12. september 2022
13/9: Bayern München vs Barcelona headliner tirsdagens Champions League-program
Tirsdag d. 13. september byder på syv Champions League-kampe, hvor Bayern München vs FC Barcelona er dagens kioskbasker. Der er også seks andre særdeles spændende opgør på tavlen her i 2. spillerunde af Champions League-gruppespillet.
Tirsdag aften rettes de flestes øjne mod Allianz Arena i München, hvor FC Barcelona kommer på besøg. Men der er også spændende kampe andre steder i Champions League-regi; Fx. på Anfield hvor lettere kriseramte Liverpool tager mod Ajax.
I Dagens Spilforslag på Oddsforum.dk ser vi på spilforslag til tirsdagens syv Champions League-opgør, hvor programmet ser ud som følger:
- 18:45 Viktoria Plzen - Inter
- 18:45 Sporting CP - Tottenham
- 21:00 Liverpool - Ajax
- 21:00 Bayern München - Barcelona
- 21:00 Bayer Leverkusen - Atletico Madrid
- 21:00 FC Porto - Club Brügge
- 21:00 Marseille - Eintracht Frankfurt
Viktoria Plzen - Inter
Kampstart: 18:45
TV: TV3 Max
Spilforslag: Uafgjort - odds 4.33 @ bet365*
Både Viktoria Plzen og Inter åbnede Champions League-gruppespillet med nederlag på første spilledag. Inter tabte hjemme til med 0-2 til Bayern München, mens Viktoria Plzen tabte med 1-5 i Barcelona. Det ligner to hold, som kommer til at slås om tredjepladsen i gruppen, men begge håber selvfølgelig stadig på at kunne snuppe en overraskende Top 2-placering, hvilket gør tirsdagens opgør på Doosan Arena meget interessant. Der skal ganske enkelt tre point på bordet, for både Bayern München og Barcelona er to modstandere, man ikke kan forvente at slå.
Viktoria Plzen blev til tider totalt løbet over ende af Xavis Barcelona-mandskab, og de holdt reelt kun ud i 13 minutter inden ballet var så godt som overstået. De fik lidt fornyet håb med en reducering til 2-1 undervejs, men Robert Lewandowski var i hopla og cementerede Barcas storsejr med et hattrick.
Tjekkerne rejste sig igen i weekenden med en 3-2 sejr ude mod Sigma Olomouc, hvor de kom foran tre gange i kampen. Nu har de vundet seks af de syv kampe i ligaen og sidder på 1. pladsen i Tjekkiet.
Inter havde netop tabt derbyet mod AC Milan i dagene op til nederlaget til Bayern München i sidste uge, og havde derfor også brug for noget oprejsning i Serie A i weekenden. Det blev også til en spinkel 1-0 sejr over Torino på et sent sejrsmål af Marcelo Brozovic. Det var et opgør som Inter dominerede, men hvor Nerazzurri havde svært ved at finde skarpheden frem før til allersidst.
Siden Inter tabte til Lazio i august, har de haft svært ved at ramme et topniveau i deres kampe, og de er en skygge af det mandskab, som vandt mesterskabet i Italien i forrige sæson. De kommer på en svær opgave her i Tjekkiet mod et formstærkt tjekkisk mandskab, som hjemme på Doosan Arena bør kunne matche de italienske gæster i de to klubbers nuværende form.
Vi tror det ender uafgjort i Tjekkiet, hvilket reelt også et et resultat som Inter potentielt kan bruge på sigt. Slår de senere Viktoria Plzen hjemme i Milano, bør vejen være banet for minimum en tredjeplads i gruppen. Vi spiller uafgjort til et flot odds 4.33 hos bet365.
Sporting CP - Tottenham
Kampstart: 18:45
TV: TV3 Sport
Spilforslag: Over 2,5 mål + BHS (Ja) - odds 2.20 @ bet365*
Sporting CP og Tottenham kom begge fra land med sejre i første spillerunde. Portugiserne sejrede overbevisende med 3-0 i Frankfurt på mål af Marcus Edwards, Trincao og Nuno Santos. Den tidligere Tottenham-spiller, Edwards, klarede aldrig cuttet hos Spurs i London, men den 23-årige stjal rampelyset, da han efter 65 målløse minutter sendte Sporting CP på sejrskurs på Deutsche Bank Park. Sporting fortsatte takterne fra Frankfurt med en overbevisende 4-0 sejr mod Portimonense i Primeira Liga i weekenden.
