26. december 2023
Burnley vs Liverpool spilforslag: Boxing Day 2023
Den traditionsrige Boxing Day står for døren i det engelske, og det er altid noget helt særligt for de engelske fodboldfans. Derfor kan man med rette tænde sit TV i dag og følge med allerede fra kl. 13.30, hvor Newcastle tager mod Nottingham Forest på St. James' Park.
Senere følger også Bournemouth vs Fulham og Sheffield United vs Luton kl. 16.00, efterfulgt af Burnley vs Liverpool kl. 18.30 og Manchester United vs Aston Villa kl. 21.00.
I dette spilforslag retter vi fokus mod Burnley vs Liverpool - et opgør som kan ses på See og Viaplay.
Spilforslag: Burnley vs Liverpool
De næstbedste i Premier League, Liverpool, gæster de næstdårligste, Burnley, kl. 18.30 på Turf Moor.
Burnley ligger skidt til i bunden med kun 11 point for 18 kampe, men Vincent Kompanys mandskab fik tre uventede og tiltrængte point sidst med en 2-0 sejr ude mod Fulham på mål af Wilson Odobert og Sander Berge. Det var den kun anden sejr i de sidste 10 PL-kampe, og men den anden sejr lød så også på 5-0 hjemme over Sheffield United d. 2. december - en sejr som afsluttede en stime på syv tabte hjemmekampe i træk.
Det er svært at finde mange positive ting at pege på hos Burnley i øjeblikket, men sejren Lillejuleaften på Craven Cottage, må trods alt have givet blod på tanden, og spørgsmålet er nu om de også kan få point med fra mødet med mesterskabskandidaterne fra Liverpool.
Liverpool kommer ind til kampen med 1-1 senest hjemme mod Arsenal i et topopgør, hvor The Reds altså missede chancen for at overhale The Gunners i toppen og holde jul som Premier League dukse. Det var den anden hjemmekamp i træk, hvor Liverpool ikke formår at vinde, da The Reds også måtte nøjes med 0-0 i forrige hjemmekamp mod Manchester United. Et opgør hvor Liverpool satte klubrekord for flest brændte chancer i nyere tid.
Generelt er det to mandskaber med vidt forskellige formkurver, hvilket tabellen også viser med tydelighed. Det samme gør oddsene. Der er nemlig 7.50 på Burnley, 5.25 på uafgjort og kun odds 1.40 på Liverpool.
Ser vi lidt på Boxing Day statistikkerne, så har Liverpool vundet de sidste seks gange de har spillet på Boxing Day, og det bør blive den syvende i træk her. Tre point vil nemlig også sende Liverpool (midlertidigt) på førstepladsen, og det er nok en forsinket julegave, man gerne vil give sine fans.
Vi skyder på en 2-0 sejr til Liverpool og spiller The Reds -1 mål handicap til odds 2.00 hos bet365.