Arsenal vs FC Porto

12. marts 2024

Arsenal vs FC Porto spilforslag: Champions League 1/8-finale

Premier Leagues tophold, Arsenal, er i farezonen for at ryge ud af Champions League i aften, når FC Porto kommer på besøg i London. Den første kamp i Portugal sluttede nemlig med en 1-0 sejr til portugiserne. Men skruer vi tiden 14 år tilbage, til da de to hold sidst mødtes i Champions League, havde Arsenal også tabt den første i Porto med et mål og sejrede efterfølgende med 5-0 hjemme i returkampen, hvor Nicklas Bendtner i øvrigt lavede hattrick.

Spiller Arsenal sig igen sikkert videre, trods det lidt dårlige udgangspunkt fra første kamp? Det kan du se på TV3 Sport i aften kl. 21.00. Forneden er vi klar med vores spilforslag til kampen.

 

Arsenal vs FC Porto spilforslag

Mikel Artetas mandskab var tæt på at kunne rejse hjem fra Portugal med et fornuftigt 0-0 resultat, men i de allersidste sekunder lynede Portos Galeno med et fortræffeligt mål som sikrede Porto et fint udgangspunkt.

Det var et opgør, hvor Arsenal var mest på bolden med 62% af boldbesiddelsen, men hvor Artetas tropper også havde svært ved at komme frem til de helt store chancer. Således skød The Gunners med løst krudt i hele kampen og blev noteret for nul afslutninger inden for rammen og en xG på 0.53.

Dermed måtte et usædvanligt tandløst Arsenal-angreb forlade Estadio do Dragao uden at være kommet på tavlen, og det stod i stærk kontrast til 21 mål Arsenal havde scoret i de fem Premier League-kampe op til opgøret. I de to kampe forinden havde Arsenal puttet seks forbi West Ham og fem forbi Burnley. Men de kunne altså ikke finde vejen til nettet mod Porto.

Det forventer vi de kan her i returkampen. Siden nederlaget i Porto har Arsenal vundet tre på stribe i Premier League og scoret hele 12 mål med 4-1 over Newcastle, 6-0 over Sheffield United og senest 2-1 over Brentford, hvor Arsenal dog først scorede vinderen fem minutter før tid. 

The Gunners skal dog op mod et FC Porto-mandskab som også har vind i sejlene. Porto er stadig kun på tredjepladsen i Primeira Division i Portugal, men i de sidste to kampe har Porto bl.a. lammetævet ærkerivalerne fra Benfica med hele 5-0 hjemme, og i weekenden hentede Porto en sikker 3-0 sejr ude over Portimonense.

Det første opgør var målfattigt, men det forventer vi bliver omvendt her. Vi forventer en Arsenal sejr, men tror begge hold kommer på tavlen, for Porto har også de offensive kvaliteter til at kunne gøre ondt på Arsenal. Derfor byder vi ind på en Arsenal sejr + begge hold scorer til odds 3.00 hos bet365. 

Spil hos bet365*