Zenit Skt. Petersborg vs RB Leipzig odds: Presset russisk hold

7. september 2022

8/9: Spilforslag til Europa League & Conference League

Torsdag d. 8. september byder på 1. spillerunde i både Europa League og Conference League og vi kigger nærmere på de største TV-kampe med bl.a. Silkeborg og FC Midtjylland. Se spilforslag til torsdagens europæiske kampe her!

Dagens mest interessante kampe - set med danske briller, spilles i Belgien og Østrig, hvor hhv. Silkeborg og FC Midtjylland skal i aktion mod Anderlecht og Sturm Graz. Begge opgør vises selvfølgelig på dansk TV og vi har som altid dækket kampene her op Oddsforum med optakts og spilforslag, som du kan læse mere om her i artiklen. 

I denne udgave af Dagens Spilforslag ser vi også nærmere på spilforslag til udvalgte kampe fra torsdagens øvrige program i Europa League og Conference League. Begge turneringer starter ud med 1. runde torsdag, hvor der er ikke mindre end 32 kampe på det samlede program.

I Frankrig får Kasper Schmeichel og Nice besøg af tyske FC Köln i Gruppe D. De to klubber er forhåndsfavoritter i gruppen, så der kan være tale om en tidlig gruppespilsfinale allerede i første runde.

Længere nordpå venter der et møde mellem to velkendte europæiske klubber, når Old Trafford danner rammen om mødet mellem Manchester United og Real Sociedad. De to klubber tørnede sammen i sidste sæsons Europa League 1/16 finaler, hvor The Red Devils træk det længste strå. Kan baskerklubben få revanche i år? 

I Dagens Spilforslag til torsdagens europæiske-kampe har vi fundet alle spilforslag hos bookmakeren bet365.dk.

Spil hos bet365*

Få overblik over dagens TV-kampe og spilforslag her:

  • 18:45 Anderlecht - Silkeborg IF
  • 18:45 Nice - FC Köln
  • 18:45 Zürich - Arsenal
  • 21:00 Manchester United - Real Sociedad 
  • 21:00 Sturm Graz - FC Midtjylland

 

Anderlecht - Silkeborg IF

Kampstart: 18:45
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Anderlecht - Odds 1.65 @ bet365*

Vores rundtur starter i Belgien, hvor Kent Nielsen og Silkeborg står overfor en svær opgave i deres første europæiske gruppespilskamp siden 1997, når de møder Anderlecht. Hjemmeholdet er hos bookmakerne massive favoritter med odds 1.65 på en sejr hos bet365, mens der er odds 5.50 på klubben fra Søhøjlandet. 

Opgøret spilles i Conference League, men med lidt mere kynisme burde Silkeborg være havnet i Europa League. Trods rollen som favoritter og et stor overtal i spillet, så lykkedes det dog ikke klubben at spille sig forbi finske HJK i play-off runden, hvor det finske mandskab gik videre med samlet 2-1. 

Anderlechts vej til Conference League gik over to play-off kampe mod Young Boys, hvor man måtte ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, inden billetten til gruppespillet kunne bookes. I den belgiske Jupiler League har klubben dog ikke fået den bedste start på sæsonen, hvor man efter syv spillerunder allerede er 11 point bagefter rækkens tophold Antwerpen. Samtidig er man uden sejr i de seneste fire kamp. 

Den belgiske storklub kæmper med tingene og har ikke været at finde i et europæisk gruppespil de sidste fire sæsoner. Man har dog fortsat et godt hold med spillere der på papiret er mindst en hylde over det Silkeborg kan mønstre. Silkeborg har tilmed mistet Nicolai Vallys til Brøndby og det er et tab, der på papiret kan komme til at koste i europæisk sammenhæng, ligesom vi har set det i ligaen, hvor man har tabt de seneste to kampe til OB og FCK.

Silkeborg har manglet kynisme oppe foran, der bedst er illustreret med Nicklas Helenius syv kampe i træk uden scoringer. Den manglende kynisme kan blive afgørende i Belgien, hvor klubben ikke kan regne med at spille sig frem til ligeså mange chancer som de gjorde mod HJK. Tilmed døjer man med et par skader i truppen der holder Gustav Dahl, Alexander Lind og Robert Gojani ude af truppen. 

Vi forventer at Anderlecht bliver for stor en mundfuld for Silkeborg i den første kamp. Hjemmesejren er lige så på grænsen til at indeholde værdi, men vi kan godt vride en smule ud af det rene 1-tal. Derfor forsøger vi os med en Anderlecht sejr til odds 1.65 hos bet365

 

Spil hos bet365*

 

Zürich - Arsenal

Kampstart: 18:45
TV: V Xtra (Swe)
Spilforslag: Arsenal -1,5 (AH) - Odds 1.87 @ bet365*

Premier Leagues øjeblikkelige tophold i form af Arsenal skal på besøg i Alpelandet, når de besøger de schweiziske mestre Zürich i 1. runde af Europa League. Her må The Gunners påtage sig rollen som kæmpe favoritter. I hvert fald bør der ikke være tvivl om udfaldet, hvis man spørg bookmakerne, hvor der i skrivende stund er odds 1.30 på Arsenal og odds 8.50 på en hjemmesejr. 

Zürich deltager i et europæisk gruppespil for 5. gang i de seneste 11 år. Vejen til Europa League gruppespillet er gået henover seks kampe i kvalifikationen, hvor man i 2. runde af Champions League kvalifikationen måtte dumpe en turnering ned, da man tabte med samlet 4-5 efter forlænget spilletid i den anden kamp. Efterfølgende har man dog vasket nederlaget væk med samlet sejre over Linfield (5-0) og Hearts (3-1), der nu betyder et gruppespil i efteråret. 

Her er man havnet i Gruppe A, der udover Arsenal også tæller FK Bodø/Glimt og PSV. En på papiret svær gruppe, hvor det schweiziske mandskab virkelig skal præstere, hvis man vil gå videre fra gruppen. I hvert fald lader resultaterne i ligaen ikke til at tale for en overraskelse, efter man er uden sejr i syv kampe og er placeret næstsidst i tabellen med kun to point. 

Arsenal på den anden side ligner en af favoritterne til at gå hele vejen i turneringen, hvis Mikel Arteta vælger at stille med en stærk opstilling. Med den gode start i Premier League in mente, så vil der sandsynligvis blive roteret en smule i startopstillingen til torsdagens kamp, hvilket dog ikke ændrer på en massiv favoritværdighed. 

Arsenal har trods deres drømme om Champions League været en mere eller mindre fast bestanddel af Europa League i de senere år, hvor man nåede frem til finalen i 2019, ligesom man i både 2018 og 2021 røg ud i semifinalerne. Resultaterne vidner om, at man normalt tager turneringen ganske seriøst, hvilket vi også forventer at se dem gøre i år med en trup der er bredere end set længe. Samtidig ser skadessituationen god ud hos gæsterne, der kun ser ud til at mange Reiss Nelson, Mohamed Elneny og Thomas Partey.

Arsenal har stået overfor schweizisk modstand seks gange tidligere og har vundet alle seks gange, hvilket er med til at understrege det niveauforskel der er mellem de to ligaer. Vi forventer et Arsenal hold i fuld kontrol og derfor forsøger vi os med et spilforslag på Arsenal -1,5 (AH) til odds 1.87 hos bet365.  

 

Spil hos bet365*

 

Nice - FC Köln

Kampstart: 21:00
TV: TV2 Sport
Spilforslag: Under 2,5 mål - Odds 2.00 @ bet365*

Både Nice og FC Köln spiller deres første kamp nogensinde i Conference League, der blev indviet i sidste sæson uden deltagelse af de to klubber. Den franske og tyske klub er havnet i Gruppe D, hvor de andre hold er serbiske Partizan og tjekkiske Slovacko, der på papiret er klubber som både Nice og FC Köln burde slå sammenlagt. 

Derfor er der også vigtige point på spil for begge mandskaber, selvom der er tale om en kamp i 1. runde. For hjemmeholdet er det samtidig en god mulighed for at revanchere weekendens nederlag i Riviera derbyet mod Monaco, der vandt med 1-0. 

