Spanien vs Schweiz

23. september 2022

24/9: Spanien vs Schweiz i Nations League

Lørdag d. 24. september fortsætter landsholdene deres gøren og laden i Nations League. Se Dagens Spilforslag til lørdag d. 24/9 her!

Lørdag byder på adskillige kampe i Nations League, hvor vi her i Dagens Spilforslag på Oddsforum.dk ser på spilforslag til Spanien vs Schweiz, som vises på TV2 Sport X kl. 20:45.

Tidligere på dagen kan man også se Armenien vs Ukraine og Slovenien vs Norge på samme kanal, mens Serbien vs Sverige løber over skærmen på TV2 Sport samtidigt med Spanien vs Schweiz.

 

Spanien vs Schweiz spilforslag

Spilforslag: Spanien + BHS (Nej): Odds 2.25@ bet365*

Spanien kan potentielt booke billetten til 2022/23-udgaven af Nations League finalerne, når de byder Schweiz velkommen i Zaragoza lørdag aften i Liga A Gruppe 2. La Roja er nemlig et point foran Portugal i gruppen, og portugiserne spiller samtidigt med dette opgør en svær udekamp i Tjekkiet. Smider Portugal point dér, kan Spanien være 3-4 point foran inden sidste spillerunde med en sejr hjemme over Schweiz. 

Vinder både Spanien og Portugal derimod lørdag aften, er der lagt op til en gruppefinale tirsdag d. 27. september, hvor Portugal møder Spanien hjemme. Spanien kan altså sikre sig enten en gruppesejr eller som minimum en matchbold i dysten mod Portugal om 1. pladsen inden de to mødes tirsdag i Slaget om Den Iberiske Halvø. Derfor er det vigtigt for spanierne at sikre alle tre point mod Schweiz, og chancen for en hjemmesejr bør også være tilstede.

Spanien er indtil videre V2-U2-T0 med en 6-3 målscore for fire kampe. Senest vandt Spanien d. 12. juni med 2-0 over Tjekkiet på mål af Carlos Soler og Pablo Sarabia, og selv om Spanien ikke længere er samme skrækmodstander som tilbage i 2010, må man stadig betragte Luis Enriques mandskab som en top-modstander med masser af kvalitet i truppen. La Roja er nu ubesejret i deres sidste otte kampe i alle turneringer, og de har ikke tabt på hjemmebane siden oktober 2018. Altså i snart fire år.

Schweiz har dog også deres at spille for. Et nederlag her til Spanien kan potentielt betyde, at Alpelandet rykker ned i Liga B. De er nemlig et point efter Tjekkiet i kampen om tredjepladsen, og skulle tjekkerne slå Portugal, er Schweiz altså med nul point her sikre på at rykke ned, inden de møder netop Tjekkiet på tirsdag.

Schweiz er V1-U0-T3 med 2-7 målscore for de fire første kampe, men den ene sejr de har, fik de trods alt d. 12. juni med 1-0 over Portugal i deres seneste kamp. Her skulle Haris Seferovic kun bruge 57 sekunder på at sikre schweizerne sejren med kampens eneste mål. I kampen forinden tabte Schweiz med 1-0 hjemme mod Spanien, og de tabte også med hele 4-0, da de var på besøg sidst på Den Iberiske Halvø i udekampen mod Portugal.

Schweiz er måske ikke noget frygtindgydende mandskab, men de er dog klar til VM 2022, hvor de i øvrigt er i gruppe med Brasilien, Cameroun og Serbien. Måske betyder det mindre for Schweiz om de overlever her i Liga A. Det vil de selvfølgelig gerne, men når alt kommer til alt, handler denne landsholdssamling for Schweiz' VM-hold nok mest om at blive klar til VM 2022, og det kræver selvfølgelig nogle gode præstationer i de kommende landskampe mod Spanien og Tjekkiet.

Statistikken er i den grad på Spaniens side. Rossocrociati har kun vundet én af deres 24 indbyrdes opgør med La Roja gennem tiderne, hvilket skete i gruppespillet ved VM 2010. Nederlaget var dog uden betydning for Spanien, som gik hen og vandt verdensmesterskabet ved slutrunden i Sydafrika.

Historien med mange Spanien-sejre over Schweiz bør gentage sig lørdag aften, for Spanien er uden tvivl et markant stærkere hold og så er de i øvrigt også på hjemmebane. Her gælder det for Spanien om at banke noget selvtillid ind i holdet inden VM, hvor Spaniens VM-hold er i gruppe med Tyskland, Costa Rica og Japan, men også at imponere hjemmepublikummet forud for slutrunden i Qatar.

Spanien har ikke lukket mål ind i deres to seneste landskampe, og Schweiz har kun formået at score to mål i deres fire første Nations League-kampe i denne omgang. Der er kun odds 1.45 på Spanien til at vinde opgøret, men vi tror spanierne vinder med clean sheet, og her får man odds 2.25 på Spanien + BHS (Nej) hos bet365.dk. Vi skyder på 1-0 eller 2-0 til Spanien som kampens resultat.

Spil hos bet365*