Premier League: Leicester - Crystal Palace odds, spilforslag, statistik og optakt

13. oktober 2022

15/10: Premier League & La Liga på menukortet

Lørdag d. 15. oktober byder på mange spændende kampe i udlandet. Vi zoomer i Dagens Spilforslag ind på de største TV-kampe fra de store europæiske ligaer. 

Mens Superligaen ligger stille lørdag d. 15. oktober, så spilles der massere af kampe i det store udland, hvor der er kampe på programmet i alle de største europæiske ligaer. 

I england skal Brendan Rodgers og Leicester forsøge at hente vitale point i bunden af Premier League tabellen, når Crystal Palace gæster King Power Stadium. Senere på dagen danner Tottenham Hotspur Stadium rammen om mødet mellem Tottenham og Everton, mens vi runder af i det spanske, hvor Athletic Bilbao og Atletico Madrid tørner sammen i La Liga. 

Se spilforslag til udvalgte TV-kampe fra lørdagens program forneden, eller besøg en bookmaker som Bet365* og se odds på alle kampene.

 

Leicester - Crystal Palace

Kampstart: 13:30
TV: TV3 Max
Spilforslag: Over 2,5 mål - odds 1.88 @Bet365*

Leicester har haft alt andet end en god start på den nye sæson. Alle drømmene om europæisk fodbold i den kommende sæson virker allerede til at være forduftet efter man i ni kampe kun har formået at skrabe fire point sammen. Det placerer The Foxes på en sidste plads, og selvom nedrykning ikke bør blive en aktuelt tema, så skal der snart point på kontoen for Brendan Rodgers, hvis han forsat skal begå sig som Leicester manager. 

Meget bedre ser det ikke ud for gæsterne, der også har haft deres problemer i indledningen. Crystal Palace er noteret for ni point i otte kampe, hvilket placerer dem på en aktuelt 15. plads lige over nedrykningsstregen. Derfor er der hårdt brug for point i begge lejre, når det går løs lørdag eftermiddag. 

Hos hjemmeholdet pegede pilen endelig i den rigtige retning efter en 4-0 sejr over Nottingham Forest. Glæden varede dog kort for Rodgers og Co. der kun fem dage efter tabte med 2-1 til Bournemouth. Deres femte nederlag i de seneste seks kampe og rygterne i England går på at Rodgers kan være fortid, hvis der ikke hentes et resultat mod Crystal Palace. 

Det er derfor med kniven for struben at hjemmeholdet går ind til opgøret. Et opgør hvor gæsterne kommer med en sejr i bagagen, efter de i søndags vandt med 2-1 over Leeds på scoringer af Odsonne Edouard og Eberechi Eze. Ligesom Leicester har gæsterne haft en uge uden midtugekampe, så det bør være to friske hold, der træder ind på plænen lørdag eftermiddag. 

Begge hold døjer med skader på centrale pladser. Hos Leicester sidder Ndidi, Mendy, Castagne, Pereira, Evans og Bertrand ude med skader, mens gæsterne har Ferguson, Clyne, Butland, McArthur og Richards på skadeslisten.

Leicester har været et målrigt hold at følge i denne sæson, hvor otte af deres hidtidige ni kampe er endt med tre eller flere mål. Selvom det samme ikke er tilfældet for gæsterne, så forventer vi fart over feltet og to hold, der vil jagte sejren, da det ene point ikke for alvor rykker noget i tabellen. Vi forsøger os med et spilforslag på over 2,5 mål til odds 1.88 hos bet365.

 

Spil hos Bet365*

 

Tottenham - Everton 

Kampstart: 18:30
TV: TV3+ 
Spilforslag: Tottenham + Under 4 mål  - odds 2.15 @ Bet365*

Tottenham går ind til 10. spillerunde i Premier League på en 3. plads med 20 point for ni kampe. Fire point færre end Arsenal på førstepladsen, hvorfor den øverste placering stadig er indenfor rækkevidde for Contes tropper, der i den forgangne uge har været i aktion to gange med to sejre til følge. 

Brighton blev besejret med 1-0 i weekenden på en scoring af Harry Kane, mens den engelske landsholdsangriber også var på pletten torsdag aften, da man vandt 3-2 hjemme over Frankfurt i Champions League. Det var ellers ikke uden problemer for Tottenham, der kom tidligt bagud i kampen. Tre hurtige scoringer i løbet af første halvleg efterfulgt af et rødt kort til gæsterne fik dog sikret englænderne en sejr, der betyder at man ligger lunt i svinget til at spille sig videre fra Gruppe D. 

Mens tingene flasker sig for Tottenham, så ser det anderledes ud i Liverpool, hvor Everton har slidt en del mere for at samle point sammen. Lampards tropper er noteret for 10 point og det rækker til en øjeblikkelig 12. plads. Ingen katastrofe taget i betragtning af man var tæt på at rykke ud i sidste sæson, men alligevel langt fra det niveau vi tidligere har set fra Evertons side. 

Gæsterne kommer med et 3-1 nederlag i bagagen til Manchester United. Her fik man en drømmestart med et føringsmål efter bare fem minutter af Iwobi, men to scoringer af Manchester United, heriblandt en scoring af Cristiano Ronaldo, der scorede sit mål nummer 700 på klubplan som den første spiller i historien, fik vendt tingene på hovedet til gæsternes fordel. Selvom Everton forsøge i anden halvleg, så kunne The Red Devils rejse hjem med tre vigtige point. 

Tottenham må se bort fra Emersen, der fortsat sidder ude med karantæne efter hans røde kort mod Arsenal. Derudover mangler Tanganga og Kulusevski med skader, mens Richarlison er tvivlsom på trods af han spillede 67 minutter mod Frankfurt i midtugen. Endnu værre ser det ud for Everton, der mangler Godfrey, Townsend, Patterson, Holgate og Mina med skader, mens Gordon sidder ude med karantæne. 

Tottenham med deres nuværende formkurve bør være pæne favoritter hjemme på Tottenham Hotspur Stadium. To Son scoringer mod Frankfurt betyder at man har tre formstærke angribere i truppen og det kan blive en grim fornøjelse for Everton, hvis de ikke formår at spille en god defensiv kamp. 

Netop en defensiv indstilling bør være udgangspunktet for Everton, der ikke har for vane at lukke mange mål ind, når de spiller andetsted end Goodison Park. I seks udekampe denne sæson har klubben ikke været involveret i en kamp med mere end tre mål endnu. Den tendens tror vi fortsætter lørdag aften, men gæsterne får næppe noget med hjem fra London. Tottenham + U4 mål til odds 2.15 hos bet365 (under bet-builder) virker flot betalt på lørdagens sene Premier League opgør. 

Spil hos Bet365*

 

Athletic Bilbao - Atletico Madrid

Kampstart: 21:00
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Under 2,5 mål - odds 1.72 @ Bet365*

Lørdagens program sluttes af i de nordlige Spanien, nærmere bestemt i baskerlandet, hvor Athletic Bilbao får besøg af Atletico Madrid i 9. runde af La Liga. Her venter et møde mellem rækkens nummer tre og fire, hvilket vidner om to formstærke mandskaber der tørner sammen. I følge bookmakerne er der en tæt kamp i vente, en hjemmesejr står i skrivende stund til odds 2.45 hos bet365, mens en Atletico Madrid sejr kan spilles til odds 3.00. 

Athletic Bilbao står noteret for 17 point efter otte kampe. Heriblandt ti point i de sidste fire kampe, hvor den eneste svipser har været imod Sevilla i weekenden, hvor man på udebane måtte tage til takke med 1-1 oven på en kamp, som man ellers dominerede fra start til slut, men hvor man ikke kunne gøre arbejdet færdig, efter man kom tidligt bagud opgøret. 

De 10 af de i alt 17 point hos Bilbao er hentet hjemme på Estadio San Mamés, hvor man altid nyder godt af en god opbakning. Kun tre indkasserede mål imod sig på eget græs og fem mål i hele sæsonen, vidner derudover om en stærk defensiv, der har løftet niveauet efter at Ernesto Valverde er tilbage på trænerbænken for tredje gang i klubbens historie. Den tidligere Barcelona træner har siden hans ankomst i sommers haft fokus på at styrke defensiven, hvilket har medført at man efter Barcelona og Villarreal er det hold, der har indkasseret færrest mål i La Liga. 

Hos gæsterne har defensiven også fungeret godt, hvilket ikke er noget nyt under Simones bestyrelse. Syv indkasseret mål i otte kampe vil for de fleste klubber være mere end godkendt, men under Atletico termer har sæsonstarten givetvis budt på lidt for mange gaver i defensiven i forhold til Simeones ønsker. Det ændrer dog ikke på at gæsterne er placeret på en 4. plads med kun et point færre end hjemmeholdet, så en sejr her vil sende dem op på 3. pladsen i tabellen. 

Formkurven hos Atletico Madrid kan bedst beskrives som svingende med to sejre og tre nederlag i de seneste seks kampe. Spillemæssigt har det ikke set alt for godt ud, hvor det især har knebet med at få scoret på sine chancer.

Seks mål i seks kampe bør ikke være acceptabelt for en klub som Atletico Madrid, når man ser på de modstandere, som man har stået overfor. Den statistik kan dog blive svær at bryde med tanke på Bilbaos stærke defensiv, hvorfor vi også forventer en målfattig kamp på Estadio San Mamés. 

Fem af de seneste otte indbyrdes møder er endt med højest to scoringer. Vi tror på en gentagelse og forsøger os med under 2,5 mål til odds 1.72 hos bet365. 

Spil hos Bet365*