Nice har generelt haft det svært i den nye sæson, hvor Lucien Favres tropper står noget for fem point i seks kampe. Det placerer dem på en øjeblikkelig 16. plads i Ligue 1, hvilket selvfølgelig ikke er målsætningen for Kasper Schmeichel og Co. der som minimum bør være i den bedste halvdel af tabellen.

Specielt med tanke på sommerens transfervindue, hvor man foruden at hente Kasper Schmeichel også har tilført Aaron Ramsey, Ross Barkley, Nicolas Pepe, Joe Bryan og Mads Bech til truppen. Alle spillere med kampe i Premier League på CV'et, så forventningerne bør være høje for den sydfranske klub. 

FC Köln sluttede på en 7. plads i Bundesligaen sidste sæson og slog på deres vej til gruppespillet ungarske Fehervar. Det var dog ikke uden problemer, da det ungarske mandskab leverede en mindre sensation ved at vinde 2-1 i Tyskland. Man kunne dog ikke gøre arbejdet færdig på hjemmebane og derfor gik Köln videre med en samlet 4-2 sejr. 

Deltagelsen i et europæisk gruppespil sker for første gang i fem sæsoner for FC Köln, der også efter et par sløje sæsoner ser ud til at være på rette vej i det store billede. Sidste sæsons 7. plads og med de fem første kampe i sæsonen som ubesejret (V2-U3-T0) vidner i hvert fald om en klub i medgang, der rejser til Frankrig. 

Mens Nice ikke døjer med skader i truppen, så ser det anderledes ud for gæsterne. Köln er således uden både Sebastian Andersson, Florian Dietz, Benno Schmitz, Julian Chabot, Mark Uth og Mathias Olesen. Situationen begrænser Baumgarts muligheder for at rotere i truppen, hvilket umiddelbart taler til hjemmeholdets fordel. 

På papiret ligner det en tæt kamp mellem to mandskaber, der begge kan gå langt i turneringen, hvis den vel og mærke bliver prioriteret højt nok. Vi ser typisk at klubber fra de største europæiske ligaer har deres fokus på den hjemlige liga, hvilket kan gøre det svært at spå og sætte odds på klubbernes færd i Conference League. Vi tror dog uanset hvad på en målfattig kamp mellem to klubber, der har set solide ud i defensiven. 

Nice har kun i en af sæsonens første otte kampe lukket mere end ét mål ind. For gæsterne er tallet fire ud af otte, men til gengæld har Nice også kun scoret mere end ét mål i to af deres kampe. Under 2,5 mål står til odds 2.00 hos bet365 og det mener vi er for højt sat mellem to klubber, hvor et 1-1 resultat ikke vil være nogen katastrofe i hverken den ene eller anden lejr. 

 

Spil hos bet365*
 

Manchester United - Real Sociedad 

Kampstart: 21:00
TV: TV2 Sport
Spilforslag: Manchester United + U5 mål - odds 2.00 @ bet365*

Den på papiret største kamp torsdag aften spilles på Old Trafford, hvor Manchester United indleder deres europæiske sæson med en hjemmekamp imod spanske Real Sociedad. På papiret en kamp hvor Manchester United skal være pæne favoritter med hjemmebanefordelen og en formkurve der siger fire sejre i træk i Premier League. 

Spørgsmålet er dog, om Erik Ten Hag kommer til at prioritere Europa League ligeså højt som Premier League, eller vi kommer til at se flere af reservespillerne i aktion. Med et tæt kampprogram er det næsten utænkeligt, at den hollandske træner ikke vil give et hvil til nogle af de spillere, der fik fuld tid i weekendens kamp mod Arsenal, der blev vundet med 3-1. 

Generelt ser det mere lyst ud for De Røde Djævle end det har gjort længe. Man har købt stærkt ind i sommerens transfervindue, hvor Christian Eriksen, Martinez og senest ankomne Antony allerede har vist sig som en gevinst for holdet. Samtidig har Ten Hag haft bænket Ronaldo i de seneste fire kampe fra start, hvilket vidner om hård konkurrence i forhold til at få en plads i startopstillingen. 

Gæsterne fra Real Sociedad har fået en mere svingende start på den nye sæson i La Liga. De første fire kampe har kastet syv point af sig, hvilket rækker til en øjeblikkelig 9. plads i den bedste spanske række. Selvom man er underdogs i møderne mod Manchester United, så er man sammen med englænderne massive favoritter til videre avancement i Gruppe E, der også tæller FC Sheriff og Omonia Nicosia. 

Baskerne har i sommerens transfervindue sagt farvel til Alexander Isak, der er skiftet til Newcastle på en ny transferrekord. Man har hentet Umar Sadiq som erstatning og nigerianeren ligner allerede en spændende tilføjelse til et noget tam Sociedad angreb, der i sidste sæson kun noterede sig for 40 scoringer i 38 kampe. 

Begge klubber kommer fra en 6. plads i deres respektive ligaer sidste sæson. Det er dog Manchester United der ligner det hold der har forstærket sig mest henover sommeren og det engelske mandskab bør også starte deres europæiske kampagne med tre point foran egne fans. Vi har dog ingen forventning om nogen målfest med tanke på at gæsterne formentlig kommer med et defensivt udgangspunkt og Manchester United tidligere har haft svært ved at bryde kompakte hold op. 

Manchester United + U5 mål findes i skrivende stund til odds 2.00 hos bet365 under "byg-væddemål" funktionen. Det virker i vores øjne mere fristende end den rene sejr til odds 1.65 på Manchester United og bliver derfor vores spilforslag til mødet på ´Drømmenes Teater´.  

 

Spil hos bet365*

 

Sturm Graz - FC Midtjylland

Kampstart: 21:00
TV: TV2 Sport X
Spilforslag: Uafgjort - odds 3.40 @ bet365*

FC Midtjylland er havnet i en svær gruppe i Europa League, hvor Feyenoord, Lazio og Sturm Graz står på menukortet. Sidstnævnte klub ligner på papiret den klub som FC Midtjylland skal kæmpe med 3. pladsen om, derfor venter der allerede en nøglekamp i første runde, når man møder østrigerne på udebane. 

SK Sturm Graz sluttede i sidste sæson noget overraskende på en 2. plads i den østrigske Bundesliga efter det suveræne tophold Salzburg. Man fandt dog ikke vej til Champions League gruppespillet, da man røg ud med samlet 3-1 til Dynamo Kiev. Derfor står den på Europa League igen i denne sæson, som det var tilfældet i sidste sæson, hvor man sluttede med kun to point i gruppespillet. 

Generelt ligner det ikke nogen skræmmende modstander som midtjyderne står overfor. Hjemmeholdet har hentet 12 point i sæsonens første syv ligakampe. Man har tilmed sagt farvel til Rasmus Højlund, der var den klart stærkeste mand på holdkortet. Ind er kommet William Bøving fra FCK, men den unge danske spiller ligner endnu ikke en, der for alvor kan gøre en forskel for sin nye klub. 

Gæsterne kommer dog heller ikke med den bedste formkurve efter man endnu engang tabte i weekendens Superliga med 2-0 hjemme til AaB. FCM er dermed dumpet ned på en 8. plads i ligaen med kun ni point for de første otte kampe, hvilket på ingen måde står i spænd med de målsætninger der er hos Claus Steinlein og resten af ledelsen. 

Midtjylland har hentet nyt ind på trænerbænken, hvo Albert Capellas står i spidsen for Ulvene til den kommende sæson. Indtil videre har spanieren hentet en sejr over Brøndby og tabt til AaB, så det er endnu for tidligt og sige om det bliver en tilføjelse til et FCM hold, der er ramt på selvtilliden. 

Sturm Graz har ikke en imponerende track-record i europæisk sammenhæng, hvor de kun har hentet to sejre ud af 18 mulige i de tre gruppespil, som de har deltaget i siden 2009 (V2-U3-T13). På den anden side har FCM vist fine takter når de har spillet på udebane og netop de europæiske kampe kan måske være et godt sted at lægge resultaterne i Superligaen bag sig. 

Når det er sagt forventer vi dog en tæt kamp ligesom bookmakerne. Begge hold vil formentlig kunne stille sig tilfredse med det ene point, der sætter dem på pointkontoen. Ingen af holdene døjer med de store skadesproblemer, så det bør ikke være et tema hos de to managers.

I en tæt affære skal odds 3.40 på uafgjort være flot betalt hos bet365.  

Spil hos bet365*