Brentford vs Tottenham

1. februar 2025

Brentford vs Tottenham spilforslag: Taber Spurs fem i træk for første gang i 20 år?

Tottenham er i farezonen for at tabe den femte Premier League-kamp i træk i mere end 20 år, når Spurs søndag eftermiddag tager den korte tur til Gtech Community Stadium i Brentford. Sædet er brandvarmt under Ange Postecoglou, da klubben stille og roligt er rutsjet ned gennem tabellen til den nuværende 15. plads kun otte point fra stregen. Så den australske Spurs-boss har brug for point her og helst tre af slagsen. 

Men det er Thomas Franks mandskab som kommer ind til opgøret som favoritter hos bookmakerne. 

Brentford vs Tottenham
Kampstart:
Søndag d. 2. februar kl. 15:00
TV:
TV3 Max
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.00 3.90 3.30
Spil hos bet365*

 

Brentford

Kun to sejre i de sidste 10 kampe på tværs af alle turneringer. Det er regnskabet for Thomas Frank og co., som virkelig har været ude i tovene i de seneste måneder. 

Nederlaget til Plymouth i FA Cuppen på hjemmebane var særligt slemt, men kigger man på kampprogrammet i Premier League, er Thomas Frank måske lovligt undskyldt i forhold til den magre pointhøst.

Man har nemlig været oppe mod Chelsea, Nottingham Forest, Arsenal, Manchester City og Liverpool i nogle af de seneste kampe, og der var også en svær udekamp i Brighton undervejs. De to sejre er kommet i must win-kampe mod Southampton og Crystal Palace, så der har Brentford leveret som de skulle. Ovenikøbet på udebane, hvor Brentford ellers ikke fik mange point i starten af sæsonen. Det blev til en forrygende 5-0 sejr på St. Marys mod The Saints lige efter nytår, og i sidste runde blev det altså ude mod Crystal Palace.

Nu vender Brentford hjem til det der var en uindtagelig fæstning i starten af sæsonen, men hvor de nu er uden sejre i de sidste fem hjemmekampe, hvoraf fire er tabt. Skal de kravle op gennem tabellen fra deres nuværende 11. plads, skal de have gang i pointhøsten igen, og kampen her mod Spurs synes at være en glimrende chance for at få en længeventet hjemmesejr.

 

Tottenham

For ca. halvandet år siden fik den australske Spurs-manager, Ange Postecoglou, en flyvende start på tilværelsen i Tottenham ved at skrabe point sammen på samlebånd, og det fik de trofæhungrende Tottenham fans til at drømme om store tider forude under den angrebslystne Postecoglous ledelse.

Men man må i den grad sige, at gassen er gået af ballonen i Tottenham HotSpur FC. Man kan nærmest sige, at Tottenham igen ligner sig selv. I hvert fald i Premier League. 

Med en fjerdeplads i Europa League er Spurs klar til 1/8-finalerne på kontinentet, og de er også videre i FA Cuppen og har en 1-0 føring fra første semifinale mod Liverpool i EFL Cuppen inden returkampen på torsdag. Så her går det meget godt.

Men i Premier League er der altså ikke meget andet end problemer. Senest blev det til et chokerende nederlag hjemme mod Leicester, trods en 1-0 føring undervejs. Leicester havde tabt syv kampe i træk inden sejren på Tottenham HotSpur Stadium, og det var første gang i over 112 år, at Spurs tabte til et hold med så dårlig en formkurve som Leicesters. 

Skulle Spurs tabe igen her i Brentford, vil det være første gang siden 1994 under Osvaldo Ardiles' ledelse, at Tottenham taber fem kampe i træk i den bedste række.

Alt denne modgang til trods, så virker det som om Postecoglou stadig sidder forholdsvist komfortabelt i det brandvarme sæde. Der er ikke de store forlydender om en trænerfyring lige rundt om hjørnet, hvilket nok kan undre mange. Men det kan nå at komme endnu, hvis Tottenham rutsjer endnu længere ned mod stregen.

I midtugen slog Tottenham Elfsborg med 3-0 i Europa League, hvor stillingen var skuffende 0-0 ved pausen trods stor Spurs-dominans. I anden halvleg kom flere unge reserver ind, og akademi-trioen Dane Scarlett, Damola Ajayi og Mikey Moore reddede dagen med tre mål indenfor de sidste 20 minutter. 

 

Brentford vs Tottenham spilforslag

Spurs har været ude i alle slags problemer i Premier League gennem den seneste måneds tid, og de skal selvfølgelig ud og vende det hele her. Men der venter en svær kamp i Brentford, hvor hjemmeholdet normalt er meget svært at slå.

Da Liverpool vandt her med 2-0 i sidste Brentford-hjemmekamp, kom de to mål i de døende minutter af kampen, og i den forrige hjemmekamp mod City fik Brentford 2-2 trods at have været bagud med to.

Brentford laver normalt altid mål på eget græs, og vi forventer også de laver mindst et par stykker her. Selv om vi ikke har haft den store fidus til Tottenhams offensiv på det seneste, som har set lidt fantasiløs ud i mange sekvenser, så har Brentford dog stadig til gode at holde et clean sheet på hjemmebane i denne sæson.

Der plejer at være mål i begge ender når Brentford spiller hjemme, og det forventer vi også der kommer her. Vi tror dog mest på Brentford, når det kommer til at skabe de største chancer - og udnytte dem.

Vi byder på 3-1 til Brentford og spiller 1-tallet til odds 2.00.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >