Superliga 2019/20: Optakt med odds og transfers før sæsonen

4. november 2022

6/11: Fire spændende Superliga-opgør venter søndag

Søndag d. 6. november byder på bl.a. fire højest interessante Superliga-opgør i Aalborg, Viborg, København og Odense.

Superligaen har måske aldrig været tættere og kampen om Top 6 står pivåben med kun fem points adskillelse fra tredje- til 10. pladsen. Vi går derfor endnu en super spændende Superliga-runde i møde, hvor resultaterne igen og formentlig også vil rykke gevaldigt rundt på klubbernes placering i tabellen.

I Aalborg mødes AaB og Silkeborg, i Viborg kommer AGF på besøg, i Hovedstaden er der derby mellem FCK og Lyngby og sidst på søndagen skal Brøndby i aktion mod OB i Odense. Forneden er vi klar med spilforslag til disse fire danske Superliga-kampe.

 

AaB vs Silkeborg

Kampstart: 14:00
TV: Canal 9
Spilforslag: AaB - odds 3.10 @ Oddset*

AaB var tæt på at få et point sidst i Brøndby, trods en elendig start på kampen, hvor AaB'erne hurtigt kom bagud med 2-0. Men som det ofte kendetegner et bundhold, gik det alligevel nordjyderne imod i kampens sidste minutter, hvor Brøndby sikrede sig en 3-2 sejr.

Dermed fortsætter problemerne altså endnu for Erik Hamren, som efter alt at dømme stadig kæmper lidt med at finde sin foretrukne startellever, og på Vestegnen var både Lucas Andersen og Allan Sousa bænket fra start. Ydermere var der ovenikøbet også fundet plads til et formationsskifte.

Der var dog meget positivt for AaB at tage med fra Vestegnen, for nordjyderne spillede faktisk overordnet set en rigtig fin kamp på en svær udebane, og ser man på statistikken i et vakuum, var det også AaB som skabte flest forsøg mod mål. Spændende bliver det derfor, om de kan bygge videre på de udmærkede takter hjemme på Aalborg Portland Park.

Her er gæsterne fra Silkeborg til at tale med i øjeblikket. Senest blev det til et skuffende 0-2 nederlag hjemme mod Anderlecht, og dermed et exit fra Conference League, hvori Silkeborg ellers havde gode muligheder for at avancere til knockoutrunderne. Men det uafgjorte resultat de skulle bruge, fik de ikke, og det var også ganske fortjent, at Anderlecht snuppede sejren, set over 90 minutter.

Silkeborg har heller ikke været inde i den bedste stime i et stykke tid i Superligaen. I de sidste fem kampe har de kun fået én sejr, og de to sidste er tabt mod AC Horsens og Viborg. Derfor kan AaB bestemt heller ikke være uden gode chancer for at få alle tre point mod Silkeborg, som altså også må have trætte ben efter at have spillet 10 mod 11 mod Anderlecht i en time torsdag aften.

Vi tror på en overraskende hjemmesejr til AaB til odds 3.10 hos Oddset.

Spil hos Oddset*

 

 

Viborg vs AGF

Kampstart: 14:00
TV: TV3 Sport
Spilforslag: Viborg - 2.10 @ Oddset*

Viborg er Superligaens bedste hjemmehold med et pointsnit på 2,42 pr. kamp i sæsonen indtil nu. De stadig ubesejret på eget græs i de syv hjemmekampe, og indtager også andenpladsen i tabellen. Der er rigtig meget positivt at sige om Viborg i øjeblikket, og senest spillede de også som et rigtig tophold, da de slog Silkeborg med 2-1 i derbyet på Jysk Park. Det var den tredje udesejr i træk, hvis man også medregner den knebne pokalsejr mod Ishøj, for i forrige Superliga-runde vandt Viborg også med 3-1 i Aalborg.

Der venter altså nok AGF en ekstremt svær opgave her. Specielt set i lyset af, at AGF ikke just har imponeret nogen i det seneste stykke tid. Sidst fik de godt nok en meget, meget tiltrængt sejr i Lyngby, da Patrick Mortensen scorede kampens eneste mål tre minutter inde i tillægstiden. Så kan man argumentere for, at AGF var klart det bedste hold på banen over 90 minutter, og at sejren var fortjent set i det lys. Men Lyngby var bestemt ikke uden deres chancer, og kunne også med lidt mere skarphed i afslutningerne på nogle gode kontrastød have gjort det onde ved AGF i kampens slutning, mens stillingen endnu var 0-0.