Nu venter der Sporting en potentielt noget sværere opgave mod formstærke Spurs. Tottenham slog Marseille med 2-0 på to mål af Richarlison (76', 81') efter Marseille var blevet reduceret til 10 mand kort efter pausen. I modsætning til Sporting har Tottenham så ikke været i aktion i England i weekend, hvor fodbolden som bekendt lå stille i kølvandet på Elizabeth 2. af Storbritanniens død. Det bør altså være et Tottenham-mandskab med friske ben, som kommer på besøg i Lissabon.
De to klubber har aldrig mødt hinanden før i en kamp af betydning, men Spurs tabte mindeværdigt 1-0 på portugisisk jord mod Pacos de Ferreira i Conference League-kvalifikationen i sidste sæson. De fik dog rettet op på den brøler med en 3-0 hjemmesejr.
Sporting har aldrig slået et engelsk hold i Champions League, og faktisk har portugiserne heller aldrig vundet de to første kampe i et europæisk gruppespil. Så historikken er i den grad på Tottenhams side.
Spørgsmålet er dog, om Spurs får en sejr med fra Lissabon. Sporting er kommet i gang efter en sløj sæsonstart, men de har dog fået nogle friske skadesproblemer i forsvaret. Mod Frankfurt måtte forsvarsspilleren Jeremiah St. Juste udgå med en skade, og i weekenden måtte også de to forsvarsspillere Luis Neto og Concalo Inacio forlade banen skadet mod Portimonense. Netos skade var eftersigende ikke så slem, men han er stadig på listen over tvivlsomme spillere til i morgen.
Offensivt har Sporting CP dog ikke de store problemer, og med den målform de har været i på det seneste, bør de også kunne true Tottenham-forsvaret på eget græs. Marcus Edwards vil formentlig også være topmotiveret for at vise Spurs, at han skulle have haft flere chancer i sin tid i London. Tottenham, som har været godt kørende i Premier League og ligger nr. 3 netop nu, bør også kunne gøre noget i den anden ende mod et svækket Sporting-forsvar, så vi forventer mål i begge ender.
Hvem der vinder kampen, og om kampen overhovedet får en vinder, undlader vi at gætte på. Vores spilforslag kommer til at gå på, at det bliver en målrig og underholdende kamp. Derfor spiller vi Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer til odds 2.20 hos bet365.
Liverpool - Ajax
Kampstart: 21:00
TV: TV3 Sport
Spilforslag: X2 Dobbeltchance - odds 2.50 @ bet365*
Liverpool og Ajax var to af kun tre klubber, som gik igennem gruppespillet i sidste sæson med maksimum 18 point for seks sejre i de seks kampe. Men The Reds missede chancen for at blive det første engelske hold nogensinde til at vinde syv Champions League-gruppekampe i træk.
Liverpool blev nemlig revet fuldstændigt i stumper og stykker i Napoli og led et knusende 4-1 nederlag. På baggrund af den skuffende oplevelse i Italien var det måske ikke jordens undergang for The Reds, at de har haft en weekend med kamppause i England, og dermed ekstra tid til at restituere og arbejde med sagerne på træningsbanerne. Liverpool kan dog glæde sig over, at de har vundet deres to seneste hjemmekampe og aldrig har startet et Champions League-gruppespil med to nederlag i træk. I øvrigt har Liverpool ikke tabt i 10 hjemmekampe i træk på Anfield, siden Inter vandt med 1-0 her i sidste sæson.
Men Ajax er måske holdet der kan stoppe Liverpools stime af kampe uden nederlag på eget græs. I hvert fald havde Ajax en direkte modsat start på Champions League-gruppespillet. Hollænderne lammetævede skotske Rangers i Amsterdam med 4-0. I weekenden viste de igen målformen frem med en 5-0 sejr over Heerenveen i Æresdivisionen, hvor den tidligere FCN-spiller, Mohammed Kudus, scorede to af målene. Han scorede også et mod Rangers i sidste uge.
Clean sheet-sejren over Heerenveen var også den femte sejr i træk uden indkasserede mål for Ajax, og af de sidste 25 udekampe i Europa har Ajax kun tabt to. Det hører dog med til historien, at Ajax' seneste nederlag på udebane i Europa kom netop her på Anfield med en 1-0 sejr til Liverpool tilbage i 2020 kun seks dage efter Liverpool også havde vundet med et enkelt mål i Amsterdam.
