
28. marts 2025
AaB - Viborg optakt: Hvem bygger videre på sejren i sidste runde?
Superligaens slutspil anno 2024/25 starter fredag aften i Aalborg, hvor der tages hul på kvalifikationsspillet med opgøret mellem AaB og Viborg.
Syv point adskiller Viborg på 8. pladsen fra AaB på 9. pladsen, og det er også gæsterne fra Viborg som er favoritter.
Begge hold kommer ind til opgøret med sejre i sidste runde af grundspillet, hvor AaB sejrede med 3-0 i Haderslev over Sønderjyske, mens Viborg fik vendt 0-2 til 3-2 hjemme mod FC København.
Hvem får bygget videre på sejren i sidste runde?
AaB - Viborg | ||
Kampstart: Fredag d. 28. marts kl. 19:00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Karantæner: Elias Anderson (VFF) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
3.00 | 3.60 | 2.38 |
Spil hos LeoVegas* |
AaB
AaB sluttede grundspillet med en tiltrængt sejr, da det blev til 3-0 i Haderslev over Sønderjyske før landskampspausen. Her var der tale om rendyrket AaB-dominans fra start til slut, men nordjyderne blev også hjulpet godt på vej af et rødt kort til hjemmeholdets Emini efter kun ni minutters spil.
Efter Sønderjyskes udvisning gik der kun to minutter før Kasper Jørgensen bragte AaB i front med en fremragende scoring med hælen. Med en mand i overtal kontrollerede AaB opgøret og alene i første halvleg kunne AaB flere gange have øget føringen, men brændte bl.a. et straffespark og fik to mål annulleret.
Anden halvleg var dog kun få minutter gammel da Mathias Jørgensen - som lavede hattrick i det omvendte opgør i Aalborg tidligere på sæsonen - kunne gøre det til 2-0 for nordjyderne. Melker Wedell kronede med en halv time igen en fremragende indsats med et flot langskudsmål til 3-0, og selv om AaB havde flere gode forsøg i resten af kampen, blev det ikke til flere mål.
Alt i alt var det en forrygende kamp fra AaB's side, men det hele skal selvfølgelig også ses i lyset af, at Sønderjyske spillede stort set hele kampen med en mand i undertal.
Det var den første sejr i 2025 for AaB, og tre ekstremt vigtige point ift. at tage et skridt væk fra bundstriden. Der er dog stadig kun fire point ned til stregen, så AaB'erne kan ikke melde hus forbi ift. stadig at være en del af nedrykningskampen. Dog ser det fornuftigt ud inden starten på slutspillet, og nu er spørgsmålet om AaB kan diske op med en ligeså god kamp - og tre point - her mod et mere velkørende Viborg-mandskab.
Viborg FF
Viborg kommer ind til slutspillet med 7 point i de sidste tre kampe, hvor man har besejret Vejle 3-1 hjemme, fået 1-1 i Aarhus og senest besejret FC København med 3-2 på eget græs.
Kampen mod FCK i seneste spillerunde startede dog ikke helt efter planen for Viborg, som kom bagud midtvejs i første halvleg på et drøn fra distancen af georgiske Giorgi Gocholeishvili. Og da Jordan Larsson kort før pausen gjorde det til 2-0 for FC København, regnede de fleste nok med at Løverne fra København skulle have alle tre point med hjem. Men sådan gik det altså ikke.
Allerede to minutter inde i anden halvleg fik Viborg reduceret ved Serginho - et mål som ellers i første omgang blev vinket offside, men efter et VAR-tjek fik lov at stå. Efter en times spil havde Viborg så fem gyldne minutter. Først så FCK forsvaret og Ramaj i FCK-buret i forening rigtig skidt ud på et hjørnespark, som en fuldstændig umarkeret Stipe Radic kunne sende i et tomt FCK-mål med en inderside. Dermed var stillingen 2-2.
Kort efter var der igen hjørnespark ved samme hjørneflag, hvor FCK-forsvaret igen tog sig en gigantisk blunder, og Ementa viste sin styrke med hovedet, da han pandede hjørnesparket i kassen til 3-2. Total sammenbrud i FCK-lejren, men også et bevis på, at Viborg virkelig har fundet opskriften på mål fra dødbolde i denne sæson.
FCK fik senere en stor chance til Claesson for at udligne til 3-3, men igen viste Lucas Lund klassen i buret og klarede paragrafferne for Viborg.
Alt i alt et fremragende comeback af viborgenserne, som virkelig ser svære ud at slå i øjeblikket. De tre point holder Viborg inde i kampen om 7. pladsen i Superligaen, men der er dog stadig fem point op til rivalerne fra Silkeborg. Så der skal flere sejre på bordet her i slutspillet, hvis Viborg skal snuppe Europa Playoff-pladsen.
AaB vs Viborg spilforslag
AaB fik en flot sejr i Haderslev, men det skal også nævnes, at Sønderjyske har været forårets suverænt dårligste hold i Superligaen, og at sønderjyderne ydermere fik en mand smidt ud efter kun små 10 minutter. 10 minutter hvor Sønderjyske nok havde været bedst.
Derfra tog AaB fat og vandt fortjent, men var sejren på et lidt "billigt" grundlag? AaB har ikke været prangende i foråret indtil nu, og de kommer på en helt anden opgave her mod et Viborg-hold med vind i sejlene.
Gæsterne er godt organiseret, de har en brandvarm målmand i Lucas Lund som virkelig ser ud til at være på vej tilbage i storform, de er blandt de farligste hold på dødbolde i denne sæson, og så har de ikke mindst adskillige offensive spillere, som kan gøre det for dem i åbent spil.
Vi tror den her tipper ud til Viborgs fordel. Gæsterne har intet at bruge uafgjort til, for det er kun sejre der tæller nu hvis man skal indhente Silkeborg. Derfor må vi forvente at se et Viborg-hold, der kommer efter de tre point, og hvis AaB ikke rammer en top-toppræstation, tror vi også Jakob Poulsen og co. får pointene med hjem.
Vi byder på 2-1 til gæsterne og spiller Viborg til odds 2.38.