1. september 2022
1/9: Leicester vs Manchester United og Atalanta vs Torino
Dagens fodboldmæssige højdepunkt, Torsdag d. 1. september 2022, står på King Power Stadium i Leicester, hvor Manchester United kommer forbi og sætter punktum for 5. spillerunde i Premier League.
I Aarhus vil nogle nok mene, at dagens højdepunkt spilles på Ceres Park mellem Vatanspor og AGF i den danske pokalturnering. I Hvidovre og Hobro vil man måske mene, 1. divisionsopgøret mellem de to byers klubber bliver mest interessant i dag.
Men set med lidt mere neutrale fodboldbriller, kan man nok forvente fodbold på en lidt højere hylde, når Leicester senere på aftenen tage mod Manchester United i den sidste kamp i 5. spillerunde i Premier League.
Netop Leicester vs Manchester United er i fokus her i Dagens Spilforslag på Oddsforum, hvor vi ser nærmere på Premier League-opgøret. Endvidere kigger vi mod Støvlelandet Italien, hvor der i Serie A også er to kampe på plakaten. Her er vi klar med et spilforslag på det mest interessante af de to opgør, nemlig Atalanta vs Torino.
Leicester City vs Manchester United
Start: 21:00
TV: See
Spilforslag: Man United - odds 2.05 @ bet365*
Manchester United fik ikke nogen god start på sæsonen med to nederlag i de første to kampe mod Brighton og Brentford, men The Red Devils er kommet i gang under Erik ten Hag, og har nu vundet de to seneste med 2-1 hjemme mod Liverpool og 1-0 ude mod Southampton.
Tingene har set bedre ud for United i de seneste kampe, og man må forvente de bliver endnu bedre i den kommende tid. United har i hvert fald hentet forstærkninger i de seneste uger, hvor Casemiro fra Real Madrid samt Antony fra Ajax er blevet hentet til Old Trafford. Sidstnævnte blev præsenteret tirsdag i United, men afventer i skrivende stund stadig en arbejdstilladelse, og er derfor tvivlsom til aftenens kamp i Leicester.
Anthony Martial er i øvrigt også tvivlsom til dagens kamp efter han sad ude sidst mod Southampton med den skade han pådrog sig i sejren over Liverpool.
Cristiano Ronaldo var rygtet på vej væk fra United, men har tilsyneladende ønsket at blive i klubben. Han har endnu ikke startet på banen under Erik ten Hag, men måske bliver det til en plads i startopstillingen denne gang, nu hvor han efter alt at dømme igen har fået lyst til at være en del af projektet.
I den anden lejr, hos Leicester, har sæsonstarten heller ikke været prangende. The Foxes ligger sidst i Premier League med kun ét point for fire kampe, og kommer altså ind til dette opgør i skidt form. Det er endnu ikke blevet til en sejr, og Jamie Vardy har endnu ikke fundet vejen til netmaskerne i denne sæson.
Manager Brendan Rodgers må måske også undvære James Maddison, da han var ude i 2-1 nederlaget til Chelsea i weekenden. Samtidig er Leicester sandsynligvis også stadig uden de to backs, Ricardo Pereira og Ryan Bertrand.
Med pil ned hos Leicester og et United-hold i fremdrift, synes vi der er god værdi i et spil på Manchester United-sejren her. Det er som om der venter bedre tider forude for United, og The Red Devils kan virkelig booste deres selvtillid med en tredje sejr i træk, hvis de vinder på King Power Stadium. Det tror vi de gør, og derfor spiller vi Man United til odds 2.05 hos bet365.
Atalanta vs Torino
Start: 20:45
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Atalanta - odds 1.72 @ bet365*
Atalanta og Torino mødes i 4. spillerunde i Italien, og har begge fået en god start på sæsonen. Begge hold er V2-U1-T0 og altså ubesejret efter de første tre kampe. Det efterlader begge med syv point, og med muligheden for at spille sig til tops i Serie A med en sejr her. Det vil nemlig bringe vinderne á point med Roma i toppen med 10 point i alt.
Atalanta har åbnet sæsonen med to clean sheet-sejre på udebane med 2-0 mod Sampdoria og 1-0 mod Verona. Derudover har Atalanta spillet 1-1 mod de regerende mestre fra AC Milan hjemme i Bergamo.
Torino har også fået syv point, men det er måske sket på lidt mindre overbevisende maner og mod svagere modstandere. De har slået Monza og Cremonese med 2-1 (begge på udebane) og spillet 0-0 hjemme mod Lazio.
Der er ingen tvivl om, at vi ser Atalanta som et stærkere mandskab med flere profiler og dygtigere spillere, og de bør kunne få skovlen under Torino her. Vi forventer at Atalanta vil byde ind på de europæiske pladser i denne sæson, mens Torino stille og roligt vil finde deres plads midt i tabellen, hvor de også sluttede i fjor med en 10. plads. Den adskillelse kan meget vel begynde her, når Atalanta har fordelen af Gewiss Stadium i Bergamo.
Derfor spiller vi en hjemmesejr til odds 1.72 hos bet365.
Hos Atalanta er Jose Luis Palomino, Simone Muratore og Berat Djimsiti meldt ud med skader, mens også Marco Carnesecchi er tvivlsom. Hos Torino er langtidsskadede Mohamed Fares stadig ude, og det samme bør David Zima i forsvaret og Aleksey Miranchuk være på midtbanen.