Brøndby IF vs AGF logo

6. april 2025

Brøndby - AGF optakt: Medalje-aspiranter tørner sammen i mandagsbrag på Vestegnen

Der er som altid lagt i kakkelovnen til et brag af et opgør, når Brøndby og AGF tørner sammen. Mandag aften bliver ingen undtagelse.

Både Brøndby og AGF åbnede slutspillet med sejre over henholdsvis FC Midtjylland og FC Nordsjælland, og i mandagens brag på Vestegnen skal de to medalje-aspiranter forsøge at bygge videre på pointhøsten. 

Brøndby vs AGF
Kampstart:
Mandag d. 7. april kl. 19:00
TV:
TV2 Sport X
Karantæner: 
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.33 3.60 3.05
Spil hos LeoVegas*

 

Brøndby

Brøndby havde på papiret et godt slutprogram i grundspillet, hvor man nok havde kalkuleret med markant flere point end det blev til. De blågule undgik den ultimative skuffelse, nemlig at gå glip af Top 6, på sidste spilledag, men det var på et hængende hår, da Silkeborg to gange var foran på Vestegnen.

Så fulgte landskampspausen, og den faldt på et godt tidspunkt for Brøndby som på daværende tidspunkt var uden sejre i fire kampe. Frederik Birk havde derfor også brug for et resultat, da man i seneste runde gæstede Herning og FC Midtjylland - og dét fik man. 2-0 i Herning blev det til i et tæt opgør, som nok også sagtens kunne være gået den anden vej, havde det ikke været for en formidabel Patrick Pentz i Brøndby-målet. Den østrigske keeper spillede måske sæsonens bedste kamp i Herning, og samtidig kendte Brøndby deres besøgelsestid i den anden ende, hvor Kvistgaarden og Vallys stod for de to scoringer.

Det var en ganske god præstation fra Brøndby på en svær udebane, og en præstation som giver fornyet tro på, at man sagtens kan nå at blande sig i toppen i år. Der er stadig langt til FCM og FCK i toppen, men AGF og bronzemedaljerne er indenfor rækkevidde, og en sejr her vil lukke hullet helt op til medaljekampen.

 

AGF

AGF startede deres forår med lyn og torden med 4-1 over Sønderjyske og 4-0 over AaB. Men ser man på de to klubbers præstationer i de øvrige kampe her i foråret, var de to store AGF-sejre måske på et lidt "billigt" grundlag. 

Efter de to sejre fulgte mere skuffende resultater med uafgjort i Randers og uafgjort hjemme mod Viborg, inden man så ramte bunden med et nederlag i Vejle. Så landskampspausen faldt også på et godt tidspunkt for Uwe Rösler og co.

Som i Brøndbys tilfælde rejste AGF sig så igen efter landskampspausen med en 2-0 sejr. Det gik ud over FC Nordsjælland på Ceres Park Vejlby, hvor AGF godt nok ikke dominerede på bolden, men til gengæld ikke tillod FC Nordsjælland mange chancer, og selv var skarpe i den anden ende. De fik dog hjælp af FCN-keeperen som så uheldig ud ved begge AGF-scoringer. Allerede efter fire minutter blev Frederik Tingager noteret for kampens første mål, da han fik bokset en bold i baghovedet på hjørne som endte i kassen. Og i starten af anden halvleg kunne Tobias Bech så udnytte en ripost, som måske heller ikke var nødvendig at give.

AGF skabte dog også flere andre gode muligheder undervejs, og sejren var fuldt fortjent. Men igen kom den mod et hold, som ikke havde meget at byde på på dagen, og så nemt kommer AGF nok ikke til mål og point her på Vestegnen.

AGF vil også mindes at de tabte sidst de gæstede Frederik Birks mandskab, nemlig i pokal-kvartfinalerne i december. Her var AGF bagud 4-0 og var blevet skilt fuldstændigt ad, inden de kom tilbage i kampen og skabte spænding til sidst. Men de røg altså ud til Brøndby med 4-3 samlet over to kampe.

 

Brøndby vs AGF spilforslag

AGF havde slået Brøndby fire gange i træk inden de tabte 4-2 i pokalen her på Vestegnen i det seneste møde. Det er derfor ikke helt utænkeligt, at AGF igen kan stikke en kæp i hjulet på Brøndbys medaljedrømme. 

Aarhusianerne har også alt at spille for, for med en sejr vil de igen være helt med fremme som en outsider til guldmedaljerne.

Brøndby leverede dog så god en præstation i Herning sidst, at vi tror det her ender i en meget tæt affære, hvor skarpheden og de små marginaler på dagen bliver afgørende for udfaldet.

Vi tror de to medalje-aspiranter ender med at dele pointene i porten. Vi skyder på 2-2 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 3.60.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >