8. november 2025
Brøndby - FC Nordsjælland optakt: Fortsætter BIF angrebet på topplaceringen?
Det er under to uger siden Brøndby og FC Nordsjælland mødte hinanden sidst i pokalen, hvor det endte 2-2 i ordinær tid i Farum, hvorefter FCN sendte Brøndby ud af turneringen i den forlængede spilletid.
At det opgør endte uafgjort var ikke unormalt. Faktisk er tre af de sidste fem Superliga-kampe mellem klubberne også endt uafgjort - to af disse her på Vestegnen. Sidst de to hold mødtes i Superligaen vandt Brøndby dog med 1-0 i Farum, i et opgør hvor Brøndby scorede på deres eneste afslutning inden for målrammen.
Skulle AGF tabe til Sønderjyske, og FCM ikke vinde i Randers, kan Brøndby faktisk snuppe 1. pladsen med en sejr her.
| Brøndby - FC Nordsjælland | ||
| Kampstart: Søndag d. 9. november kl. 20:00 |
||
| TV: TV2 Sport X |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 1.95 | 3.75 | 3.50 |
| Spil hos bet365* | ||
Brøndby
Brøndby har nu spillet syv Superliga-kampe under Steve Coopers ledelse og af disse syv har Brøndby vundet fem, spillet en uafgjort og tabt en. Kun mod AGF har Brøndby sat point til med 0-1 i Aarhus og 3-3 på Vestegnen, så det er gået ganske fornuftigt med waliseren ved roret.
I Superligaen er Brøndby på tredjepladsen med kun tre point op til AGF i toppen. Brøndby flyver dog pænt under radaren, når snakken falder på mesterskabsfavoritter i denne sæson, hvor de fleste eksperter kun synes at have øje for FC Midtjylland, FC København og AGF. I den rækkefølge. Men Brøndby har med deres seneste mange resultater under Steve Cooper vist, at de skal betragtes som en farlig outsider, og de kan meget vel få en stor og mindeværdig sæson.
Dog røg Brøndby altså ud af pokalen mod FCN sidst de to hold mødtes d. 30. oktober, og det var selvfølgelig en spand grus i maskineriet, for pokalen var et trofæ Brøndby gerne ville have hænderne på.
Til gengæld rejste Brøndby sig fornemt igen med en forholdsvis sikker og velfortjent 2-0 sejr i Silkeborg i seneste runde, hvor Noah Nartey igen viste sig strålende frem med bl.a. en scoring til 2-0.
Det var endnu en kl. 20-kamp, ligesom denne, så de blågule er ved at have en vis erfaring med at løbe på banen efter solnedgang. Det huer ikke de mange Brøndby-fans, og mon ikke der venter endnu en tilskuerprotest her, det sene kamptidspunkt taget i betragtning?
Det er altså gået ganske godt under Steve Cooper, hvor flere spillere har budt sig godt til. Det store samtaleemne er selvfølgelig målscoreren i Silkeborg, Noah Nartey, som virkelig har vist prøver på sin kunnen i de seneste uger og måneder. Desværre for Brøndby har de ikke kontrakt med Nartey længere end til sommeren 2027, og det arbejder man hårdt på at få. Om det lykkes, eller om Brøndby måske må sælge i et af de kommende vinduer for at få penge ud af deres kæmpetalent, må tiden vise. I hvert fald gælder det om at nyde ham, mens han er her, for det er han sandsynligvis ikke i mange år endnu.
Brøndby er uden Daniel Wass som har karantæne, og så er Nicolai Vallys, Sean Klaiber og Michael Gregoritsch også alle fraværende med skader. Der er også tvivl om hvorvidt Sho Fukuda er nået at blive klar.
FC Nordsjælland
Mens Brøndby fik rejst sig i Silkeborg efter pokalnederlaget til FCN, formåede FCN ikke selv at bygge videre på pokalsejren, da de tabte med 2-4 hjemme til OB i sidste runde. Her var FCN ellers foran 1-0 ved pausen på et mål af Røjkjær, men i anden halvleg tog OB og Jay-Roy Grot i den grad fat, og så endte det altså uden point for hjemmeholdet.
Efter 14 spillerunde og før søndagens kampe er FCN på 7. pladsen med 14 point. Det er blevet til seks sejre, nul uafgjorte og otte nederlag, og de har været tæt på præcist lige gode hjemme og ude. Her kan kampprogrammet måske også spille en rolle i den statistik, for de mangler af Top 6-holdene på udebane. Men i hvert fald har FCN henter 9 point hjemme med tre sejre og fire uafgjort og en målscore på 7-10, mens de på udebane også har hentet tre sejre og fire nederlag med en målscore på 12-14.
Det har altså indtil nu ikke været en sæson, hvor FCN har hentet størstedelen af pointene hjemme på kunstgræsset som de plejer. Nu er spørgsmålet så, om de kan tippe udestatistikken den rigtige vej med point i Brøndby. De har fået et point de to seneste gange de har været på besøg med 1-1 og 0-0, men generelt har FCN altid haft det svært i Brøndby. Her har de været på besøg 36 gange, hvoraf Brøndby har vundet 25, fem er endt uafgjort og FCN har vundet seks.
Mark Brink er stadig i karantæne for det grimme frispark han fik begået, da FCN i seneste udekamp tabte 0-1 i Aarhus.
Brøndby - FC Nordsjælland
Historisk set har Brøndby et rigtig godt tag på FCN her på Vestegnen, og de er også favoritter denne gang. Godt nok tabte Brøndby i forlænget spilletid i Farum for halvanden uge siden, hvor FCN også var bedst over 120 minutter, men her på Brøndby Stadion forventer vi en lidt anden kamp.
De blågule så også rigtig gode ud i Silkeborg sidst, med en stabil defensiv som generelt holdt SIFs farlige trio Adamsen, Bakiz og McCowatt fra at skabe det helt store. Vi forventer også, at BIF får lukket godt af for FCN i dette opgør, og så har der altså været mange mål generelt i Brøndby-mandskabet under Steve Cooper med 24 mål i ni kampe på tværs af Superliga og pokal.
Så kan man argumentere for, at ni af målene faldt mod OB og fire mod B.93, og at statistikken derfor måske er pustet lidt op på et tyndt grundlag, men 0-1 nederlaget i Aarhus var den eneste Superliga-kamp under Cooper, hvor Brøndby ikke scorede mindst to mål. Det gjorde de mod FCK (2-1), OB (5-1), FC Fredericia (2-0), AGF (3-3), OB (4-1) og Silkeborg (2-0).
Vi tror også Nartey og co. scorer mindst to mål denne gang, og måske endda også tre eller fire. Det tror vi ikke FCN matcher mod et Brøndby-forsvar, som generelt har set solide ud i de seneste mange Superliga-kampe.
Vi skyder på 3-1 til Brøndby og spiller 1-tallet til odds 1.95.
