
4. oktober 2025
Chelsea - Liverpool optakt: Fraværsplagede Chelsea tager mod de sejrshungrende mestre
Liverpool topper Premier League lørdag morgen, men kan have mistet førstepladsen i tabellen til Arsenal, når der er kick off på Stamford Bridge mod Chelsea kl. 18.30. Derfor er The Reds sandsynligvis tvunget til at få point med hjem fra London, men de kommer ind til kampen med to udebanenederlag i træk til Crystal Palace og Galatasaray.
Chelsea har også kun fået to sejre i deres sidste seks kampe, men de kommer dog ind til opgøret med en sejr i midtugen, hvor de besejrede en gammel ven af klubben i form af José Mourinho og hans Benfica mandskab med 1-0 her på Stamford Bridge.
Chelsea - Liverpool | ||
Kampstart: Lørdag d. 4. oktober kl. 18:30 |
||
TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
2.80 | 3.80 | 2.30 |
Spil hos bet365* |
Chelsea
Chelsea vandt i sommers Klub VM i USA og var før sæsonstarten udråbt til en outsider i titelkampen i Premier League - en titel The Blues ikke har vundet siden de vandt deres sjette mesterskab i historien tilbage i 2016/17.
Men Enzo Marescas mandskab har ikke helt levet op til forventningerne med sølle otte point i seks kampe. To sejre, to uafgjorte og to nederlag og en 11-8 målscore er facit indtil videre.
I seneste runde var Chelsea foran 1-0 på hjemmebane mod Brighton ved pausen, men i anden halvleg så Trevoh Chalobah rødt for værterne, og det ændrede kampbilledet totalt. Brighton sejrede med 3-1 bl.a. takket været to mål af Danny Welbeck.
I forrige runde tabte man også med 2-1 på Old Trafford, hvor keeper Robert Sanchez så rødt efter kun seks minutter, og i runden før da fik man kun 2-2 ude mod Brentford, hvor man smed en 2-1 føring væk i overtiden.
Det er altså kun blevet til ét point i de sidste tre Premier League-kampe, men til gengæld har man ind mellem disse kampe slået Lincoln med 2-1 ude i EFL Cuppen og senest Benfica hjemme med 1-0 i Champions League.
Sejren mod Benfica var dog på ingen måder overbevisende, og også her fik Chelsea et rødt kort til Joao Pedro i de døende sekunder. Gæsterne fra Portugal måtte rejse hjem med en følelse af, at de kunne og burde have fået mindst et point med fra den engelske hovedstad.
Chelsea hæmmes også af en lang liste af ukampdygtige spillere, og Enze Maresca har udtalt, at man mangler hele otte spillere med skader og karantæner til dette opgør mod Liverpool.
Skulle Chelsea ende med at tabe til Liverpool lørdag aften vil det være første gang siden foråret 2023 under Frank Lampard, at man taber tre Premier League-kampe i træk.
Liverpool
De regerende mestre fra Liverpool startede sæsonen med at tabe Community Shield til Crystal Palace, men drog derefter på et sejrstogt som strakte sig over syv kampe i træk på tværs af Premier League, Champions League og EFL-Cuppen.
Dermed fløj Liverpool til tops i tabellen, men i seneste runde tabte man så for anden gang i sæsonen til netop Crystal Palace, da The Reds var på besøg og tabte 2-1 på Selhurst Park. Det lignede ellers en pointdeling i de sidste minutter, men i de 97. minut slog Eddie Nketiah til for The Eagles.
I midtugen var Liverpool så på besøg hos Galatasaray i Istanbul og tabte 1-0 på et straffespark af Victor Osimhen. Det var kun anden gang i Arne Slots tid i klubben, at The Reds tabte to kampe i træk.
Førstepladsen er nu under beskydning fra The Gunners, som kan overhale Liverpool hvis Arsenal slår West Ham hjemme på Emirates Stadium tidligere på dagen. Sker dét vil presset selvfølgelig være større på Arne Slots mænd her mod Chelsea, omend sæsonen er lang og Liverpool nok skal være med i kapløbet igen om titlen til det allersidste.
Om Liverpool får alle tre point her må tiden vise. De har ikke vundet i deres fire seneste besøg på Stamford Bridge i Premier League, og i sidste sæson tabte de med 3-1 da de gæstede Chelsea i ligaen. Det nederlag kom dog efter Liverpool allerede var blevet kronet mestre, og derfor ikke havde andet end æren at spille for.
Chelsea - Liverpool spilforslag
Pedros udvisning mod Benfica får ikke betydning her i den hjemlige liga, men til gengæld er Chelsea uden den karantæneramte Chalobah i det centrale forsvar, da han afsoner det røde kort mod Brighton. Også Mudryk er i karantæne, og Cole Palmer, Adarabioyo, Essuge, Delap, Colwill, Fofana og Santos er alle meldt skadet eller stærkt tvivlsomme.
Maresca meldte forleden ud, at han mangler otte spillere til kampen, men han sagde dog ikke hvilke otte. Faktum er dog, at det er et fraværsplaget hjemmehold, som tager mod de regerende mestre.
Liverpool må også være toptændte for at komme tilbage på sporet, og efter hvad vi har set fra Chelsea i de seneste kampe, ser vi gode chancer for at Arne Slots mandskab kommer tilbage på sporet med en sejr her mod fraværsramte Chelsea.
Vi skyder på en 3-1 sejr til gæsterne og spiller Liverpool til odds 2.30.