17. marts 2023
19/3: Stor fodboldsøndag med Premier League, FA Cup & El Clasico
Søndag d. 19. marts byder på flere interessante kampe rundt om i fodbold Europa. Vi bringer spilforslag til tre af de største TV-kampe fra søndagens program herunder.
Fodbolden ruller for fuld skrue rundt omkring i de europæiske ligaer, hvor vi søndag kan se et program spækket med flere interessante kampe, som vi dækker her i Dagens Spilforslag søndag d. 19. marts. Husk også at der venter fuld runde i den danske Superliga, som vi selvfølgelig dækker intensivt her på Oddsforum!
Vi starter vores rundtur kl. 15.00, når Arsenal hjemme på Emirates Stadium får besøg af Crystal Palace, der kommer til opgøret med en ny manager efter at Patrick Viera i midtugen fik sparket. Kan The Gunners hente en planmæssig sejr?
Kl. 17.30 tørner Manchester United sammen med Fulham i FA Cuppens kvartfinale, hvor der The Red Devils er kæmpe favoritter, men formentlig kommer til at rotere i et tæt kampprogram. Fulham hentede point sidst de gæstede Old Trafford, får vi en overraskelse igen?
Kl. 21.00 lukker Barcelona og Real Madrid programmet af med et El Clasico, der meget vel kan blive afgørende for hvor det spanske mesterskab skal ende.
Læs med herunder, når vi ser nærmere på spilforslag til odds på TV-kampene fra søndagens program herunder.
Arsenal vs Crystal Palace
TV: See
Tid: 15:00
Arsenal sled og slæbte forgæves i 120 minutter mod Sporting Lisabon torsdag aften i Europa League, hvor det blev til exit efter straffesparkskonkurrence. Dermed kan Mikel Artetas tropper rette fokus mod Premier League, hvor der venter en spændende afslutning på sæsonen. Med 12 kampe tilbage har Arsenal et forspring på fem point ned til Manchester City, så ingenting er endnu afgjort i forhold til kampen om Premier League trofæet.
The Gunners kommer til at stå overfor et Crystal Palace mandskab der ikke har Patrick Vieira i spidsen. Det blev bekræftet fredag morgen, hvor ledelsen valgte at give sparket til den 46 årige senegaleser. Gæsterne kommer ind til opgøret uden sejr i deres seneste 11 Premier League kampe og selvom man sidder på 12. pladsen i tabellen, så er der nu kun tre point ned til nedrykningsstregen, hvorfor The Eagles ikke kan se sig sikre på overlevelse endnu.
Selvom hjemmeholdet kommer med mange minutter i benene, så bør Arteta alligevel kunne stille et stærkt mandskab efter at flere af profilerne fik et hvil fra starten af opgøret mod Sporting. Heriblandt Ødegaard, der kun fik 20 minutter og derfor bør være tilbage i startopstillingen søndag eftermiddag.
Crystal Palace har hentet point i deres seneste fire møder på Emirates (V1-U3-T0). Bliver det til fem på stribe? Ikke hvis man skal tro bookmakernes odds på opgøret, der har Arsenal som kæmpe favoritter. Vi har da også svært ved at se gæsterne drille et hjemmehold, der nu kan rette fuld fokus på ligaen, hvor de for sæsonen er 10-2-1 på eget græs.
Vi tipper Arsenal -1,5 (AH) til odds 1.80 hos bet365.
Manchester United vs Fulham
TV: Canal 9
Tid: 17:30
Manchester United er på jagt efter endnu en titel i FA Cuppen, hvor man er blandt de sidste otte hold i turneringen. Her er man store favoritter til at gå videre til semifinalerne søndag eftermiddag, når man møder Fulham hjemme på Old Trafford.
Gæsterne kommer til Manchester med to nederlag i træk i Premier League og spørgsmålet er, hvor stort et fokus Marco Silva vælger at have på den traditionsrige pokalturnering. Med tanke på at Fulham har været en af sæsonen store overraskelser og allerede nu ser ud til at have skrabet nok point sammen til at sikre overlevelse, så virker det ikke usandsynligt at man kommer til at stille stærkt i denne turnering.
Manchester United kommer tilmed med en lang rejse i benene, efter at man torsdag aften var et smut i Sevilla for at spille sig videre til kvartfinalerne i Europa League efter en samlet 5-1 sejr over Real Betis. Trods det relative sikre avancement på papiret, så var det en Erik Ten Hag, der valgte at stille stærkt til opgøret, selvom flere af spillerne har været inde i et tæt kampprogram siden VM.
Alt peger selvfølgelig på at Manchester United tilføjer endnu en sejr til samlingen. Vi tror dog alligevel at gæsterne kan bide fra sig og måske levere en overraskelse.
Vi tipper Fulham +1,5 (AH) til odds 1.65 hos bet365. I denne sæson har man klaret dette spread i 12 ud af 13 udekampe i Premier League mod bl.a. Manchester City, Tottenham og Chelsea.
FC Barcelona vs Real Madrid
TV: See
Tid: 21:00
Weekendens suverænt største kamp finder sted sent søndag aften, når FC Barcelona og Real Madrid tørner sammen i EL Clasico på Camp Nou. Et opgør hvor presset er på gæsterne, der er pisket til at hente en sejr for at holde den mindst mulige spænding om La Liga trofæet intakt.
Med et forspring på ni point ned til rivalerne har Xavi og Co. formentlig nemmere ved at tackle et nederlag end tilfældet er for gæsterne, der næppe kan nå at hente et forspring på 12 point resten af sæsonen selvom Blaugrana skulle gå fuldstændig i stå.
Det ændrer dog ikke ved at man formentlig næppe har glemt sæsonens første indbyrdes møde i La Liga, hvor Real Madrid på Bernabeu hentede en 3-1 sejr. Med kun otte indkasserede mål bag Ter Stegen i i 25 La Liga kampe har Real Madrid således stået for 37,5% af Barcelonas indkasserede mål i sæsonen - i en kamp. En vild statistik der mest af alt fortæller noget om de defensive styrker som Barcelona har vist i løbet af sæsonen, hvor langt hovedparten af kampene er blevet holdt til nul, hvilket alt andet lige gør det nemmere at hente sejre.
Real Madrid kommer ind til weekendens El Clasico med to sejre i træk. Først besejrede man Espanyol hjemme i weekenden, inden man i midtugen slog Liverpool ud af Champions League med en 1-0 sejr. Her måtte Benzema humpe ud af banen, men meldingerne går på at franskmanden når at blive klar til opgøret her.
På den anden side får FC Barcelona næppe Pedri klar til opgøret her, og spørgsmålet er også hvor meget Xavi vil satse, hvis det potentielt kan koste en ny skade til det unge megatalent. Vi tror alt andet lige på en underholdene affære, selvom det seneste møde på Bernabeu bød på en taktisk låst kamp, der kun kastede en enkelt scoring af sig.
Real Madrid skal frem og jagte sejren og kan ikke bruge uafgjort til noget. På den anden side kommer vi næppe til at se FC Barcelona stille sig ligeså dybt som det var tilfældet på Bernabeu, da man nu spiller på hjemmebane foran næsten 100.000 tilskuere.
Vi tipper over 2,5 mål til flotte odds 1.88 hos bet365.