27. november 2025
AS Roma - FC Midtjylland optakt: Ulveopgør på Olimpico
Ulvene fra Herning gæster Ulvene fra Rom på det legendariske Olimpico i den italienske hovedstad torsdag aften.
AS Roma er på 18. pladsen i Europa League med seks point for fire kampe, mens FC Midtjylland indtager 1. pladsen med maksimum 12 point.
Kan FCM fortsætte de gode takter mod romerne som har tabt deres to første hjemmekampe i årets ligaspil i Europa League?
| AS Roma - FC Midtjylland | ||
| Kampstart: Torsdag d. 27. november kl. 18:45 |
||
| TV: Disney+ |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.45 | 4.75 | 6.25 |
| Spil hos bet365* | ||
AS Roma
AS Roma har ganske givet fået en lunken start på Europa League, men "i Lupi" - som betyder Ulvene på italiensk - topper Serie A med 27 point for 12 kampe efter ni sejre og tre uafgjorte.
Roma kommer ind til opgøret med tre sejre i træk, hvor man i seneste Europa League-runde tog til Glasgow og slog Rangers med 2-0 på mål af Matias Soule og Lorenzo Pellegrini. Efterfølgende har romerne hjemme i Serie A besejret Udinese hjemme med 2-0 og vundet 3-1 ude mod Cremonese.
Roma startede Europa League med en 2-1 sejr ude mod Nice, men "Giallorossi" - som Roma også populært kaldes - misbrugte derefter det samme straffespark tre gange i et bizart nederlag 0-1 nederlag hjemme mod Lille, inden man også tabte den seneste hjemmekamp med 1-2 mod Viktoria Plzen.
Roma har aldrig før tabt tre europæiske hjemmekampe i træk, og de jagter i øvrigt deres sejr nr. 100 her i 191 kampe i UEFA Cup / Europa League gennem tiderne.
FC Midtjylland
FC Midtjylland har gjort rent bord med fire sejre i de første fire kampe, hvor man har slået Sturm Graz 2-0, Nottingham Forest 3-2, Maccabi Tel Aviv 3-0 og senest Celtic med 3-1. En vanvittig flot præstation af det stærke FCM-mandskab, som også - stort set - har tromlet henover alt modstand i den hjemlige Superliga siden Mike Tullbergs ankomst i Herning.
Den gik dog ikke længere i weekenden, hvor FCM skuffende tabte med 1-2 i Haderslev til Sønderjyske. Set over 90 minutter var det ikke engang ufortjent, for Sønderjyske havde bestemt også stor ære af kampen. Men måden det skete på, med et ekstremt kontroversielt rødt kort til Philip Billing, og et ligeså kontroversielt VAR-straffespark langt inde i tillægstiden, fik Tullberg og co. helt op i det røde felt efter slutfløjtet.
Ikke desto mindre piller et enkelt nederlag ikke ved det faktum, at FCM har været fremragende i de seneste måneder, og nu bliver det spændende at se de danske ulve på besøg på det legendariske Olimpico mod Serie A's nuværende tophold. Kan FCM stå distancen her også - hvad kan det så ikke blive til i Europa League i denne sæson?
Roma - FC Midtjylland
Roma skal i øvrigt møde en anden mesterskabskandidat i Italien, Napoli, i den kommende weekend, og måske vil Romas træner, Gasperini, have lidt fokus på dét opgør, når han skal sætte sit startopstilling. I hvert fald tyder meget på at Dybala og Leon Bailey, som har været skadet, får lov at varme bænken her fra start.
Derudover skulle både Angelino og den tidligere FCM-angriber, Artem Dovbyk, være ude med skader.
FCM slipper altså efter alt at dømme for mødet med deres gamle ukrainske angriber, som har haft noget af en karriere siden han forlod Herning. Men selv om romerne måske mangler et par spillere, er det naturligvis stadig et vanvittigt godt fodboldhold FCM skal op mod her, og romerne er altså også i fremragende form med fem sejre i de sidste seks kampe.
Der venter uden tvivl FCM en svær kamp, og romerne er og skal også være favoritter. Vi tror også de vinder, men FCM skal nok gøre god modstand og holde kampen tæt. Husk på at Roma har tabt her på eget græs til både Lille og Viktoria Plzen i årets Europa League, og to af deres tre nederlag i Serie A er også kommet på eget græs. De er altså ikke usårlige på Olimpico.
Vi tror dog Roma vinder kampen 2-1, og derfor spiller vi Uafgjort (FCM+1) til odds 3.75, hvor der er gevinst, såfremt Roma vinder kampen med præcist ét mål.
