17. februar 2024
Brentford - Liverpool spilforslag: Lørdag d. 17. februar
Liverpool mærker presset fra både Manchester City og Arsenal som ånder dem tungt i nakken i toppen af Premier League tabellen. I dag skal Jürgen Klopp og Co. forsøge at holde guldkonkurrenterne stangen med en sejr ude mod Brentford. Men kan Klopp få skovlen under Thomas Frank og danskerens mandskab?
Brentford vs Liverpool spilforslag
Liverpool har chancen for - måske kortvarigt - at rykke fem point fri i toppen af Premier League i dagens kamp mod Brentford. Men både Arsenal og Manchester City får chancen for at svare igen senere på dagen mod hhv. Burnley og Chelsea.
The Reds kommer op mod et Brentford-mandskab som har fået lidt mere gang i pointhøsten efter en lang periode med nederlag efter nederlag. Senest vandt Brentford 2-0 ude mod Wolves, og fik dermed tanket ny selvtillid og slået et lille hul til nedrykningsstregen på seks point.
Brentford har nu fået to sejre i de sidste fire kampe, da man også lykkedes med at slå Nottingham Forest 3-2 d. 20. januar. Ind mellem de to sejre har Brentford så tabt 2-3 til Spurs og 1-3 til Man City.
Det har helt tydeligt gjort en enorm forskel for Brentford, at de nu har Ivan Toney tilbage i angrebet efter mange måneders karantæne. Han har omgående kvitteret med tre mål i de sidste fire kampe og Brentford er nu igen en konstant måltrussel for modstanderne.
Men det er Liverpool selvfølgelig også og ser man bort fra 1-3 nederlaget til Arsenal i forrige runde, har Liverpool ikke lavet meget andet end mål og point i lang tid. De rejste sig også prompte igen efter nederlag til The Gunners og slog efterfølgende Burnley med 3-1.
En sjov fun fact om kampen: Ingen PL-hold har mistet flere point i denne sæson end Brentford efter at havde været foran i kampene. De er altså tæt på engelske mestre i at smide point fra førerposition. Liverpool derimod er comeback-kongerne i England med 19 point hentet efter at have været bagud i en kamp. Skulle Brentford komme foran her, vil det måske ikke være en tosset idé med et livebet på en Liverpool-sejr ved stillingen 1-0 til Brentford.
Hvorom alting er er vi overbeviste om, at Liverpool henter en sejr i dag. Toney har gjort underværker for Brentford i de seneste kampe, og det er en fornøjelse at have ham tilbage på grønsværen. Vi forventer også at Brentford kommer på tavlen her, for Liverpool har indkasseret i hver af de sidste fem kampe, men som regel laver The Reds bare flere i den anden ende.
Vi byder ind på en 3-1 sejr til Liverpool - muligvis efter at have været bagud med 0-1 - og spiller Liverpool + Begge Hold Scorer (Ja) til odds 2.75 hos bet365.