
24. august 2025
AGF - Vejle optakt: Jysk traditionsopgør på Ceres Park Vejlby
AGF tager mod Vejle i en ægte klassiker i dansk fodbold. To historiske rivaler tørner sammen for første gang i Ceres Park Vejlby. Sidst Vejle gæstede Aarhus og AGF var på det nu nedrevne Ceres Park, hvor AGF sejrede med 5-1. Og Vejle har faktisk ikke vundet en udekamp i Superligaen mod AGF siden 1999.
Siden da er der spillet 12 Superliga-kampe i Aarhus mellem de to klubber, hvoraf AGF har vundet otte og fire er endt uafgjort. Kan Vejle få noget med fra Smilets By denne gang?
AGF - Vejle | ||
Kampstart: Søndag d. 24. august kl. 18:00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.55 | 4.00 | 5.75 |
Spil hos bet365* |
AGF
AGF fik en sløj start på sæsonen med kun et point mod Sønderjyske og Randers FC i de to første spillerunder. Men så fulgte en rigtig god indsats mod FC Midtjylland, hvor det dog kun blev til 0-0 med 11 mod 10, men hvor AGF også var klart bedst i samtlige 90 minutter og havde nok chancer - bl.a. et straffespark - til at de kunne og burde have fået alle tre point.
Nu har AGF så været på udebane i de seneste to kampe i København og Odense, hvor det er blevet til sejre over FC København og OB. Senest smadrede AGF fynboerne med 5-1 i et opgør, som dog var noget tættere i de første 45 minutter end resultatet indikerer.
Tobias Bech var skarp i et par sekvenser i 1. halvleg og gav AGF en 2-0 føring, men OB havde bestemt også deres chancer. Der skulle dog endnu et kontroversielt hands-straffe til for at sætte OB på måltavlen kort før pausen.
I 2. halvleg var AGF fremragende og gjorde i perioder mere eller mindre hvad der passede dem mod et tamt OB-forsvar. Flere AGF-spillere strålede med stærke præstationer, men måske særligt Kristian Arnstad imponerede og spillede vel nok sin bedste kamp hidtil i AGF-trøjen.
Med to udesejre i træk på svære adresser, vender AGF nu hjem til Smilets By i jagten på sæsonens første hjemmesejr. Får AGF alle tre point her kandiderer De Hviie for alvor til en Top 6-placering, og må måske også anses som en outsider til medaljekampen.
Vejle
Vejle slog også OB med fire mål for tre kampe siden, men siden har vejlenserne ikke fået point. Selv om det faktisk kun er blevet til fire point i de første fem kampe, har man alligevel fornemmelsen af, at det faktisk ser rigtig solidt ud for Vejle Boldklub i øjeblikket.
Spillemæssigt ser de rigtig spændende ud med en fed offensiv indstilling, og de vil meget gerne være meget på bolden og kontrollere kampene. Det klæder de rødblusede fra Nørreskoven.
I de to seneste kampe er det dog blevet til nul point mod Brøndby (1-2) og FC Midtjylland (0-2), men helhedsindtrykket omkring Vejle er stærkt, og kan de fortsætte sådan sæsonen ud, bør de også få flere point når kampprogrammet på papiret bliver nemmere. De har nemlig haft en hård start på sæsonen og har mødt FCK, Brøndby og FCM indenfor de første fem runder.
Vejle opruster også stadig i truppen. For et par uger siden hentede man Amin Chiakha på leje i FCK og rumæneren Alexi Pitu på en fri transfer. I denne uge har Vejle lavet et par opsigtsvækkende transfer, hvor særligt lejeaftalen med Mads Enggård fik mange til at spærre øjnene op. Det er altså ikke længe siden han skiftede fra Randers til Molde for et stort millionbeløb.
Enggård får i øvrigt selskab af holdkammeraten Valdemar Lund Jensen, som Vejle også har lejet i Molde i den forgangne uge. Og så har man også signet den 19-årige georgiske ungdomslandsholdspiller Giorgi Tabatadze, som er venstre back og tiltænkt som et supplement til Christian Sørensen på positionen.
Alt i alt er det en vanvittigt spændende trup de efterhånden har fået banket sammen i Nørreskoven, og der er ingen tvivl om at Vejle har taget nogle gode skridt i Superligaens fødekæde. De ligner nu et hold, både på banen og på papiret, som kan spille med om en Top 6-placering.
Nu må tiden vise, om Ivan Prelec kan forløse det store potentiale i truppen i de kommende måneder. Efter AGF venter Viborg, Fredericia og Sønderjyske i de næste tre, med en pokalkamp ind imellem mod Skanderborg.
AGF - Vejle spilforslag
AGF har endnu ikke vundet på hjemmebane, og de får også kamp til stregen her mod et Vejle-mandskab som har spillet nogle ganske gode kampe i denne sæson indtil nu. Bedst gik det selvfølgelig i 4-0 sejren hjemme mod OB, men de har også vist tænder og masser af potentiale i de tre nederlag mod FC København, Brøndby og FC Midtjylland.
Vi tror Vejle kommer til at matche AGF godt her, og vi ser ikke AGF som ligeså store favoritter som bookmakerne gør. Vi tror derimod på et helt tæt og åbent opgør, og derfor ser vi god værdi i et spil på uafgjort til odds 4.00. Vi skyder på at kampen ender 2-2 i Vejlby.