AaB - FC Midtjylland odds: Kan FCM hente sæsonens første sejr?

8. marts 2025

AaB - FC Midtjylland optakt: Får Ulvene endnu en tynd sejr?

AaB tager mod FC Midtjylland på Aalborg Portland Park søndag kl. 14.00, og her skal nordjyderne forsøge at tage point fra et af topholdene for anden kamp i træk. Mulighederne for AaB synes også at være tilstede, for Ulvene har haft deres udfordringer i de seneste kampe, og fik kun med hiv og sving en sejr i hus sidst mod FCN på eget græs.

AaB - FC Midtjylland
Kampstart:
Søndag d. 9. marts kl. 14:00
TV:
TV3 Sport
Karantæner: 
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
4.50 4.20 1.76
Spil hos LeoVegas*

 

AaB

AaB åbnede deres forår med et stort nederlag i Aarhus til AGF på 0-4, hvor nordjyderne blev kørt ud af banen af De Hviie, og efterfølgende tabt Menno Van Dams mandskab også hjemme til FC Nordsjælland med 1-2 i den udsatte kamp fra forårspremiere-runden.

Derfor var der heller ikke mange, som på forhånd levnede AaB'erne de store chancer for point mod FC København i mandagskampen i Aalborg i starten af denne uge. Men ikke desto mindre lykkedes det for AaB at hive en 0-0'er i hus, og det kunne såmænd være blevet til tre point, hvis Mathias Jørgensen blot havde været skarpere på dagen. Allerede efter fire minutter fik han en god chance alene med FCK-keeperen, men afsluttede lige på den fremstormende målmand, og fem minutter inde i anden halvleg løb Jørgensen fra FCK forsvaret fra midten af banen, afdriblede målmanden og sendte derefter bolden forbi et tomt FCK-mål.

Chancerne havde de altså, og selv om FCK også kom til enkelte gode muligheder, havde det ikke været ufortjent, hvis AaB havde snuppet alle tre point mod FC København.

Nu skal AaB forsøge at diske op med en lignende god indsats her mod de forsvarende mestre, og mandagens indsats må have givet masser af tro på, at det kan lade sig gøre.

 

FC Midtjylland

FC Midtjylland er ikke kommet specielt stærkt fra land i 2025. Godt nok var der udmærkede takter at spore i de tidligere Europa League-kampe forud for forårsstarten i Superligaen, hvor FCM slog Ludogorets og spillede 2-2 med Fenerbahce. Men de blev sat på plads af Real Sociedad, og dermed røg Ulvene altså ud af Europa efter en lang og opslidende kampagne i årets europæiske turneringer, som startede helt tilbage i sommers med den fejlslagne kvalifikation til Champions League.

I Superligaen er man startet med to spinkle hjemmesejre over Vejle og Lyngby på 2-1 og 1-0, og særligt sejren over Lyngby var alt andet end overbevisende. Derefter fulgte et 0-1 nederlag i Parken til FCK, og så lykkedes det igen med hiv og sving at få tre point senest mod FCN, da indskiftede Pedro Bravo sikrede en 2-1 sejr i dommerens tillægstid.

Det var et opgør, som FCN ellers havde stor ære af, og hvor gæsterne fra Farum var mest på bolden og blev noteret for den højeste xG i opgøret. FCN havde også adskillige chancer for at afgøre det til deres fordel til sidst i kampen, men i stedet stjal Ulvene altså alle tre point.

Ulvene har altså ikke fået nogen drømmestart på foråret, rent spillemæssigt, i Superligaen, men det er dog blevet til ni ud af 12 mulige point, og dermed må man vel alligevel kalde det for godkendt, selv om det ikke har været specielt overbevisende. Man må forvente mere af denne FCM-trup, og nu hvor Europa-eventyret er slut for i år, bliver det spændende at se om Thomasbergs mandskab kommer lidt mere op i gear henover foråret. 

 

AaB vs FCM spilforslag

FC Midtjylland har haft svært ved at få tingene til at glide her i foråret, hvor de har tilladt mange store chancer imod sig. Specielt i hjemmekampene mod Lyngby og FC Nordsjælland er det nærmest et mirakel, at Ulvene kom derfra med alle tre point. Men de kan takke uskarpe angribere hos modstanderne for, at det ikke er gået værre.

Uskarpe har AaB netop været i deres tre første kampe i foråret, og særligt senest mod FCK var der muligheder for mere. Meget afhænger dog af Mathias Jørgensen, og når han ikke putter de store chancer ind, er det svært at få øje på, hvor det så skal komme fra.

Skal AaB gøre noget her, skal det nok komme fra Mathias Jørgensen, og mulighederne for dette er bestemt tilstede, bedømt på AaBs fine kamp sidst mod FCK. Men FCM har bare haft en tendens til at få alle tre point stort set hver uge hele sæsonen, selv om præstationerne efterlader meget at ønske sig.

Vi tror også FCM får tre point denne gang i et opgør, som måske bliver meget tæt og åbent. Vi skyder på 2-1 til gæsterne fra Herning og spiller FCM til odds 1.76 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >