23. januar 2024
Chelsea - Middlesbrough: EFL Cup semifinale
I aften er der returopgør i EFL Cup semifinalen mellem Chelsea og Middlesbrough. Her skal Chelsea forsøge at få vendt bøtten på hovedet, efter Middlesbrough vandt det omvendte opgør på hjemmebane med 1-0.
Der er kampstart 21:00 tirsdag d. 23. januar på Stamford Bridge, og kampen kan ses direkte på TV3 Max og Viaplay. Kampen kan også ses med livestream hos bet365*.
Chelsea vs Middlesbrough spilforslag
Chelsea er storfavoritter til odds 1.25 hos bet365, mens der er odds 6.50 på uafgjort og odds 11.00 på Middlesbrough. Spørgsmålet er bare, om Chelsea reelt også er så store favoritter.
Middlesbrough, som er på 11. pladsen i Championship, viste i den første kamp at de har hvad der skal til for at slå de blå fra Stamford Bridge. Men nu er det selvfølgelig en anden kamp på Chelseas hjemmebane. Boro har dog været præcist lige så gode ude som hjemme i Championship i denne sæson, hvor der er V6-U2-T6 både ude og hjemme. Dermed ikke sagt, at Chelsea ikke er en anden størrelse på Stamford Bridge, for selvfølgelig er de det.
"Vi vil gerne i finalen, men først og fremmest skal vi slå et meget godt hold i Middlesbrough. Vi kunne ikke slå dem i det første opgør, men vi har meget selvtillid i forhold til, at vi kan spille en rigtig god kamp foran vores fans, der kommer med god energi", sagde Chelsea-træner Mauricio Pochettino til BBC.
Chelsea kommer også ind til kampen med en sejr i seneste kamp, nemlig 1-0 sejren over Fulham for 10 dage siden her på banen. Der scorede Palmer kampens eneste mål fra pletten i tillægstiden i 1. halvleg. Selvom det har været en skuffende sæson for The Blues, er Chelsea lige nu kun et point efter Man United på syvendepladsen, og de har vundet fire af deres fem seneste kampe i alle turneringer, heriblandt en 4-0 sejr over Preston North end i FA Cuppen. Så pilen peger den rigtige retning for Chelsea.
Boro kommer ind til kampen med en 1-1'er mod Rotherham i Championship i lørdags. De har ligeledes gang i en lidt skuffende sæson, efter at være blevet nr. 4 i fjor og tabte til Coventry City i semfinalerne i playoffs. De havde håbet på at byde ind i kampen om oprykning igen i denne sæson, og det kan de såmænd også nå endnu. Der er trods alt kun tre point op til Coventry på sjettepladsen, som altså giver adgang til playoffs.
Nu gælder det dog i første omgang om at spille sig i finalen i EFL Cuppen, og her ved Boro-mandskabet med danske Lukas Engel på holdet godt, at de kommer op mod oddsene i aften, trods en 1-0 føring fra første opgør.
Chancerne forbedres dog en smule ved, at Chelsea er hårdt ramt af skader. Bl.a. må den franske angriber Christopher Nkunku se til fra tribunen, da han fortsat genoptræner med en hofteskade. Foruden Nkunku må Chelsea sandsynligvis også undvære Trevoh Chalobah, Marc Cucurella, Wesley Fofana, Reece James, Romeo Lavia, Robert Sanchez og Lesley Ugochukwu.
Vi tror Middlesbrough kommer til at dø med støvlerne på, og det betyder at de gør tingene svære for Chelsea. Vi forventer en tæt kamp, hvor Chelsea dominerer, men hvor Boro holder The Blues på en spinkel ét måls føring efter ordinær spilletid. Det vil udløse forlænget spilletid og potentielt straffekonkurrence.
Vi gætter på 2-1 til hjemmeholdet, og vi spiller derfor Chelsea til at vinde med ét mål - Uafgjort (Middlesbrough +1) til odds 4.00 - på handicap-markedet hos bet365.