Ser vi på odds på kampen er der lige nu odds 1.50 på Liverpool, 4.75 på uafgjort og 5.50 på Ajax. Liverpool er altså store favoritter. Men det har ikke kørt specielt godt for Klopp og Co. i denne sæson, og Ajax er i skræmmende god form. Selvfølgelig har The Reds haft muligheden for ekstra hvile pga kamppausen i England, men Liverpool døjer stadig med adskillige skader i truppen, og umiddelbart er det svært for os at se, at Liverpool skal være SÅ store favoritter mod et SÅ formstærkt Ajax-mandskab.
Vi tror hollænderne kommer hjem med point fra Anfield. Om det bliver ét eller tre, må tiden vise. Men vi tror ikke Ajax taber. Derfor spiller vi Uafgjort eller Ajax til odds 2.50 på Dobbeltchancen hos bet365.
Bayern München - Barcelona
Kampstart: 21:00
TV: 3+
Spilforslag: Uafgjort - odds 4.33 @ bet365*
To af Europas største klubber mødes i München tirsdag aften, og det er ikke overraskende aftenens kamp hos Viasat. Det betyder, at det er Bayern München vs Barcelona som kan følges på 3+. En af de store overskrifter før kampen er selvfølgelig Robert Lewandowski. Han skiftede i sommers fra netop Bayern til Barca, og i sin tid i Bayern München rundede den polske angriber 344 mål i 375 kampe. Nu er spørgsmålet så, om han kan finde vejen til målet på sin gamle hjemmebane for sin nye klub.
Bayern München åbnede deres gruppespil med en 2-0 sejr i Milano i onsdags, hvor Barcelona hjemme knuste de tjekkiske mestre fra Viktoria Plzen med 5-1. En god start på gruppespillet for begge mandskaber, og nu venter så opgøret, som kan komme til at spille en afgørende rolle i, hvem der ender med at vinde denne Gruppe C.
I manges optik er Bayern München måske favoritter her, men Bundesliga-mestrene har faktisk ikke vundet i den tyske liga siden d. 21. august. De sidste tre kampe er endt uafgjort mod Gladbach, Union Berlin og senest i weekenden hjemme mod Stuttgart som fik udlignet på straffe til allersidst.
Man kan altså argumentere for, at Bayern - trods flere store sejre og masser af scorede mål - ikke er helt oppe i gear i øjeblikket. Det er Barcelona derimod.
Barcelona havde ingen stor sæson, hvor de end ikke nåede forbi gruppespillet i Champions League. Deres første exit i gruppespillet i 20 år. Men det ligner det kan blive en helt, helt anden sæson for Barca i år. Catalanerne har fået en forrygende start på La Liga, hvor de er V4-U1-T0 og har en 15-1 målscore. Igen i weekenden hentede Barca en komfortabel sejr med 4-0 ude mod Cadiz, hvor Lewandowski igen fandt vejen til netmaskerne. Lewandowski scorede også et hattrick mod Viktoria Plzen i sidste uges 5-1 sejr, og har generelt været forrygende for Barcelona i sæsonstarten.
Dette er en svær kamp at spå om, for Barcelona flyver højt i øjeblikket, men Bayern München er selvfølgelig også et klassemandskab, som har scoret ufatteligt mange mål i sæsonstarten. Det samme har Barcelona, så det lugter altså en smule af mål her på Allianz. Den har bookmakerne da også luret, og Over 2,5 mål er helt nede i odds 1.36 netop nu hos bet365. Det gør det svært at finde god værdi i et Over Mål-spil, for det er bestemt ikke sikkert, at det ender med mange mål, selv om det selvfølgelig ser sådan ud på papiret.
Bayern holdt trods alt et clean sheet i Milano i sidste uge, og Barcelona har også været solide defensivt i de første kampe i sæsonen. Kun ét mål har Barca lukket ind i fem La Liga-kampe. Selvfølgelig er Bayern en hårdere modstander, end Barca normalt er oppe mod i La Liga, men man må give Xavis mandskab, at de ser kompetente ud i bageste geled.
Vores spilforslag finder vi i stedet på det klassiske 1X2-marked. Vi forventer, at Barcelona, som ellers har haft deres problemer med Bayern i Europa i de senere år, denne gang kan matche de tyske giganter. Vi tror det bliver en tæt kamp, hvor skarpheden på dagen bliver afgørende. Er stillingen uafgjort mod slutningen, vil begge klubber måske også være ok tilfredse med en pointdeling, når alt kommer til alt. Derfor spiller vi på X'et til et flot odds 4.33 hos bet365.
