
5. april 2025
Aston Villa - Nottingham Forest spilforslag: FA Cup semifinalister tørner sammen i PL-topbrag
Aston Villa og Nottingham Forest har begge vundet Europa Cuppen for mesterhold tilbage i dagen - Aston Villa i 1981/82 og Nottingham Forest to gange i 1978/79 og 1979/80 - og begge øjner chancen for kvalifikation til næste års udgave af turneringen, som i dag går under navnet Champions League.
Aston Villa er som bekendt med i Champions League i år, hvor de er klar til mødet med PSG i den kommende uge, mens Nottingham Forest ikke har været ude på kontinentet siden midten af 90'erne.
Lørdag aften fortsætter begge klubber deres jagt på kvalifikationen til næste års Champions League, når 7. pladsen Aston Villa tager mod 3. pladsen fra Nottingham på Villa Park i Birmingham.
Både Aston Villa og Nottingham Forest er desuden også i FA Cup semifinalerne i denne sæson, så lørdagens opgør kan måske blive en forsmag på en potentiel FA Cup finale.
Aston Villa vs Nottingham Forest | ||
Kampstart: Lørdag d. 5. april kl. 18:30 TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.95 | 3.50 | 3.75 |
Spil hos bet365* |
Aston Villa
Aston Villa er på 7. pladsen med 48 point og har således fire point op til Chelsea på fjerdepladsen. Det gælder om at sikre tre vigtige point her, hvis ikke Top 4-5 klubberne i Premier League skal slå et større hul ned til Aston Villa, og dermed gøre det sværere for The Villans at kvalificere sig til Champions League for anden sæson i træk.
The Villans er som nævnt stadig med i slaget om pokalen med de store ører i indeværende sæson, hvor de kan se frem til et brag af et opgør mod Paris Saint Germain på onsdag i den franske hovedstad. Og det er nok formentlig dét opgør, som fylder mest lige nu i klubben. Men der er ikke plads til at slappe af i Premier League, hvis Champions League billetten skal bookes til næste sæson.
Villa kommer ind til dette opgør med seks sejre i træk på tværs af alle turneringer, og i de tre seneste har man slået både Club Brugge (Champions League), Preston North End (FA Cup) og Brighton (Premier League) med 3-0. I de to seneste opgør - begge på udebane - kom Manchester United-lejesvenden Marcus Rashford også omsider på måltavlen med i alt tre mål, og har dermed nu også fået åbnet sin målkonto hos Aston Villa.
I fem af de sidste seks sejre har Aston Villa også holdt et clean sheet, så det er et formstærkt Villa-mandskab som byder Nottingham Forest velkomne på Villa Park i aften. På hjemmebane er Aston Villa i øvrigt nu ubesejret i 14 Premier League-kampe i træk, og det er kun Arsenal som i denne sæson er kommet herfra med alle tre point.
Nottingham Forest
Nottingham Forest kommer også til Birmingham i god form. De sidste fem kampe er vundet, men to af disse var i FA Cuppen, hvor Forest måtte ud i straffekonkurrencer mod både Ipswich Town og Brighton for at få sejrene i hus.
Det seneste opgør blev vundet med 1-0 hjemme over Manchester United i Premier League, hvor Anthony Elanga gjorde det onde ved sin tidligere klub ved at blive matchwinner for Forest med kampens eneste mål efter kun en håndfuld minutter i første halvleg.
De tre point mod United sendte Forest på en samlet pointtotal på 57 for sæsonen indtil nu, og dermed er der nu fem point ned til Chelsea og kun fire op til Arsenal på andenpladsen.
Nottingham Forest jagter altså stadig medaljer, Champions League kvalifikation, og så er man i øvrigt også i semifinalerne i FA Cuppen, hvor Manchester City venter senere i april på Wembley. Der er ingen tvivl om, at Nuno Espirito Santo er i gang med at skabe en magisk og historisk sæson med Nottingham Forest, og det bliver ekstremt spændende at følge The Tricky Trees til ende i 2024/25.
Der har dog været lidt slinger i valsen på det seneste, og særligt på udebane har der været huller i defensiven hos Santo's mandskab. Faktisk har Forest indkasseret mindst to mål i hver af deres fire seneste udekampe i Premier League. I alt er der indkasseret 13 mål i de kampe, hvor man bl.a. har tabt 4-3 i Newcastle og 5-0 i Bournemouth.
Dog hører det med til historien om sæsonen, at de har vundet 54% af deres udekampe, hvilket er deres bedste nogensinde i en sæson i den bedste række.
Aston Villa vs Nottingham Forest spilforslag
Elanga blev matchwinner for Forest i sidste kamp mod Manchester United, men han blev også matchwinner mod Aston Villa i det omvendte opgør på City Ground tidligere på sæsonen (midt i december). Her sejrede Forest nemlig med 2-1 i et opgør, hvor Jhon Duran havde bragt Villa i front efter godt en times spil, men hvor den serbiske forsvarsspiller Nikola Milenkovic fik udlignet for Forest med tre minutter igen, inden Anthony Elanga sikrede sejren i det 93. minut.
Det var tæt på City Ground, hvor Forest nok var bedst over 90 minutter, og det bliver sandsynligvis også tæt igen her. Vi tror dog mest på Aston Villa denne gang, for Forest har haft deres defensive udfordringer på det seneste - særligt på udebane - og Aston Villa har været helt forrygende på eget græs i denne sæson.
Vi tror på en Aston Villa sejr og byder ind med en 3-1 sejr til værterne. Vi spiller Aston Villa til odds 1.95 hos bet365.