Chelsea vs PSG

13. juli 2025

Chelsea - PSG spilforslag: Finalen i VM for Klubhold

Det stort opslåede FIFA VM For Klubhold, der i år er udvidet til et større format, lakker mod enden. Finalen spilles således søndag aften mellem Chelsea og PSG i USA; nærmere bestemt på MetLife Stadium som normalt er hjemmebane for New York Giants og New York Mets, og som også skal huse VM 2026 finalen næste sommer.

Chelsea - PSG
Kampstart:
Søndag d. 13. juli kl. 21:00
TV:
DAZN
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
4.75 3.90 1.66
Spil hos bet365*

 

Chelsea - PSG optakt

Dette års Conference League vindere fra Chelsea har løftet FIFA's Klub VM-trofæ én gang tidligere, nemlig i 2021. I 2012 nåede de også finalen men tabte dengang til Corinthians.

De kommer op mod hård modstand her i form af Champions League-vinderne fra Paris, som i år debuterer ved VM for klubhold, og nu har chancen for at vinde det i første forsøg. I så fald deres fjerde trofæ på bare tre måneder.

I gruppespillet var Chelsea i pulje med Los Angeles FC, Flamengo og Esperance Tunis, og her blev det til forventede sejre på 2-0 og 3-0 over LAFC og Tunis, mens The Blues måtte strække våben overfor brasilianske Flamengo med et 3-1 nederlag. Her tog Chelsea ellers føringen ved Neto, men kom senere bagud 2-1 og fik Nicolas Jackson udvist.

Andenpladsen var nok til avancement til 1/8-finalerne, hvor Chelsea måtte ud i forlænget spilletid mod Benfica. Efter Reece James havde givet Chelsea føringen efter 64 minutter, lykkedes det den 37-årige Angel Di Maria at udligne på et straffe i overtiden for portugiserne. I den forlængede gjorde Chelsea dog kort proces med tre scoringer ved Nkunku, Neto og Dewsbury-Hall og så endte det hele 4-1 til The Blues.

I kvart- og semifinalerne ventede to brasilianske modstandere i form af Palmeiras (2-1) og Fluminense (2-0), hvor Chelsea fik kamp til stregen, men altså sikrede sig pladsen her i finalen mod PSG. Man kan dog sige, at Chelsea har styret pænt udenom de helt store modstandere.

Det samme kan ikke siges om PSG som har nedlagt - på papiret - stærkere modstandere end Chelseas ditto på deres vej til finalen. De nykronede Champions League mestre tabte dog også én kamp i gruppespillet, nemlig til Botafogo med 1-0, men de åbnede gruppen med en 4-0 sejr over Atletico Madrid og slog senere også Seattle Sounders med 2-0. Den gode målscore var nok til at sikre førstepladsen, trods nederlaget til Botafogo.

I knockoutfasen har PSG knust alt modstand, startende med Inter Miami som fik klø med 4-0. Derefter slog PSG Bayern München med 2-0 i et dramatisk opgør, hvor PSG ved stillingen 1-0 fik to mand smidt ud mod slutningen af kampen. Med 9 mod 11 lykkedes det alligevel til sidst for Dembele at score endnu et mål til 2-0.

I semifinalerne ventede så Real Madrid, og så havde de fleste måske troet, at PSG ville få deres sag for. Men også her endte det i en overlegen sejr til PSG som smadrede Real Madrid med hele 4-0. Stillingen var 3-0 til PSG allerede efter 24 minutter.

PSG ligner uden tvivl Europas absolut bedste mandskab i øjeblikket, og Luis Enriques mandskab går nu efter endnu et førstegangs-trofæ her ved Klub VM, efter også at have knust Inter med 5-0 i årets Champions League finale og dermed fået hænderne på trofæet med de store ører for første gang.

 

Chelsea vs PSG spilforslag

Chelsea har haft et fornuftigt Klub VM, men har slet ikke været oppe mod modstandere af denne kaliber før nu. Med alt respekt for de brasilianske mandskaber, som bestemt også kan spille bold, og som også forvoldte Chelsea problemer i flere omgange, er PSG fra en anden hylde.

Franskmændene har øjensynligt heller ikke betragtet dette Klub VM som en glorificeret sommer-cup. Hvis dét har været mindsettet, har det i hvert fald ikke været til at få øje på. For PSG har været temmelig suveræne hele vejen igennem turneringen, og så mildest talt veloplagte ud i semifinalen mod Real Madrid.

Nu skal PSG gøre arbejdet færdigt, og mon ikke de kan finde motivationen her i finalen? Vi tror de bliver for stor en mundfuld for The Blues, og skyder på at PSG vinder kampen 3-1. Derfor spiller vi PSG til odds 1.66.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >