Chelsea vs Fulham

13. januar 2024

Chelsea - Fulham spilforslag: London derby i midten af tabellen

Der er 3,2 kilometer mellem Stamford Bridge og Craven Cottage - hjemmebanerne for Chelsea og Fulham som tørner sammen i dagens første TV-kamp fra Premier League. Der er altså tale om et vaskeægte London derby.

Det er ikke kun de to klubbers placering i den fysiske verden som er tæt - det er klubbernes placeringer også i tabellen. Chelsea er godt nok forholdsvis store favoritter til odds 1.61 hos bet365, men spørgsmålet er om ikke Fulham kan gøre det svært for hjemmeholdet? Der er hos samme bookie odds 4.20 på uafgjort og odds 5.25 på Fulham til dem som tvivler på at Chelsea får alle tre point med fra derbyet.

Forneden er vi klar med optakt og spilforslag til Chelsea vs Fulham, som kan ses på TV3 Max og Viaplay med kampstart 13:30 lørdag d. 13. januar.

Spil hos bet365*

 

Chelsea vs Fulham optakt

Chelsea er på 10. pladsen med 28 point - hele 11 point efter Tottenham på femtepladsen - så der er et stykke vej op til de europæiske pladser for The Blues. 

Fulham er på 13. pladsen med 24 point, hvilket er otte point flere end Luton på den øverste af de tre nedrykningspladser. The Cottagers har derfor nedrykningsstregen på komfortabel afstand, og det kan meget vel ende op med en placering midt i tabellen, når sæsonen er slut. Ligesom sidste år hvor Fulham blev nr. 10.

Både Chelsea og Fulham kommer ind til opgøret med skuffelser i EFL Cuppen i midtugen, hvor Chelsea tabte skuffende med 0-1 ude til Middlesbrough, mens Fulham dagen derpå tabte med hæderlige 1-2 på Anfield til Liverpool. Begge mandskaber er derfor ude af ligacuppen. Til gengæld lever begge i FA Cuppen, hvor Chelsea i sidste weekend sejrede sikkert med 4-0 over Preston på Stamford Bridge, mens Fulham slog Rotherham ud med 1-0 hjemme på Craven Cottage.

De to klubber har også det til fælles, at de begge vandt senest i Premier League - dog mod modstandere fra hver sin ende af tabellen; Chelsea med 3-2 ude mod Luton, mens Fulham slog Arsenal med 2-1 hjemme. 

Ser vi på de to mandskabers sidste fem kampe, er Chelsea V3-U0-T2, mens Fulham er V2-U0-T3. 

Vinder Chelsea igen her vil det være tredje Premier League-sejr i træk. Foruden sejren over Luton vandt Chelsea også fornyligt med 2-1 hjemme over Crystal Palace. Til gengæld havde man tabt kampen forinden i Wolverhampton med 1-2. 

Spilforslag

Det er altså stadig et shaky Chelsea hold, som leverer under hvad mange havde forventet før sæsonstarten. Senest blev det til at skuffende nederlag i Middlesbrough, og her kan Fulham holde hovedet højere efter deres nederlag i Liverpool. Og forud for det nederlag fik Fulham tanket selvtillid med en flot 2-1 sejr hjemme over Arsenal i Premier League. Så de har gjort det bedre end mange nok forventede mod modstandere fra toppen af tabellen.

Til gengæld har Fulham haft lidt defensive problemer på udebane i denne sæson, hvor kun Sheffield United har lukket flere end end Fulham på fremmed græs. Selv om Pochettinos Chelsea-mandskab ikke just leverede den bedste offensive indsats senest i Middlesbrough, forventer vi at Chelsea kommer frem til deres muligheder her mod et til tider skrøbeligt Fulham-udebaneforsvar. Chelsea har også været stærke på hjemmebane på det seneste, og har i øvrigt også haft 24 timers mere hviletid end gæsterne fra Fulham siden seneste kampe.

Vi tror Chelsea vinder her, men det bliver med en spinkel margin. Vi byder på 2-1 til værterne og spiller Uafgjort (Fulham +1) på handicap til odds 3.75 hos bet365. Her er der altså gevinst, hvis Chelsea vinder kampen med ét mål flere end Fulham.

Spil hos bet365*