AGF kommer altså til Viborg med en succesoplevelse, men de spiller ikke god fodbold generelt. Der er for langt imellem de store målchancer, og selv om Uwe Rösler generelt har gjort det godt med sit nye AGF-mandskab, er der altså lang vej for aarhusianerne ift. at ligne et stensikkert bud på Top 6. 

Hvis Viborg spiller som de har gjort på hjemmebane i hele sæsonen, tror vi det bliver til nul point for AGF. Viborg er ganske enkelt bedre på stort set alle parametre, og det ligner i vores optik en forholdsvis sikker hjemmesejr her. AGF har i øvrigt også tabt med 2-0 og 1-0 i deres to seneste besøg i Viborg.

Viborg til odds 2.10 hos Oddset bliver vores spilforslag på kampen.

Spil hos Oddset*

 

 

FC København vs Lyngby

Kampstart: 16:00
TV: 6'eren
Spilforslag: FCK -1 - odds 2.00 @ Oddset*

Dette spilforslag kan opsummeres meget kort. FCK spillede en rigtig god kamp mod Dortmund i midtugen, og selv om den måske kostede lidt kræfter, bør FCK være klasser bedre end Lyngby-holdet. FCK vandt også med 3-0 da de besøgte Lyngby, og i vores optik er FCK et bedre hold i dag under Neestrup, end de var på daværende tidspunkt under Thorup.

Cornelius bør også være klar til at spille den kamp, og der er ingen tvivl om, at FCK - nu hvor Champions League og Europa er et overstået kapitel for denne sæson - vil gå all in på at indhente FC Nordsjælland i toppen. Til det skal der naturligvis tre point på bordet mod et bundhold som Lyngby inde i Parken, og det tror vi også FCK får i overbevisende stil.

Det skulle ikke undre os, hvis denne kamp ender med en storsejr og clean sheet til FCK, og derfor spiller vi FCK -1 mål handicap til even money hos Oddset.

Spil hos Oddset*

 

OB vs Brøndby

Kampstart: 18:00
TV: 3+
Spilforslag: OB - odds 2.90 @ Oddset*

OB har for alvor fået gang i pointhøsten og kan nu kalde sig Superligaens mest formstærke hold. Optimismen sprudler i klubben, hvor der endda er blevet talt om guldmedaljer i pressen af OB-kometen Yankuba Minteh. 

Om det bliver til fynsk guld, er vi nok lidt skeptiske omkring. Men det er i hvert fald tydeligt, at det er et fuldstændigt forvandlet OB-hold, ift det vi så i starten af sæsonen. OB indtager nu fjerdepladsen i ligaen efter endnu en sejr i sidste runde på udebane mod FC Midtjylland.

Andreas Alms arbejde har altså båret frugt i gennem de seneste mange uger, og der er ingen grund til at tro at det nødvendigvis ikke også gør det her mod Brøndby. Specielt med Armin Gigovic tilbage fra karantæne. Han sad ude sidst, men nøglespilleren på midtbanen er altså med igen her mod Brøndby.

Niels Frederiksens Brøndby-hold har ikke tabt i Superligaen i to måneder. Men de led et 4-0 nederlag til Aarhus Fremad i pokalen, og det er også gået op og ned præstationsmæssigt i en længere periode. Sidst startede man som lyn og torden hjemme mod AaB og førte 2-0, hvorefter gassen gik helt af ballonen. De fik dog en sejr til sidst, men Niels Frederiksen vil næppe være tilfreds med, at man i første omgang formøblede fodboldens farligste føring på hjemmebanen mod et bundhold som AaB.

Når Brøndby spiller op til deres bedste, som f.eks. i anden halvleg mod AGF i Aarhus og de første 20 minutter hjemme mod AaB, er de et af ligaens bedste hold. Men de kæmper med at finde det niveau i længere perioder af kampene, og vi tror formstærke OB kan gøre det svært for Brøndby at ramme det niveau på søndag.

Brøndby må også undvære Daniel Wass med karantæne, og han har været en af de bærende spillere, når det er gået bedst for Brøndby på det seneste. 

Vi tror det ender med en hjemmesejr til OB. Vi skyder på 3-1 som kampens resultat, og spiller fynsk sejr til odds 2.90 hos Oddset.

Spil hos Oddset*