
26. september 2025
Brøndby - OB optakt: Zorniger vender tilbage til Vestegnen
Brøndby tager mod OB i søndagens sidste Superliga-kamp, og her er den helt store overskrift før kampen, at Alexander Zorniger vender tilbage til Vestegnen, hvor han nærmest har legendestatus, med sin nye klub OB.
Zorniger får sandsynligvis en varm velkomst på Brøndby Stadion fra hjemmepublikummet, men på banen er Brøndby formentlig knapt så gæstfrie. De blågule på fjerdepladsen har brug for en sejr for at holde kort snor i AGF, FCM og FCK på pladserne over dem i tabellen, og oprykkerne fra OB er selvfølgelig et hold man skal slå på hjemmebane.
I seneste Superliga-runde tabte Brøndby 1-0 i Aarhus til AGF, mens OB hjemme besejrede FC Fredericia med 3-2.
Begge hold var i midtugen i aktion i Sundby Idrætspark, hvor OB tirsdag aften slog Sundby med 3-0, mens Brøndby 24 timer senere på samme bane slog B.93 med 4-1.
Brøndby - OB | ||
Kampstart: Søndag d. 28 september kl. 20:00 |
||
TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.70 | 4.10 | 4.30 |
Spil hos bet365* |
Brøndby
Steve Cooper har nu tre kampe under vesten som Brøndby-cheftræner, hvor det er blevet til en 2-1 sejr hjemme mod FCK, et 0-1 nederlag ude til AGF i Aarhus og senest en 4-1 sejr ude mod B.93 i pokalen.
Mens Brøndby altså fik en vigtig derbysejr i Steve Coopers første kamp, blev der ikke fulgt særligt godt op i Aarhus, hvor Brøndby ellers startede godt, men generelt havde svært ved at overrumple AGF'ernes forsvar. Meget så ud til at skulle gå igennem Sho Fukuda som havde svært ved at skabe nok og komme igennem til store chancer.
Til gengæld var Brøndby så sprudlende i pokalen mod B.93, hvor Wass og Nartey var tilbage i startopstillingen. Wass leverede en fremragende assist til Binks' mål til 1-0 med et indlæg fra højrefløj som Binks pandede i mål efter kun 10 minutter spil. Også Nartey gjorde sig særdeles positivt bemærket med to scoringer, så de to må banke hårdt på for en plads i startopstillingen mod OB.
Cooper har dermed fået en fornuftig start på tilværelsen i Brøndby, men om man helt kan grønstemple starten i klubben afhænger meget af, om Brøndby indfrier forventningerne og får tre point mod OB.
OB
OB kommer ind til opgøret på Vestegnen med to sejre i træk efter man i seneste runde slog FC Fredericia med 3-2, og i tirsdags besejrede 3. divisionsklubben Sundby med 3-0 i pokalen.
Mod Fredericia startede OB'erne fremragende og kom fortjent i front med et par mål, men så skiftede kampen karakter og ser man på den sidste halve time, var OB måske reelt lidt heldige med at få alle tre point. Efter FC Fredericia fik reduceret til 2-1 var der gummiben at spore i OB-lejren, og FC Fredericia havde et par forsøg på træværket. Havde gæsterne scoret til 2-2 dér, kunne det være gået helt galt til sidst.
Det lykkedes dog den indskiftede Niemiec at udnytte at en Fredericia-spiller gled i det våde græs, og så stod den i stedet 3-1. Alligevel var FC Fredericia tæt på igen til sidst, efter de fik reduceret til 3-2.
Zorniger var ikke tilfreds, trods sejren, og det var han heller ikke efter 3-0 sejren ude mod Sundby tirsdag aften. Her havde den tyske cheftræner dog også valgt at skifte 9 mand fra start ift. startopstillingen mod Fredericia, og det var tydeligt at se, at de mange reserver ikke var helt oppe i gear.
Rasmus Falk var en af de to spillere som startede inde igen mod Sundby, og det viser også hvor afhængige OB er af deres store midtbaneprofil. Han spillede også 80 minutter og blev først taget ud, da OB kom foran med 2-0 ti minutter før tid. Det var nok ikke meningen at han skulle have så mange minutter på banen, men det var ganske enkelt nødvendigt for at sikre sejren.
Den nye angriber Niemiec åbnede scoringen i Sundby efter en halv times spil med en perle af et skud fra distancen. Her viste han altså for anden kamp i træk sine afslutningsfærdigheder frem, og han ligner en mand som snart kommer til at starte i front i stedet for Jay-Roy Grot. Måske allerede her mod Brøndby.
Der har været lidt tvivl om Fiete Arp som udgik mod Fredericia med en skade. Men han var på bænken i Sundby Idrætspark tirsdag aften, og var nok også blev bragt i spil, hvis OB havde haft brug for det. Så mon ikke han er klar til at spille her mod Brøndby også?
Brøndby - OB spilforslag
Der venter OB en svær kamp her på Brøndby Stadion, hvor hjemmeholdet vil være opsatte på at komme tilbage på sporet med en sejr. Brøndby spillede også en rigtig solid kamp mod B.93 i onsdags, og kunne tage meget med videre derfra.
Zornigers spillestil ser også ud til at tage hårdt på fynboerne. Mod FC Fredericia var det tydeligt at OB'erne løb tør for kræfter mod slutningen af kampen, hvor flere spillere ofte lå i græsset af udmattelse. Har OB'erne fysikken til at praktisere deres "ultimative pres" i 90 minutter på Brøndby Stadion?
Godt nok har mange af OB'erne haft en uge til at restituere, da det stort set kun var reserver som var i spil i pokalen i tirsdags. Men vi tror de kommer til at løbe rigtig mange højintense meter her mod Brøndby, som så gode ud på bolden i onsdagens pokalsejr, og i øvrigt også var fornuftige på bolden i Aarhus - uden dog for alvor at skabe det helt store i lange perioder.
Vores forudsigelse bliver, at Brøndby kommer til at dominere på bolden, mens OB'erne bliver kørt trætte som kampen skrider frem. Det udnytter Brøndby til at hive en sejr i land, og særligt i den sidste fase af kampen tror vi Brøndby kan lægge et stort pres på OB. Fynboerne har indkasseret mange mål i slutfasen i denne sæson, og det tror vi de gør igen her. Derfor spiller vi på et Sent Mål efter 77:59 minutter til odds 1.83.
Vi skyder på en 3-1 sejr til Brøndby og spiller Brøndby til odds 1.70 samt Brøndby -1 mål til odds 2.75.