Bayer Leverkusen - Atletico Madrid
Kampstart: 21:00
TV: Viaplay
Spilforslag: Atletico Madrid - odds 2.55 @ bet365*
Bayer Leverkusen kom fra land i Champions League Gruppe B med et 1-0 nederlag til Club Brügge. Atletico Madrid fik derimod en sejr på 2-1 i deres åbningskamp mod FC Porto.
Leverkusen tog en tredjeplads i Bundesligaen i sidste sæson, og kvalificerede sig dermed til dette Champions League-gruppespil. På forhånd var de spået udmærkede chancer for at gå videre, som minimum til Europa League via en tredjeplads, selv om gruppen indeholder stærke mandskaber i Atletico og Porto. Men nederlaget til gruppens på papiret svageste hold fra Club Brügge i 1. runde var selvfølgelig en streg i regningen.
Leverkusen har heller ikke fået nogen god start på sæsonen i Tyskland, hvor de netop nu er næstsidst i Bundesligaen med kun fire point (V1-U1-T4). Senest blev det til 2-2 ude mod 15. pladsen Hertha Berlin i weekenden. I alt er det kun blevet til en sejr i alle turneringer i 2022/23-sæsonen, da Leverkusen også skuffende røg ud af DFB Pokal mod Elversberg i slutningen af juli.
I 1. spillerunde bettede vi også mod Leverkusen, da vi forudsagde en Club Brügge sejr i Belgien. Og vi hælder også mest til Atletico denne gang.
Atletico åbnede som nævnt med 2-1 hjemme mod Porto, men det var et dramatisk opgør, hvor Porto blev reduceret til 10 mand sent i kampen, hvorefter alle tre mål faldt i dommerens tillægstid. Mario Hermoso bragte Atletico foran efter 91 minutter, mens Portos Uribe udlignede fem minutter senere. 11 minutter inde i tillægstiden sikrede Griezmann så endegyldigt Atletico den sene sejr.
Men en sejr er en sejr, og Atletico fik også fulgt godt op med en 4-1 sejr over Celta Vigo i La Liga lørdag.
På en god dag er Leverkusen selvfølgelig mere end i stand til at gøre det svært for Atletico, men tyskerne har ikke haft mange gode dage i denne sæson indtil nu. Man skal ikke afskrive Leverkusen på forhånd, men vi har fidus til Diego Simeones mandskab. Vi skyder på 2-1 til gæsterne og spiller Atletico til odds 2.55 hos bet365.
FC Porto - Club Brügge
Kampstart: 21:00
TV: Viaplay
Spilforslag: Under 2,5 mål - odds 2.10 @ bet365*
FC Porto tabte med 2-1 i Madrid til Atletico, mens Brügge åbnede med en 1-0 sejr hjemme over Leverkusen. Men FC Porto er storfavoritter til at snuppe sejren denne gang.
FC Porto vandt deres tredje mesterskab i fem sæsoner i fjor, og er også kommet udmærket fra land i titelforsvaret med fem sejre og et nederlag i de seks første kampe. Det er dog kun nok til en tredjeplads efter Benfica og Braga i stillingen netop nu.
Det er også en klub, som har haft for vane at gøre det godt i Champions League i de senere år, hvor de for et par år siden nåede til kvartfinalerne og i sidste sæson var blandt de sidste 16 hold. Sidste uges nederlag i Madrid var også dramatisk, og Porto kunne nemt have fået mindst et point med fra kampen. Nu er presset på Porto for at få tre point mod gruppens på papiret svageste hold.
I weekenden sejrede Porto med 3-0 hjemme mod Chaves, og fik dermed en god optakt til det vigtige opgør mod belgierne.
I Belgien har Brügge været en dominerende faktor de seneste år, og har vundet det belgiske mesterskab tre sæsoner i træk. De er også et fast indslag i Champions League-gruppespillet, hvor de i år er med for sjette gang på syv år. Siden turneringen blev lavet om i 1992, har de dog aldrig nået til 1/8-finalerne.
Club Brügge er heller ikke just favoritter til at spille sig videre denne gang, men kan de få en overraskende sejr i Portugal, vil de være på seks point, og dermed stå rigtig stærkt i regnskabet ift. en Top 2-placering.
I weekenden vandt Club Brügge med 2-0 ude mod 16. pladsen RFC Seraing i den hjemlige liga, hvor Brügge p.t. er på 3. pladsen med 19 point for otte kampe.
Porto må undvære karantæneramte Mehdi Taremi for det røde kort i Madrid i sidste uge. Otavio er også med ude med formentlig et brækket ribben, og Wildon Manafa er langtidsskadet med knæet.
Club Brügge mangler sandsynligvis også nogle nøglespillere med Noa Lang, Mats Rits, Clinton Mata og Tajon Buchanan som alle er meldt ude af truppen til kampen i Portugal med skader. Men cheftræner Hoefkens kan sandsynligvis stille med samme startopstilling som mod Leverkusen.
Brügge har bestemt evnerne til at overraske i Portugal, men FC Porto er et stærkt hjemmehold, og vi tror belgierne får svært ved at snuppe alle tre point. Mindre kan dog også gøre det for gæsterne, som nok vil være tilfredse med at komme hjem med et point. Derfor tror vi det ender i en lidt taktisk affære, som meget vel kan blive målfattig.
Det tog 91 minutter før der kom hul på bylden i Atletico Madrid vs Porto i sidste runde, og der faldt kun ét mål på 90 minutter plus det løse i opgøret mellem Brügge og Leverkusen. Begge hold mangler også vigtige spillere til denne kamp, hvilket kan få betydning for kampen.
Derfor prøver vi med et spilforslag på, at kampen her maksimalt ser to scoringer. Vi spiller Under 2,5 mål til odds 2.10, og forsøger at udnytte at bookmakerne tror på en målrig kamp i Portugal.
Marseille - Eintracht Frankfurt
Kampstart: 21:00
TV: Viaplay
Spilforslag: Marseille - odds 1.90 @ bet365*
I Gruppe D mødes Marseille og Eintracht Frankfurt. To hold som begge kom fra land med nul point i første spillerunde, hvor Marseille tabte 2-0 i London til Tottenham, mens Frankfurt tabte 3-0 hjemme til Sporting CP.
Marseille tabte ganske vist i London, men cheftræner Igor Tudor må alligevel have været nogenlunde tilfreds med sit mandskab. Marseille sad på 61% af boldbesiddelsen i 1. halvleg og skabte også de fleste afslutninger. Men et rødt kort kort få minutter efter pausen ændrede kampbilledet til Tottenhams fordel. Til trods for at være 10 mod 11 holdt Marseille stand til de sidste 15 minutter af kampen, hvor Richarlison scorede to mål for Spurs og sikrede sejren.
Marseille er også godt kørende hjemme i Frankrig, hvor de i weekenden slog Lille med 2-1 på hjemmebane. Det holder Marseille á point med PSG i toppen med V6-U1-T0 og en 15-4 målscore. Det er altså et formstærkt fransk mandskab, som tager mod Frankfurt.
Frankfurt skuffede derimod i højere grad hjemme mod Sporting, som fortjent kunne rejse hjem til Portugal med en komfortabel sejr. I Bundesligaen er det heller ikke gået efter planen med V2-U2-T2 og en 11-12 målscore. I weekenden led Frankfurt også et skuffende hjemmebanenederlag, da Wolfsburg kom forbi Deutsche Bank Park og sejrede med 1-0. Frankfurt kæmpede her med at skabe de helt store chancer for at svare igen på Wolfsburgs føringsmål.
Marseille må undvære karantæneramte Mbemba. Frankfurt må derimod undvære Christopher Lenz, Sebastian Rode og Almamy Toure, som er meldt ude indtil efter den kommende landskampspause med skader.
Franskmændene er rigtig godt kørende hjemme i Ligue 1, og er altid et stærkt hjemmehold på Velodrome. Samtidig spillede Marseille en rigtig god udekamp mod Spurs i sidste runde, selv om det blev til nul point og nul franske mål i kampen. Frankfurt er derimod halvskidt kørende, ser også ud til at være hårdere ramt af fravær. Hvis Lindstrøm og Co. rammer en toppræstation, kan de selvfølgelig gøre sig gældende mod Marseille, men vi ser klart hjemmeholdet som det stærkeste af de to mandskaber i øjeblikket.
Vi spiller Marseille-sejr til odds 1.90 hos bet365.