det vil derfor være ekstra malurt i bægeret, hvis de også ryger ud af EFL Cuppen her mod Leicester hjemme på St. James' Park.

Newcastle, som i 2021 fik nye stenrige ejere, er selvfølgelig på jagt efter nye trofæer, og selv om de ligger godt til i toppen af Premier League, virker det mere sandsynligt at de kan gå hele vejen her i liga cuppen. Derfor forventer vi også, at de tager denne kamp seriøst. Det vil også være første gang siden 1976, at de når til semifinalerne i denne turnering, hvis de kan besejre Leicester tirsdag aften.

Leicester startede sæson rædselsfuldt, men de er kommet tilbage på sporet og vandt deres tre sidste kampe op til VM. Til gengæld har de skuffet siden Premier League blev genoptaget efter VM med tre nederlag i træk og kun ét mål i de tre kampe. De tabte bl.a. til netop Newcastle på hjemmebane med hele 0-3 på Boxing Day d. 26. december.

The Foxes fik dog en sejr i weekenden med 1-0 ude over League Two-mandskabet Gillingham i FA Cuppen på et mål 10 minutter efter pausen af Kelechi Iheanacho. Her fik Jannik Vestergaard omsider lidt spilletid fra start, og det samme gjorde Daniel Iversen mellem stængerne. Generelt var det ikke nogen prangende præstation af Leicester, som havde store problemer med at komme frem til chancer mod holdet fra den fjerdebedste række.

Umiddelbart synes vi ikke det ser lovende ud for Brendan Rodgers og Co. i øjeblikket. Spillet er ikke godt, og de har nok at se til i kampen mod nedrykning i øjeblikket. Kun to point adskiller Leicester fra nedrykningspladserne. I næste opgave venter en vigtig udekamp i Nottingham på lørdag, så det vil ikke undre os, hvis Rodgers stiller med mange reserver her. 

Det samme kan Newcastle selvfølgelig gøre, men de har dog den fordel, at de har Fulham på St. James' Park på søndag, og derfor har en dag mere til at hvile i inden den næste kamp. Samtidig tror vi også, at det betyder mere for Newcastle at nå denne semifinale, end det gør for Leicester som bør fokusere mere på problemerne i Premier League.

Newcastle vandt med 3-0 i Leicester for godt to uger siden, og vi tror også de henter en sejr denne gang på hjemmebane. Der er dog kun odds 1.60 på hjemmesejren, og derfor ser vi mere værdi i et spil på Under 2,5 mål til odds 2.00. Leicester har kun lavet ét mål i de fire sidste kampe, og med to hold, som nok kommer til at byde på flere reserver i startopstillingerne, forventer vi reelt ikke noget festfyrværkeri af en kamp. Vi tror det ender 1-0 eller 2-0 til Newcastle, og spiller altså Under 2,5 mål i kampen.

Spil hos bet365*