2. september 2022
4/9: Brighton vs Leicester & Manchester United vs Arsenal
Søndag d. 4. september 2022 byder på to kampe fra Premier League med bl.a. en storkamp mellem Manchester United og Arsenal. Se Dagens Spilforslag til søndag d. 4. september her på Oddsforum.dk.
Både lørdag og søndag spilles der masser af kampe rundt om i de største europæiske ligaer som Premier League, La Liga, Bundesligaen og Serie A. I denne artikel zoomer vi ind på søndagens program i Premier League, hvor der er to kampe på menuen.
Brighton og Leicester skyder festlighederne i gang på Amex Stadium, hvor hjemmeholdet skal forsøge at følge op på en flot sæsonstart, der har kastet 10 point af sig i fem kampe. Sværere ser det ud for Leicester, der er placeret helt i bunden af tabellen, hvor Brendan Rodgers tropper forsat jagter sæsonens første sejr.
Kl 17:30 blæses opgøret mellem Manchester United og Arsenal i gang på Old Trafford. Et møde mellem to storklubber hvor ambitionerne er klare omkring at slutte i top fire og booke billet til Champions League. Ambitioner der ser bedst ud hos gæsterne på nuværende tidspunkt, efter The Gunners har hentet maksimumpoint for de første fem kampe. Kan de tage en ny skalp mod Ronaldo og Co.?
Læs med herunder, hvor vi bringer spilforslag til de to TV-kampe fra Premier League søndag. Alle odds på dagens spilforslag er fundet hos bookmakeren bet365.
Spilforslag til søndag d. 4. september 2022
- 15:00 Brighton - Leicester
- 17:00 Manchester United - Arsenal
Brighton - Leicester
Start: 15:00
TV: See / ViaPlay
Spilforslag: Brighton - odds 1.88 @ bet365*/ Over 40,5 indkast - odds 1.80 @ bet365*
Brighton er favoritter, når de på Amex Stadium tager imod kriseramte Leicester, der slet ikke kan få tingene til at spille i denne sæson. Selvom præstationen langt hen ad vejen var fin mod Manchester United, så blev det til et nyt nederlag i rækken. The Foxes er nu på fem kampe uden sejr, hvor der kun er blevet samlet et enkelt point sammen, hvilket betyder at de er isoleret sidst i tabellen.
Anderledes forholder det sig hos Brighton, der aktuelt er placeret som nummer fem i Premier League efter 10 point i de første fem kampe. Potters tropper kom dog en smule ned på jorden i midtugen, hvor man måtte rejse hjem fra Fulham med et nederlag på 2-1 til oprykkerne. Man får dog ikke en meget bedre mulighed for at rejse sig og hvis man har ambitioner om at slutte i den sjove del af tabellen, så skal en hjemmekamp mod Leicester kaste tre point af sig.
Leicester har sagt farvel til flere profiler heriblandt Kasper Schmeichel i sommerens transfervindue. Klubben har dog ikke forstærket sig med andre end Wout Faet, der er kommet til fra franske Reims. Truppen ser derfor ikke forstærket ud, mens mange andre af midterklubberne i Premier League har forstærket sig for rekordmange penge. Derfor kan det godt ligne en svær sæson som Leicester og deres supporters går i møde.
VI forventer et Brighton mandskab der kommer til at dominere denne kamp. Brighton vandt det indbrydes møde her på banen med 2-1 i sidste sæson, mens de to klubber spillede 1-1 på King Power Stadium. Styrkeforholdet ser tilmed kun ud til at være blevet større siden, derfor forsøger vi os med en Brighton sejr til odds 1.88 hos bet365 under forbedret odds til opgøret (ingen tidlig udbetaling).
Vi forsøger os i forlængelse heraf med et spil på over 40,5 indkast til odds 1.90 hos bet365. Brighton har spillet over linjen i fire af deres første fem kampe og det bør blive en kamp med mange lange bolde og spil ude i siderne.
Manchester United - Arsenal
Start: 17:00
TV: See / ViaPlay
Spilforslag: Manchester United +0 (AH) - odds 1.90 @ bet365*
Weekendens formentlig største kamp fra Premier League spilles på Old Trafford, når Manchester United og Arsenal tørner sammen i et topbrag. Begge mandskaber kommer med en god formkurve efter hjemmeholdet har vundet de seneste tre kampe og Arsenal med maksimumpoint for de første fem runder. Derfor kan man roligt sætte forventningerne op til et spændende opgør.
Manchester United har hentet et hav af spændende spillere i transfervinduet med bl.a. Casemiro, Christian Eriksen og senest Antony, der er kommet til fra Ajax for €100m. Erik ten Hag har derfor alle muligheder for at løfte spillet hos The Red Devils, der trods sejre i de seneste runder stadig har været meget svingende i præstationer.
Søndag står man dog overfor en modstander hvor man for alvor kan få testet formen mod en af de direkte konkurrenter. Arsenal har indtil videre været den store positive overraskelse i Premier League 2022/23 med fem sejre og flere store præstationer på banen. Værd at fremhæve er Gabriel Jesus, der er skiftet fra Manchester City og indtil videre har noteret sig for tre scoringer og tre assists i sæsonen.
Begge hold mangler et par spillere, men ingen af holdenes vigtigste spillere ser ud til at glippe opgøret. Hos hjemmeholdet sidder Greenwood stadig ude af disciplinære grunde, mens Facundo Pellistri og Brandon Williams er på skadeslisten. Hos gæsterne mangler Mohamed Elneny, Reiss Nelson, Thomas Partey og Oleksandr Zinchenko.
Oddset er faldet en helt del på Manchester United i dagene op til opgøret. Helt konkret er oddset faldet fra 3.50 til 2.70 på en Arsenal sejr hos bet365 og det skyder i vores øjne værdien over mod hjemmeholdet. Godt nok har gæsterne set stærke ud i denne sæson, men man er kun taget hjem fra Old Trafford med fuld gevinst i to af de seneste 10 indbyrdes opgør (V2-U4-T4).
Vi ser en lille værdi i Manchester United +0 (AH) til odds 1.90 hos bet365. Her er gevinst ved en hjemmesejr, mens indsatsen ryger retur ved uafgjort.